Udfordringen: Standardplejeplanen gav mere tid til patienterne

Illustration: Lars Andersen

 "Det var en gang rod. Jeg dokumenterede noget, en anden noget andet. Folk gjorde alting forskelligt, og jeg tænkte: Det her må kunne gøres bedre."

Sådan husker afdelingssygeplejerske Mette Jakobsen hverdagen, dengang sygeplejerskerne i urologisk afsnit i Viborg selv skrev plejeplaner og dokumenterede i prosa.

Problemet var ikke kun, at de lange beskrivelser i kardex tog tid at skrive i hånden. Problemet var også, at der ikke var en ensartet tilgang til plejen. Der var retningslinjer for visse ting, men hvem kunne lige huske dem, og hvordan skulle de forstås"

"Man brugte rigtig meget tid på at spørge hinanden, ikke mindst nyt personale og nye læger. Det, der stod, kunne være svært at læse, og det gav ikke de nødvendige oplysninger," siger Mette Jakobsen.

I 2002 havde hun fundet løsningen: standardplejeplaner. Gevinsten var dobbelt: ensartet, kvalitetssikret sygepleje og en kraftig begrænsning af papirarbejdet. Når plejeplanen foreskriver, at en patient skal mobiliseres to timer første dag efter operationen, er det tilstrækkelig dokumentation, at sygeplejersken sætter kryds eller flueben, når patienten har været oppe.

Fritekst er kun påkrævet, hvis der har været afvigelser fra planen, hvis der er observationer, der skal noteres, eller hvis der f.eks. bliver lavet aftaler med hjemmeplejen.

Når en sygeplejerske krydser nej til, om patienten er mobiliseret, skal hun tilføje en forklaring. Hvis hun krydser ja til, at patienten har haft blødning, noterer hun mængden ved siden af. Når patienterne VAS-scorer deres smerter, noterer hun scoren.

Evidens for bedste praksis

Det tog et års tid at få udarbejdet de 28 standardplejeplaner, som skulle til for at dække alle afdelingens diagnoser ind. Alle sygeplejersker blev inddraget, og Mette Jakobsen fik hjælp udefra til at finde evidens for den bedste praksis. Til hver standardplejeplan hører en praksisbeskrivelse (dvs. en retningslinje) og en ganske kort tjekliste.

Det er nemt og overskueligt, synes sygeplejerske Rikke Degn, der er kvalitetsansvarlig i afsnittet.

"Det giver mig den sikkerhed, at jeg har været omkring det hele med patienten. Og det er meget nemt at få et overblik over, hvad andre har dokumenteret. Når man skal gå stuegang, er det f.eks. meget nemt lige at aflæse, hvordan smertebehandlingen har fungeret."

Sygeplejerske Gitte Schou var vant til elektronisk patientjournal, da hun kom til U08 for et år siden. Hun var ikke begejstret for, at hun igen skulle dokumentere på papir. Men hun blev positivt overrasket, da hun lærte standardplejeplanerne at kende.

"Som ny var det rigtig godt, at jeg havde alle de her fortrykte problembeskrivelser. Og dokumentationssystemet er i sig selv en form for tjekliste, fordi det er delt op, mobilisering, diurese osv.," siger Gitte Schou.

"Det kommer omkring alle problemområderne, så man ikke glemmer at dokumentere efter en vagt. Der er også lagt ting ind, som man måske kunne glemme i farten, f.eks. proteindrikke, som er standard for vores patienter."

Da standardplejeplanerne blev indført, forlod to sygeplejersker afdelingen. De kunne ikke med de meget stramme forløb. Men ellers har Mette Jakobsen været lidt overrasket over, hvor positivt personalet, også nyansatte, har taget imod.

Elektronisk dokumentation

Problemerne kom fra en helt anden kant et par år senere.

Viborg Sygehus var blandt de første i landet til at indføre den komplette elektroniske patientjournal, og sygeplejerskerne på hele sygehuset skal planlægge og dokumentere på computer. Men det foregår stadig i fritekst.

Det holdt hårdt for Mette Jakobsen at få lov til at beholde standardplejeplanerne, som ikke passer i sygehusets fælles system. Men det lykkedes, selv om det også har krævet, at afsnittet fik opbygget sin egen elektroniske dokumentation.

I november sidste år kunne afsnit U08 omsider smide de gamle ringbind med standardplejeplaner ud. Men afsnittets elektroniske dokumentation er inddelt og stillet op på samme måde som papirudgaven. Nu krydser sygeplejerskerne bare af med et museklik i stedet for en kuglepen.

Og i dag fornemmer Mette Jakobsen, at vinden er ved at vende. Den danske kvalitetsmodel kræver data, der kan dokumentere kvalitet, og de er lettere at opsaml e i et system, der er struktureret som hendes.

Afsnit U08's elektroniske dokumentationssystem har kun en enkelt ulempe, synes Rikke Degn og Gitte Schou. Det taler ikke sammen med sygehusets elektroniske patientjournal, og det betyder, at der er nogle af observationerne, der skal dokumenteres to forskellige steder.

"Der kunne man godt ønske sig, at oplysningerne af sig selv hoppede over i EPJ, når vi skriver i vores system," mener Rikke Degn. Men det kommer, siger Mette Jakobsen. Det står på listen over ting, som it-folkene skal rette til.

Gitte Schou synes, at systemet blev endnu bedre, da det blev elektronisk. Bortset fra de forskellige tekniske børnesygdomme kan hun ikke se nogen ulempe ved systemet.

"Det kan kun være en fordel for patienten, at der ligger en standard, der sikrer, at vi kommer rundt. Det, der er helt individuelt, skal vi nok få flettet ind alligevel, selv om det ikke står i planerne.

Jeg synes nærmest, man får mere overskud til det individuelle, fordi alt andet bare kører. Så bliver der mere plads til det."