Boganmeldelser

Handsken bliver kastet efter sundhedsplejerskerne

Edith Mark

Restriktiv spisning i

narrativ belysning

375 sider - 250 kr. 

Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje 2009

Den havde ligget et stykke tid i pligtbunken, tyk og tung. Jeg havde sendt den bekymrede blikke. En ph.d.-afhandling kan være noget af en dræber at komme igennem og en udfordring for øjenlågene. Der var derfor ikke nogen forventning om en munter langfredag, da jeg gik ombord i den restriktive spisning. Bekymringen blev dog hurtigt gjort til skamme. Jeg blev endog meget glædeligt overrasket. Grunden til, at den er så tung, er ikke kun, at den er lang, men også at den er trykt på lækkert papir. Den er skrevet flydende og læsevenligt, der er billeder og børnetegninger, og indholdet er så spændende, at jeg har gennemtygget hvert ord. 

Edith Mark har undersøgt, hvordan det går med madglæden, når et barn må begrænse sin spisning. Undersøgelsen har det mål, at børn, der af den ene eller anden årsag må spise restriktivt, opnår sundhed og livsglæde. Undersøgelsens fokus er børn med type 1-diabetes og børn med overvægt, som forsøger at regulere deres spisning. Børnenes alder er 9-12 år. Forskningen er tilrettelagt efter narrative metoder.

Omdrejningspunktet er livsmod og dannelse, og afsættet er Grundtvig, Løgstrup - og Peter Plys. Ikke motion og kalorietælling stavet forfra og bagfra, ingen moraliserende og manipulerende yum-yum spis-og-leg-dig-slank, men livsmod! Med Edith Marks ord: 

"I denne undersøgelse har jeg fortalt barnet en fortælling om Peter Plys og hans venner. Informationsværdien ligger her et helt andet sted - nemlig i at styrke barnets livsmod. Der er altså ikke fokus på faglig kundskab, men fokus på livsoplysning og tilværelsesoplysning. I fortællingen ligger det genkendelige, det forbilledlige og det sanselige."

Undersøgelsen afslører, at det ikke er nogen nem og enkel opgave: "For nogle af børnene med overvægt var fortællingen tydeligvis en vej til sprogliggørelse af helheden og en åbning til mønsterbrydning - særligt de børn, der i forvejen havde en god ur- og grundfortælling fra familien. For andre af børnene fyldte skammen som fænomen og som den skamfulde italesættelse af dem så meget, at de hverken kunne lytte eller fortælle."

Edith Mark kaster handsken efter sundhedsplejer-skerne. Undersøgelsen pe--ger på, at hverken sundhedsplejersker, børn eller for--ældre har tydelige forventninger til en løsning af opgaven med børns overvægt og mistrivsel. "Det ser ud til, at sundhedsplejerskerne ikke træder i karakter, og alt for få opbygger reelt relationer til børnene."

Lad os samle handsken op, ikke for at give os til at slås med Edith Mark, men for at blive inspireret. Siderne i bogen er tykke og kan tåle at blive slidt på og læst mange gange. Her er mange guldkorn at samle op. Måltidsdannelsen starter der, hvor barnet kan sidde oprejst og komme med til bordet.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Furesø Kommune.

​Operationssygeplejen er blevet synlig

Annette Kolding Rørvik og Susanne Sebens (red.) 

OperationssygeplejeNyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2010272 sider - 449 kr.

Annette Kolding Rørvig og Susanne Sebens har efterkommet et stort behov og sammensat den første danske bog om operationssygepleje. Bogen er skrevet af en række kompetente og veluddannede professionelle fagfolk, overvejende sygeplejersker, hvilket bestemt ikke forringer bogens troværdighed.

Ud over instrumentelle og naturvidenskabelige emner, som er udførligt og minutiøst gennemgået, beskrives teorier, som bringer sygeplejen i operationssygeplejerskens funktion frem. I sit ultrakorte møde med patienten står operationssygeplejersken altid med patientens reaktion på og mestring af sygdom. Bogen giver konkrete og brugbare anvisninger på, hvordan man støtter patienten i modtagelsen, man siger f.eks. ikke: "Du skal ikke være ked af det," men i stedet: "Jeg kan se, du er ked af det."

