Sygeplejersken
Slip dine idéer og din sunde fornuft fri
Du har sikkert prøvet det. At stå og tænke, hvorfor er der ikke nogen, der har opfundet et instrument, en metode eller et skema, der kunne gøre det nemmere at udføre en bestemt procedure. Måske findes idéen et sted derude.
Sygeplejersken 2011 nr. 10, s. 22-24
Af:
Torben Svane Christensen, journalist
Sygeplejerske Signe Bjørn, Anæstesiafdelingen, Aalborg Sygehus Nord, fik hjælp af sygehusets ingeniører til at udvikle et iltkateter, som ikke var ubehageligt at bruge for helt små børn. Løsningen blev en sut med iltkateter. Foto: Lars Horn
Dansk Sygeplejeråd vil gerne give sygeplejerskers innovative kræfter frit spil. For at fremme medlemmernes gode idéer har Sygeplejersken derfor lanceret Opfinderprisen, hvor der er kontante præmier til de tre bedste idéer. Fristen for at sende idéer ind er 30. juni 2011. Forslagene er allerede begyndt at strømme ind, og alle idéer er velkomne.
”Vi ved, der er medlemmer derude, som går rundt med gode idéer. De skal bare prikkes lidt til. Det behøver ikke være en ting, det kan også være idéer til at lette arbejdsgangen på et område,” siger konsulent i Dansk Sygeplejeråd, Gunilla Svensmark.
- Idéer omsat til bedre praksis
- Ny viden eller kendt viden brugt på en ny måde eller i en ny sammenhæng
- Teknologi og forskningsresultater, men også ledelse eller organisering
- Skaber merværdi for en målgruppe
- Resultaterne af innovationsarbejde kendes ikke på forhånd
Kilde: Midtlab.
Mange sygeplejersker har faktisk en opfinder i maven, det har man erfaret på Aalborg Sygehus, som har en særlig ”Idéklinik”, hvor personalet kan henvende sig og få vurderet idéen. Lyder den god, kontakter Idéklinikken en producent med henblik på at få sat den i produktion.
Ifølge projektleder Pernille Mejer Højholt kommer over halvdelen af idéerne fra det sundhedsfaglige personel, hovedsageligt fra sygeplejersker.
”Det er især idéer til forbedringer af eksisterende produkter, og det er også det, vi har haft fokus på indtil nu, men vi vil også gerne have idéer til forbedringer af arbejdsgange og processer, optimering af service og idéer inden for it-området,” siger projektleder på Idéklinikken, Pernille Mejer Højholt.
Hun nævner som eksempel en sygeplejerske, der har fundet på at lave et iltkateter, som ikke er ubehageligt for børn at bruge.
”Det er en slags sut, hvor ilten er tilkoblet. Sygeplejersken fik hjælp af en af vores ingeniører til at lave en prototype, og vi har fundet en producent, der gerne vil lave sutten. Når vi har fået vores udgifter hjem, bliver indtægterne for produktet delt mellem os, sygeplejerskens afdeling og sygeplejersken selv. Der er et stort potentiale for sådan et produkt, og sygeplejersken kan forhåbentlig se frem til at modtage et udbytte, når sutten kommer på markedet,” siger Pernille Mejer Højholt.
Penge i sund fornuft
Innovation fra fagfolk er i høj kurs i samfundet. Ugeavisen Mandag Morgen har lanceret projektet Velfærdens Innovatører, hvor offentlige organisationer, private virksomheder og interesseorganisationer sætter fokus på den innovation, der allerede findes i velfærdssamfundet.
Ifølge projektleder Morten Christensen har flere sygeplejersker bidraget med gode idéer.
