"En benamputeret patient skal ikke udskrives til gaden"

Læs artiklen som PDF - gå til side 46    

Foto: Christoffer Regild

Han er kun i begyndelsen af fyrrerne og hjemløs. Mange års injektioner af stoffer i lysken og benene har tæret hårdt på kroppen, og derfor har det været nødvendigt at amputere det ene ben. Hvordan takles udskrivelsen af en benamputeret patient, så han ikke skal tage direkte fra hospitalet til gaden"

Det er blot ét eksempel på en af de opgaver, socialsygeplejerske Berit Andreasen har løst, efter at hun den 1. februar startede i en 22-måneders projektansættelse som socialsygeplejerske på Hvidovre Hospital.

Berit Andreasen har tidligere arbejdet på Mændenes Hjem på Vesterbro og i Vestre Fængsel, og via hendes kontaktnet lykkedes det at skaffe den hjemløse patient en plads på et herberg. I dag har han det godt og er i gang med genoptræning.

Uforudsigelig arbejdsdag

Berit Andreasen er en af de i alt fire socialsygeplejersker, der skal hjælpe stofmisbrugere, hjemløse og psykisk syge med tunge sociale problemer under indlæggelsen på fire hospitaler i Region Hovedstaden. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen, og ud over Hvidovre Hospital har også Bispebjerg Hospital fået en tilknyttet socialsygeplejerske. Den 1. august starter to socialsygeplejersker på de psykiatriske centre i Glostrup og i Hillerød.

Berit Andreasens arbejdsdag er uforudsigelig. Dagen inden interviewet, havde hun kontakt med seks patienter på samme dag. Andre dage er mere fredelige. Berit Andreasen fungerer både som støtteperson for indlagte stofmisbrugere og som vejleder for det sundhedspersonale, der plejer patienterne.

Med en mobiltelefon i lommen er hun hurtigt til rådighed, når en afdeling indlægger en stofmisbruger.

"Sundhedspersonalet oplever ofte stofmisbrugere som en stor udfordring. De opfører sig ikke altid som andre patienter. Nogle gange er de mere højrøstede og utålmodige, ser måske tv hele tiden og vender om på nat og dag. De går ofte mere rundt på gangen eller spørger ikke, før de tager maden fra madvognen. Deres livsstil er i det hele taget meget anderledes, end hvad personalet ellers møder. Ved at få større viden om stofmisbrugerne kan afdelingerne undgå mange konflikter," siger Berit Andreasen og fortsætter:

"Misbrugere har ofte svært ved at begå sig i hospitalets hierarki. F.eks. har de det rigtig svært ved den ventetid, man oplever på et hospital. Men det hjælper, når jeg følger med til nogle af undersøgelserne og taler med dem om, hvordan systemet fungerer."

Abstinenser skal afhjælpes

Siden den 1. februar har Berit Andreasen i gennemsnit haft kontakt med fem patienter om dagen.

"En del af patienterne er fuldstændig ukomplicerede. De har været indlagt rigtig mange gange og kender systemet. Vi snakker, læser ugeblade, drikker kaffe, og det er en stor hjælp, fordi de som regel ikke får besøg på hospitalet," fortæller Berit Andreasen.

Andre patienter har et meget kaotisk liv og en kompliceret sygdomshistorie og har brug for mere intensiv støtte.

"Et af de store problemer er, at mange stofmisbrugere får uudholdelige abstinenser på hospitalet. Personalet kompenserer for den metadon, som misbrugeren får fra kommunen. Men langt de fleste stofmisbrugere supplerer metadonen med en række andre stoffer, som personalet ikke kender til. Hvis patienterne ikke får dækket deres abstinenser, så bliver patienterne ikke på afdelingen, men dropper behandlingen," siger Berit Andreasen og henviser til, at en af hendes opgaver er at hjælpe læger og sygeplejersker med at lave en plan for, hvordan patienternes abstinenser kan lindres.

Smertebehandlingen af stofmisbrugere er en anden stor udfordring for personalet: "Det kan nogle gange opleves som grænseoverskridende for sygeplejersker og læger at dosere en passende mængde morfin til en stofmisbruger, fordi der er tale om store doser," fortæller Berit Andreasen.

Den gode udskrivelse

En lige så vigtig del af hendes job er at sørge for en god udskrivelse og f.eks. følge patienterne til de ambulante kontroller.

"Det er vigtigt at få kontakt til hele det netværk af tilbud, der eksisterer, så patienten får støtte efter udskrivelsen. Der er f.eks. både gadeplansmedarbejdere og gadesygeplejersker, der kan træde til efter hospitalsopholdet, og indlæggelsen kan være en god mulighed for at få hjælpen organiseret," forklarer Berit Andreasen.

Hun oplever, at både patienter og personale har taget godt imod hende.

"Indtil videre er der ingen patienter, der har frabedt sig hjælp," siger Berit Andreasen, som mener, at erfaringerne fra hendes arbejde kan bruges i forhold til andre udsatte grupper: "Der indlægges rigtig mange alkoholikere på hospitalerne, og der er ingen tvivl om, at alkoholikere med tunge sociale problemer kunne have gavn af en særlig kontaktperson."