I spjældet for seksualoplysning

”Radikal feminist”, ”racist”, ”massemorder” og ”revolutionær kvindesagsforkæmper”.  Den amerikanske sygeplejerske Margaret Sanger (1879-1966) er, siden hun startede med at kæmpe for kvinders ret til prævention, blevet kaldt lidt af hvert. I sit arbejde som sygeplejerske for fattige kvinder i New York så hun mange uønskede graviditeter, hårde fødsler og illegale aborter.

Hun mente, at hvis arbejderklassens kvinder skulle opnå uafhængighed og frigørelse, var vejen at lette adgangen til prævention. Hun åbnede en præventionsklinik i 1916, der kun nåede at have åbent i ni dage, før politiet lukkede den igen og arresterede hende og personalet.

Hun forsøgte sig som klummeskribent i avisen New York Call, hvor hun skrev om seksualundervisning under overskriften ”hvad enhver kvinde bør vide”. Ikke alle var enige i, at det var noget, enhver kvinde burde vide, og hun fik hurtigt skabt sig en stor skare af vrede modstandere.  Igennem årene blev hun mødt med trusler, arrestationer, censur og bøder, men hun blev ved med at kæmpe for kvinders ret til at bestemme over egen seksualitet og graviditet. I 1923 lykkedes det hende at åbne USA’s første lovlige præventionsklinik.

Eftertiden har malet et noget uskønt billede af Margaret Sanger. Abortmodstandere har kaldt hende morder og har anklaget hende for at være skyld i millioner af aborter og drab på spædbørn. Margaret Sangers klinik udførte dog aldrig aborter, da hendes fokus og formål var, at prævention og seksualoplysning skulle forhindre uønskede graviditeter.

Hun er desuden blevet beskyldt for at støtte Hitlers racehygiejneprogram, da hun anbefalede, at prævention kunne bruges til at begrænse overbefolkning, arvelige sygdomme, eller at mentalt handicappede fik børn. Amerikanske Sanger-forskere mener, at hun brugte argumenterne, fordi de i hendes samtid var lettere at acceptere, end hvis hun havde gjort det til et spørgsmål om kvinders ligestilling.