Bogen har en meget væsentlig pointe i afsnittet om dokumentation af operationssygepleje. Her beskrives eksempler på evidens i operationssygeplejen med afsæt i den ikke instrumenterede sygepleje, og det erkendes, at dokumentation af operationssygepleje traditionelt er forblevet i operationsafsnittet. Det hindrer ikke blot refleksion over mulige komplikationer i patientforløbet, men bidrager også til at operationssygepleje er et usynligt speciale. Der argumenteres for vigtigheden af dokumentation i relation til udvikling og kvalitetssikring, og der anvises emner til kvalitetsmål f.eks. ved modtagelse af patient. 

Organisation og samarbejde beskrives overordnet og lokalt på operationsstuen. Teamfunktionen fremhæves som effektiv, idet "et godt team er mere end summen af individer." Anvisninger til planlægning og afvikling af operationsprogrammer og fremtidens udfordringer belyses, særligt it og ideer til indretning af operationsstuer. Derudover beskrives en anden af forudsætningerne for sygepleje af høj kvalitet, et godt arbejdsmiljø, og ikke uvæsentligt medtages her det psykosociale arbejdsmiljø. I "Afviklingen af operationsprogrammer" kunne forfatteren med fordel have beskrevet samarbejdet med opvågningsafsnit. 

Anæstesi og farmakologi beskrives kort og grundigt, alle hjørner af det anæstesiologiske speciale beskrives, uden at det bliver for kompliceret. Opvågningsforløbet og mulige komplikationer nævnes, og herunder opfordres operationssygeplejersken til at informere anæstesipersonalet om kirurgiske eller operationssygeplejeforhold, som opvågningssygeplejerskerne bør vide. Man spiller altså indirekte sammen med kapitlet om dokumentation og samarbejdspartnere i ønsket om, at operationssygepleje dokumenteres og/eller rapporteres til hjælp for samarbejdspartnere med henblik på at forebygge komplikationer.

Målet med bogen som et bredt anvendeligt opslagsværk er bestemt nået, og til alle, som har savnet en uddybning af fagets indhold, god læsning. 

Af Bente Buch, uddannelsesleder,

Rigshospitalets Udviklingsafdeling.

​

Et savnet supplement

Mari Holen og Bodil Winther (red.)

Akut, kritisk og kompleks sygepleje - Samfunds- og Humanvidenskabelige Perspektiver

Munksgaard Danmark 2009

224 sider - 249 kr. Der er tidligere skrevet bøger, som omhandler den naturvidenskabelige vinkel på akut, kritisk og kompleks sygepleje. Denne bog bidrager med en samfundsmæssig og humanvidenskabelig vinkel, som perspektiverer og nuancerer sygeplejen - og den leverer varen.

Bogen er en antologi skrevet af forfattere inden for forskellige interesseområder, og den er inddelt i to dele. Den første del rummer centrale elementer i akut, kritisk og kompleks sygepleje, f.eks. "Rehabilitering og hverdagsliv", og i anden del bliver vi i forskellige kapitler præsenteret for aktuelle og relevante forskningsprojekter inden for området. Bl.a.: "At komme sig efter et traume" og "Lindring til den lidende patient". Bonus er, at læseren også bliver præsenteret for forskellige forskningspositioner. Hvert kapitel er behandlet af forskellige forfattere og kan læses uafhængigt af de øvrige, alligevel fremstår bogen som meget ens og læsevenlig.

I flere kapitler er emnet illustreret med en case, desværre fremstiller casen om lidelse ikke en patient, der er akut, kritisk eller komplekst syg, men casen fremstiller lidelsesoplevelsen særdeles grundigt og gør teorien meget nærværende, patienten kalder desværre bare ikke på "akut, kritisk eller kompleks sygepleje".

Kapitlet "at være patient" medinddrager derimod en case, der illustrerer kompleksiteten i sygeplejen med de forskellige positioner, der er til forhandling, og som er påvirket af forskellige rammer. Det åbner op for alternative måder at tænke kompleksitet på. Men casen illustrerer ikke en patient, der er akut og kritisk syg.

Måske mangler jeg en definition af, hvornår en patient er akut kritisk og komplekst syg" Bogen fravælger at definere, hvad akut, kritisk og kompleks sygepleje er, men det kan være en svaghed, som især ses i valg af cases. Akut, kritisk og kompleks sygepleje er netop så kompleks og sammensat, at mange forskellige vidensformer og perspektiver er i spil. Det ville være en styrke for læseren at kunne koble teorien til handlinger og til akut, kritisk og kompleks sygepleje, når casene skal fremstå som eksemplariske. 

