Rehabilitering til patienter med ICD

Implantable Cardioverter Defibrillator (ICD) er effektiv i forebyggelse af pludselig hjertedød. Alligevel kan patienter med ICD opleve psykologiske problemer såsom frygt for shock, reduceret livskvalitet, søvnproblemer og undvigelsesadfærd relateret til ICD’en eller den underliggende hjertesygdom.

Det overordnede formål med denne afhandling var at undersøge effekten og betydningen af ICD-specifikke rehabiliteringsprogrammer, som har til formål at adressere de psykologiske implikationer af at have brug for, få indsat og leve med en ICD.

Afhandlingen omhandler to interventionsstudier, COPE-ICD og PEACE og består af fire artikler. COPE-ICD-studiet er en randomiseret kontrolleret undersøgelse (RCT) inkluderende 196 patienter med ICD til rehabilitering versus vanlig opfølgning. Interventionen bestod af en psycho-educational komponent og en fysisk træningskomponent. Metodologisk kombinerer COPE-ICD-studiet kvantitative og kvalitative forskningsmetoder ved at benytte mixed methods embedded eksperimental design.

Vi testede hypotesen om, at COPE-ICD-programmet forbedrer selv-vurderet helbred, øger livskvalitet og forbedrer adaption til livet med ICD. Ved brug af spørgeskemaerne SF-36, QLO-CV og IDAS fandt vi en signifikant forbedring af mentalt helbred efter tre måneders psycho-educational intervention hos de patienter, der deltog i rehabilitering, hvilket blev fastholdt til 12 mdr.; vi fandt større forbedring af alment helbred mellem tre og seks måneder (da fysisk træning foregik) i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen; signifikant forbedring af livskvalitet og adaption til ICD over tid i interventionsgruppen.

Desuden undersøgte vi patienternes perspektiv på rehabiliteringsprogrammet. Ved kvalitative interview med 10 patienter fremkom det overordnede koncept ”Inspireret og tryg gennem individuel pleje” som blev fortolket som følgende temaer: Indsigt, tryghed, levestrategier og kropslig opmærksomhed.

PEACE-studiet er en psycho-educational randomiseret kontrolleret undersøgelse fra USA, Emory University, som inkluderer 246 patienter til støttegruppe, telefonrådgivning eller vanlig opfølgning med det formål at reducere de psykologiske konsekvenser relateret til ICD. Formålet med denne del af undersøgelsen var at beskrive søvnresultaterne af interventionen; søvnmønstre over tid og identificere prædiktorer til dårlig søvnkvalitet ud fra baselinemålingerne.

Vi fandt, at interventionen ikke var sufficient nok til at kunne forbedre dårlig søvnkvalitet efter ICD. Der blev fundet lav søvnkvalitet og træthed om dagen på implantationstidspunktet og over tid. Dårlig søvnkvalitet over tid blev prædikteret af køn (kvinde), lav fysisk funktion, smerter og angst.