Vi skal finde arbejdsglæden frem igen

Hvordan får man sagt ordentligt farvel til kolleger, der for nogens vedkommende har været ansat igennem mange år" Arbejdsmiljøenheden på Hillerød Hospital har arbejdet hårdt på at få medarbejderne til at trives på trods af en turbulent tid.

"Der er flere faktorer, der spiller ind i sådan en proces. Op til fyringerne nager tvivlen hos alle medarbejdere, for der er meget på spil. Er det nu mig, der bliver afskediget, spørger folk sig selv. Efter fyringerne kan mange ånde lettet op og sige: "Puha, det blev ikke mig." Men glæden varer ikke længe, for man er jo ked af, at det gik ud over en anden. Vi har brugt megen energi på at finde frem til den bedst mulige fremgangsmåde i forhold til, hvordan vi hjælper de fyrede videre," fortæller leder af Arbejdsmiljøenheden på Hillerød Hospital, Lotte Falck.

De fyrede medarbejdere har f.eks. fået tilbud om hjælp til CV-skrivning, coaching, psykologbistand samt samtaler med de respektive ledere.

I modsætning til Herlev Hospital, hvor massefyringerne fandt sted på én gang, har man på Hillerød Hospital valgt en anden måde at håndtere besparelserne på. Der er blevet kigget enkeltvis på hospitalets 22 afdelinger, budgetterne er blevet pillet fra hinanden, og medarbejderne har været inddraget fra begyndelsen, forklarer Lotte Falck.

"På Herlev blev det en big bang-proces, men hos os har vi kørt 22 sideløbende processer i stedet for én. Det er meget at rumme i en organisation, og vores MED-udvalg har været inddraget i vidt omfang. Spareplanerne er blevet forelagt de respektive afdelinger, og de lokale MED-udvalg har derefter afgivet høringssvar fra medarbejderne. Den fulde medarbejderinddragelse har været et omdrejningspunkt fra begyndelsen, og vi har pålagt de ansatte at tage stilling til, hvordan de foreslåede besparelser vil komme til at påvirke arbejdsmiljøet," siger Lotte Falck. Hun mener, at dialogen er alfa og omega i en god proces.

"Lederne skal være på banen og tage ansvar, hvis det skal lykkes. Man bliver nødt til at finde fælles fodslag i forhold til, hvordan afdelingen skal fungere med de færre ressourcer," lyder det fra arbejdsmiljøchefen.

Med øje for retfærdigheden

For fungere skal det, fastslår Lotte Falck. Presser man besparelser ned over hovedet på de ansatte, bliver resultatet også derefter, og derfor er den store øvelse at opnå konsensus omkring de tiltag, der skal iværksættes for at bringe balance i regnskaberne. I den forbindelse spiller retfærdighedssansen en vigtig rolle.

"Ved at vende hver sten i de respektive afdelingers budget og afstemme dem hele vejen rundt har vi aktuelt dannet os et stort overblik, der i højere grad har gjort os i stand til at fordele ressourcerne ligeligt. Det virker, som om der er ro på medarbejdersiden, fordi de ansattes retfærdighedssans ikke er blevet anfægtet. De ved, at vi har gjort os megen umage med at finde frem til den bedste løsning. Vi står sammen som organisation, så der ikke opstår en "os mod dem"-mentalitet. Føler medarbejderne, at de har indflydelse, giver processen også bedre mening."

Arbejdsmiljøenheden arbejder i øjeblikket på at sammensætte en projektgruppe, der i samarbejde med de lokale MED-udvalg skal hjælpe de ansatte med at få mest muligt ud af den nye virkelighed. For nye budgetter betyder en ny hverdag, og det lægger Lotte Falck ikke skjul på.

"Men vi skal kunne se os selv i øjnene. Min hypotese er, at som fagprofessionelle er det enormt vigtigt, at vi kan stå inde for det, vi yder. Derfor er vores to hovedfokuspunkter, at vi skal finde arbejdsglæden og fortsætte med at sætte vores faglige stolthed højt. Også selvom virkeligheden har ændret sig. Vi må og skal vende processen til noget positivt, og samlet set er det mit store håb, at vi kommer styrket ud på den anden side. Vi har vendt alle sten og fået samlet samtlige argumenter, og derfor står vi også stærkere, når vi fremover skal argumentere over for politikerne," ræsonnerer Lotte Falck.