Bogen er et meget savnet supplement til de mere naturvidenskabelige handlingsorienterede bøger på området. Jeg vil varmt anbefale den både til sygeplejestuderende og til sygeplejersker, da hvert eneste kapitel lægger op til diskussion og kalder på fordybelse og refleksion.

Jeg kan anbefale flere kapitler til sygeplejerskerne i videregående uddannelser, her bare et udpluk: "Dagbøger til intensive patienter" omhandlende de problematikker, der er forbundet med dagbøger på intensive afdelinger og til videreudvikling og diskussion af konceptet som et led i rehabiliteringen af disse patienter. Desuden kapitlet om rehabilitering: "At komme sig efter et traume", som har fokus på patienters forløb efter en traumatisk rygmarvsskade og "Rehabilitering og hverdagsliv", hvor forskellige forståelser af rehabilitering bliver præsenteret med afsæt i hverdagslivet. 

Af Lise Wolder, specialuddannet intensiv sygeplejerske, cand.pæd.soc. Uddannelsesleder for specialuddannelsen i intensiv sygepleje, og kursusleder for efteruddannelsen for sygeplejersker ansat på afdelinger med kritiske og komplekse patientforløb. Ansat i Udviklingsafdelingen på Rigshospitalet.

​​​

Hvad sygeplejersken så, oplevede og overlevede

Helle Schøler Kjær

1915: Danske vidner til det armenske folkemord

Forlaget Vandkunsten 2009

151 sider - 229,00 kr.

Det kan forekomme læseren, at det er langt at gå 95 år tilbage til et folkemord, al den stund der er sket mange og mindst lige så uhyrlige overskridelser af menneskerettighederne verden over siden.

Historien viser imidlertid, at der, hvor der for alvor er taget et opgør med det skete, giver det grupper og enkeltindivider større mulighed for at opbygge bæredygtige samfund og livsvilkår for den enkelte. Hos efterlevende armeniere ligger der stadig i dag en glød, der kan flamme op mod det tyrkiske samfund, der opstod efter det osmanniske riges sammenbrud.

På bogens 150 sider fortælles baggrunden for og historien om det armenske folkemord.

Det, der gør bogen interessant ikke kun generelt, men for sygeplejersker specielt, er forfatterens valg af tre danske øjenvidner som kilder. Blandt disse er den danske sygeplejerske Marie Jacobsen. Hendes efterladte dagbøger giver et enestående indblik i, hvad hun så, oplevede og overlevede.

Hendes beskrivelser giver mindelser om optegnelser fra britiske sygeplejerskers oplevelser på den europæiske front, fra en australsk sygeplejerskes indsats i koncentrationslejren Belsen og fra amerikanske sygeplejerskers gennemlevede internering på Filippinerne.

Fælles for alle optegnelserne er, at de solidariserer sig med de svage, og at de i et dagligdags sprog afdækker lidelsen, nøden, snavset og brutaliteten, men også håbet. 

Beskrivelserne har en høj troværdighed og lader sig ikke afgrænse til den ene eller den anden side i en konflikt, men tegner billeder hvor alle menneskelige nuancer træder frem på godt og ondt.

I Danmark vidste man, hvad der foregik, takket være den danske gesandt Carl Ellis Wandels mange rapporter hjem til den danske regering. Den danske lærer Karen Jeppe kom hjem i 1918 og arbejdede stærkt for udbredelse af viden. Trods deres oplevelser tog både Karen Jeppe og Marie Jacobsen, som var rejst hjem i 1919, tilbage til mellemøsten.

Marie Jacobsen slog sig i 1922 ned i Libanon, hvor hun oprettede børnehjem for armenske børn, blandt dem "Fuglereden", som bl.a. Eli Magnussen mange år senere besøgte som WHO-udsendt.

Bogen er let læselig og tegner et billede, der kan lægges til de mange informationer, der strømmer ind over læserne om konflikterne i mellemøsten. Konflikter, der ikke synes at ville tage nogen ende. Bogen er aktuel, fordi den afdækker en konflikt, der ikke tales så meget om, men som fortsat eksisterer på et tidspunkt, hvor Tyrkiet ønsker optagelse i EU.

Forfatteren er ikke historiker, men journalist, og bogen rummer gode kildeangivelser og en referenceoversigt, hvor den interesserede læser kan finde yderligere viden.

For danske sygeplejehistorikere er det endnu en stor sygeplejerskeskikkelse, der kan føjes til den mosaik, der er under opbygning, og som er vigtig for fagets selvforståelse.

Af Kirsten Stallknecht, sygeplejerske, tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd.