Sygeplejersken
Vi mangler forbilleder
Minoritet. Der er stadig meget langt mellem bakkenbarter og basstemmer på de danske sygeplejerskeuddannelser, og noget tyder på, at de få mandlige sygeplejestuderende oftere falder fra uddannelsen end kvinderne. På Professionshøjskolen Metropol i København har man sat fokus på, hvordan mændene kan opmuntres til at søge ind og fastholdes på skolen.
Sygeplejersken 2010 nr. 8, s. 30-31
Af:
Mille Dreyer-Kramshøj, journalist
Foto: Simon Knudsen
Godt og vel 30 kvinder for hver ene mand. Sådan ser kønsfordelingen ud anno 2010 blandt aktive medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. Kun 3,4 pct. af sygeplejerskerne er mænd, og det tal har stort set ikke ændret sig, siden mændene fik adgang til sygeplejerskeuddannelserne for snart 60 år siden.
Det er et problem, mener cand.cur. og adjunkt Ben Nielsen fra Professionshøjskolen Metropol i Herlev. Han har sammen med to kolleger udarbejdet rapporten "Maskuline værdier i et feminint univers", der sætter fokus på fastholdelse og rekruttering af mandlige sygeplejeelever.
"Det er vigtigt, at vi får flere mandlige sygeplejersker, og det starter hos de studerende. Det handler om at afspejle befolkningen, men i høj grad også om, at der inden for sygeplejen er områder, hvor der er stor fordel i, at begge køn er repræsenterede. F.eks. kan kønsrelaterede sygdomme være svære at snakke om med det modsatte køn. For en mandlig patient kan det være nemmere at tale om prostatakræft med en anden mand end med en kvinde," forklarer han og fortæller, at den personlige hygiejne også kan føles mindre grænseoverskridende, hvis den foretages af en kønsfælle.
Mændene forsvinder
Initiativet til rapporten blev taget, fordi skolen oplevede, at flere mænd end kvinder sprang fra uddannelsen.
"Vi ville gerne vide, hvad vi kunne gøre for at få dem til at blive," siger Ben Nielsen, som sammen med kollegerne startede et forsøg op med en række faglige temaaftener med besøg af mandlige sygeplejersker med forskellige specialer.
"Vi ville vise mændene, at det at være mandlig sygeplejerske kan være mange forskellige ting, og vi ville skabe et fagligt netværk. Det har været en stor succes og er også blevet et vigtigt socialt forum for de studerende," fortæller han.
Netop det sociale eller mangel på samme er noget af det, som fremhæves i rapporten. I forlængelse af temaaftenerne nedsatte Ben Nielsen og kollegerne en fokusgruppe blandt de mandlige studerende for at høre, hvordan deres oplevelser som mænd var i et til tider meget feminint univers.
"For mange af fyrene kan det være noget voldsomt at starte på sygeplejerskeuddannelsen. De vil gerne ud i klinikken, have patientkontakt og prøve tingene i praksis. I stedet bliver de stopfodrede med filosofiske betragtninger om sygeplejeteori og det, man kan kalde, "kvindeteori skrevet af og for kvinder". Teorien er bygget på traditionelle kvindelige værdier, og de savner nogle mandlige forbilleder. Når de så kommer ud i klinikken, møder de stort set også kun kvinder blandt kollegerne og som deres vejledere. Det betyder for mange af dem, at det er svært at finde ud af, hvor de selv passer ind," forklarer han og fortæller, at mange mandlige studerende giver udtryk for, at det er hårdt ikke at have andre mænd at snakke med.
"På skolen samler vi mændene i én klasse, og det fungerer fint. Men når de kommer ud, ender de tit alene på afdelingerne. Jeg mener, at der er behov for et større fokus på faglige og sociale fora for de mandlige studerende og f.eks. mentorordninger, hvor de studerende, som er langt i uddannelsen, kan sparre med de nyere," vurderer han.
Fladskærme og fordele
I samtalerne med de mandlige studerende oplevede Ben Nielsen, at de generelt syntes, at sygeplejeuddannelsen har et for gammeldags image.
"Ordet "sygeplejerske" er svært for dem. Det er en betegnelse for en kvinde, og det har mange af dem svært ved at forlige sig med, selvom de ellers gerne vil identificere sig med professionen. Men også udtrykket på f.eks. skolernes hjemmesider og indretningen på skolerne er utidssvarende i forhold til, hvad der virker tiltrækkende på især mænd. De savner, at hjemmesiderne er mere interaktive og spændende, og at der er ordentlig computerudstyr, som f.eks. fladskærme," siger Ben Nielsen, som oplevede, at mændene også så fordele ved netop at være mænd.
"Den klassiske er selvfølgelig, at her er mange piger på skolen," fortæller han og forklarer, at det har en faglig fordel: "Mændene bliver eftertragtede i gruppearbejdet, fordi det skaber en god dynamik at have kønsblandede grupper, og kvinderne er meget glade for at få dem med."
Der er derfor gode grunde til fremover at fokusere mere på rekruttering og fastholdelse af de mandlige sygeplejestuderende, mener han:
"Selvom det efter 60 års forsøg med at få mandlige sygeplejersker virker næsten umuligt, er der god mening i at blive ved med at prøve at knække kurven. Det her er jo ikke et oprør, men et forsøg på at ændre forholdene i takt med, at sygeplejen har ændret sig. Der er brug for mændene i dag, og derfor skal vi have fokus på dem," siger han og understreger, at mændene ikke ønsker at forfordeles eller få særlige vilkår i forhold til deres kvindelige medstuderende.
"De vil behandles på helt lige vilkår og vil ikke forfordeles i uddannelsen på grund af deres køn, hverken i forhold til undervisningen eller når de skal i klinikken. De mangler bare, at der også er anerkendelse af, at mænd er sygeplejersker, og rum til, at de kan være det på deres måde," siger han.
- Ca. 5 pct. af de sygeplejestuderende på landsplan er mænd.
- Andelen af mandlige sygeplejestuderende er højest på Bornholm. Her er fem ud af 65 studerende mænd svarende til 8 pct. af de studerende.
- Andelen af mandlige sygeplejestuderende er lavest i Silkeborg, som kun har tre mænd ud af 240 elever, svarende til ca. 1 pct. af de studerende.
- Omkring halvdelen af skolerne angiver, at de samler de mandlige studerende på samme hold ved studiestart.
- Ca. 1/3 af skolerne angiver, at de ved studiestart opfordrer mændene til at indgå i klubber, loger, RUS-grupper e.l.
Kilde: Rundspørge blandt 19 danske sygeplejeskoler.
Rapporten "Maskuline værdier i et feminint univers" sætter fokus på mandlige studerendes sociale og faglige fællesskab og forsøger at belyse, hvordan den studerende kan fastholdes i sit studie, og hvordan der kan rekrutteres flere mænd til uddannelsen. Rapporten indeholder en række anbefalinger til at optimere mændenes sociale og faglige miljø, bl.a.:
- Mænd-til-mænd-mentorordninger blandt de mandlige studerende
- Flere mandlige vejledere
- Bedre studiemiljø med fokus på sociale caféer og arrangementer - også med underviserne
- Modernisering af hjemmesider, mere interaktivt indhold og menupunkter med tilbud målrettet mandlige studerende
- Bedre samspil mellem teori og praksis, f.eks. med casebaseret undervisning, så den filosofiske teori, som hos Kari Martinsen og Katie Eriksson, kobles til konkrete sygeplejerske-/patientsituationer.
"En positiv ting ved en drengeklasse var, at i de andre klasser, som der ikke var drenge i, var der meget mere snak og larm i pauserne, så man fik hovedpine."
"Nu er det kun mig og en anden fyr, der går sammen. Og jeg savner virkelig, virkelig mandligt selskab, det gør jeg virkelig. Men sådan er det."
"Jeg har virkelig haft behov for at have nogle drenge, man kunne sidde med bagerst i klassen og lave gas med [?] nogle, der havde en anden idé om, hvad det vil sige at være studerende i forhold til pigerne."
"Det handler om, at der skal søge flere mandlige studerende ind. Det er et samfundsmæssigt problem."
"Jeg skal ærligt indrømme, at jeg af og til har haft lyst til at forlade jobbet på grund af sammensætningen af køn. Tendensen til at gå ud og tage en fredagsøl er ikke så stor."
"Jeg har oplevet en enkelt gang på en afdeling, at hele personalet lukkede sig inde i et kontor for at formidle sladder - jeg blev ikke inviteret. Og dér stod jeg alene med hele afdelingen."
"Det er fandeme fedt, du gider gøre det", det er nok det, jeg hører mest. Og "gid, jeg selv havde mod til at prøve sådan noget"."