Hvordan rammer besparelserne din kreds?

Jytte Wester, Kreds Nordjylland
Der er gennemført meget store besparelser både i Region Nordjylland og i de nordjyske kommuner, og flere er på vej. Situationen er meget alvorlig, og konsekvenserne er helt uoverskuelige.

Der var i forvejen mangel på sygeplejersker i forhold til mængden af opgaver, og det gjaldt både i regionen og i kommunerne. Nu kommer besparelserne så oveni, og det skaber et helt urimeligt pres på arbejdspladserne. Et pres, der vil få mærkbare konsekvenser for de tilbud og den service, der gives til patienterne. Og for sygeplejerskers arbejdsvilkår. Der vil med sikkerhed blive forringelser for patienterne, og der vil også med sikkerhed blive et endnu større pres i hverdagen for rigtig mange nordjyske sygeplejersker.

Besparelserne og omstruktureringerne harmonerer overhovedet ikke med regeringens fine målsætninger om et sundhedsvæsen i verdensklasse. Vi har et sundhedsvæsen, der i årevis har strengt sig an til det yderste for at opfylde behandlingsgarantier, højere effektivitetskrav, højere produktionskrav, krav om kortere indlæggelsestid, højere patientsikkerhed mv. Der kan ikke hentes mere på den front. Vi har effektiviseret og presset de ansatte så langt, som det overhovedet er muligt. Det er uintelligent at lave så store besparelser. Det får mærkbare omkostninger både menneskeligt og økonomisk.   

Else Kayser, Kreds Midtjylland
Der er varslet besparelser i stort set alle kommuner, og det får alvorlige konsekvenser i forhold til kommunernes opgaver på sundhedsområdet. Man vil rationalisere og effektivisere på hospitalerne, og det betyder, at borgerne bliver sendt hurtigt tilbage til kommunerne, der også er økonomisk trængte. Vi bevæger os i retning af et meget usammenhængende sundhedsvæsen, både regionalt og kommunalt.

Regeringen ønsker lighed i sundhed. Det forudsætter, at man kigger på styreform og sammenhæng i sundhedsvæsenet. En række sundhedsorganisationer har peget på nogle udviklingspotentialer i den offentlige sundhedssektor. De politisk valgte må i fællesskab med befolkningen kigge på disse potentialer og tage dialogen.

Regeringen lever ikke op til det, den har lovet. I vores region udmønter det sig i, at der afholdes store borgermøder, hvor man diskuterer konsekvenserne af den aktuelle udvikling. Det er i sig selv positivt, men viser også, at det, som regeringen gik til valg på, nemlig løftet om velfærd, et sundhedsvæsen i verdensklasse samt kvalitetssikring, ikke er blevet indfriet. Såvel patienter, ansatte som det øvrige samfund er blevet hårdt ramt, og det er nødvendigt at tage en bred debat om sundhedsvæsenet. Politikerne skal være lydhøre, og jeg tror og håber, at kravet om et sundhedsvæsen, der er lige for alle, bliver et tema for det kommende folketingsvalg.
 

Anni Pilgaard, Kreds Syddanmark
Specielt psykiatrien er hårdt ramt. I dele af psykiatrien i Region Syddanmark satte man for få år siden fokus på uddannelse af personalet i forhold til at undgå tvangsanvendelse. Det resulterede i landets laveste anvendelse af tvang. De seneste års kæmpe besparelser har gjort det svært for personalet at fastholde det gode resultat. Det er en betingelse, at der er sengepladser nok og ressourcer til at uddanne personalet. Er de rigtige vilkår til stede, har man en win-win-situation. Aktuelt går det desværre den forkerte vej. Udviklingen kan eksempelvis ses i 39 politianmeldelser af vold mod ansatte i psykiatrien.

Kommunernes BUM-system, der medfører, at den, som giver ydelsen, ikke må have noget at gøre med den, der bestiller ydelsen, har spillet fallit. Systemet er indført for at undgå interessekonflikter, men er i stedet blevet en kontrolinstans. Politikerne, både de lokale og de nationale, skal tro på sygeplejerskernes faglighed. I dag er systemet spækket med mistillid. Sygeplejerskerne skal have lov og rum til at yde sygepleje.

Det knager i velfærdssamfundet, fordi politikerne piller ved selve rammen. Det er ikke foreneligt med et sundhedsvæsen i verdensklasse. Når man skærer helt ind til marven, bliver den borgeroplevede service også derefter. Der er ikke tale om, at politikerne har ramt en falsk tone. Efter min mening er melodien helt væk.  

Helle Dirksen, Kreds Sjælland
Mange føler sig hårdt ramt, og situationen er grel. Der er ansættelsesstop i regionen, hvilket betyder, at ledige stillinger ikke genbesættes, og som udgangspunkt er der ikke mulighed for at få vikardækning ved sygdom. Det lægger et enormt pres på de ansatte og de ledere, som skal sørge for, at der er en fornuftig bemanding. Vi står over for ferieperioden, og jeg kan godt være lidt bange for, hvordan det skal lykkes alle ansatte at få afviklet deres ferie, uden at nogle afdelinger bliver hårdt ramt af underbemanding.

Vi skal have etableret et af landets hovedsygehuse i Køge. Det er positivt, men den forbedring, den samlede sygehusplan kan give, ligger 10 år fremme i tiden. Aktuelt tegner udviklingen sig ikke lys, og jeg er bekymret.

Regeringens ønske om et sundhedsvæsen i verdensklasse harmonerer meget dårligt med virkeligheden. Tiltag som den danske kvalitetsmodel og øget fokus på patientsikkerhed er gode, hvis ressourcerne til at føre tingene ud i livet følger med. Det har de ikke gjort. Jeg frygter, at kvaliteten i sygeplejen vil blive endnu mere truet, end den er aktuelt, og at patienterne vil opleve en ringere sikkerhed. Flere medlemmer i vores kreds udtrykker oprigtig bekymring for at komme til at begå utilsigtede fejl i en hverdag, der bliver mere og mere presset. Det er en helt reel bekymring og en indikation af, at skruen skal løsnes, ikke strammes.  

Vibeke Westh, Kreds Hovedstaden
Omfanget er meget, meget stort, og der er massive økonomiske problemer i regionen. Der har været massefyringer på bl.a. Herlev Hospital, ligesom flere andre sygehuse i regionen er i gang med omfattende besparelser. Også kommunerne er meget trængte. Vi kender endnu ikke det endelige tal i kroner og øre, men situationen er grel.

Noget af det værste ved at stå med så store økonomiske problemer er, at understøttelsen af den faglige udvikling forsvinder. Det går ud over den fremtidige drift af sundhedsvæsenet og er en tendens, der skal standses. I forhold til jobsituationen ser vi allerede nu, at nyuddannede sygeplejersker ikke kan få ansættelse. Det er dybt bekymrende. Vi har brug for, at sygeplejefaget fortsat kan tiltrække nye mennesker, og det er den aktuelle udvikling alt andet end fordrende for.

Regeringen har spillet fallit i forhold til ønsket om et offentligt sundhedsvæsen i verdensklasse. Dét, den har sagt og ment, har på ingen måde udmøntet sig i virkeligheden, og udviklingen er helt udeblevet. Groft sagt er der vel nærmere tale om en afvikling. De økonomiske rammer for at komme op blandt verdens ledende sundhedsvæsener er ikke til stede, og den faglige udvikling er gået fløjten. Vil man markere sig på sundhedsområdet, er det alfa og omega, at man tager hånd om de ansatte og sørger for, at de hele tiden tilegner sig ny viden og nye kompetencer.