”Der findes et potentiale, som vi ved ikke bliver forløst. Der skal spares mange steder, men vi ved også, at det sætter gang i kreativiteten for at få løst tingene på en anden måde end tidligere. Den mest simple form for innovation kan vi også kalde sund fornuft, og det har de meget af i dagligdagen på landets sygehuse. Det er vi gode til. Men vi skal blive bedre til at dele vores løsninger og til at blive mere ambitiøse i vores innovationsarbejde. Når man laver innovation, så laver man også fejl i udviklingen af noget nyt, og der skal være en større accept af, at det hører med til at udvikle nyt,” siger Morten Christensen, der opfordrer sygeplejerskerne til at tænke ud af boksen.
”Vi er ved at lave et tiltag, der handler om radikal velfærdsinnovation, og her handler det om at tænke velfærd på helt nye måder. Hvis vi bliver gode til det, kan vi sælge vores kompetencer til resten af verden. Der er med andre ord store muligheder for at koble velfærd og vækst sammen,” siger Morten Christensen.
Birthe Møller er 70 år og pensioneret sygeplejerske. Hun var ude at gå i sin fritid, hvor hun uheldigvis trådte ned i et hul med en brækket fod til følge. Men den aktive pensionerede sygeplejerske fandt hurtigt ud af, at hun ikke kunne udføre sine daglige gøremål i hjemmet, når hun skulle balancere med gangstativ og gipsfod.
”Jeg tog en rem fra en kuffert, som jeg syede fast fra håndtag til håndtag på gangstativet, så den hang så langt nede, at jeg kunne bruge den til at støtte mit ben i. Det gav en meget bedre balance, og jeg havde nu begge hænder fri,” fortæller hun.
Da hun afleverede gangstativet igen på sygehuset, lod hun remmen hænge på og fortalte dem om idéen.
”Om de vil bruge den, ved jeg ikke. Det kunne jo sagtens laves mere fikst med læderstrop og tryklåse. Jeg kontaktede Teknologisk Institut, men de ville have, at jeg selv skulle finde et firma, der ville hjælpe med at udvikle idéen, og det har jeg ikke overskud til. Hvis jeg kunne få hjælp, så ville jeg da gerne gå videre med den. Jeg er sikker på, at det kunne være en stor hjælp for mange,” siger Birthe Møller, der er én af de indstillede til Sygeplejerskens Opfinderpris.
Teamkoordinator Jane Skovdal fra Sygeplejen Syd i Korsør undrede sig over, at der ikke var nogen, der havde lavet et injektionsskema for borgere med insulinkrævende diabetes. Søgen på internettet gav intet resultat, så hun tog sagen i egen hånd og udviklede et skema.
”Jeg havde i et stykke tid været frustreret over, at alle går og tror, at de stikker borgerne de samme steder, men det gør man jo ikke. Det her er til gavn for patienterne, mine kolleger og mig selv,” siger hun.
Der er rigtig mange vejledninger i diabetes, og der er ingen injektionsskemaer, der kan hentes elektronisk, og som kan anvendes, uden at de skal fornys løbende.
Skemaerne fungerer år efter år, uden at der skal skrives på dem. Når skemaet én gang er lagt ud i hjemmet hos borgeren, fungerer det hver dag, medmindre injektionsstedet flyttes – så skal skemaet skiftes til et, der passer til det nye injektionssted.
Der er tre skemaer til henholdsvis morgen, middag og aften, til injektion i abdomen. Der er to skemaer, et til en daglig injektion og et til to daglige injektioner i låret.
Skemaerne skrives ud i farver, lamineres og anvendes som en integreret del af borgerbogen.
Injektionsskemaerne ligger tilgængeligt på Slagelse Kommunes interne net, og de kan hentes af alle hjemmesygeplejegrupper i kommunen. Skemaerne er i en sådan kvalitet, at de kan udbredes til brug på alle sygehuse og i alle hjemmesygeplejeområder i Danmark. Skemaerne kan også anvendes, når patienten eller borgeren oplæres til selv at tage sin insulin.
Jane Skovdal opfordrer andre til at gå videre med gode idéer.
”Drøft din idé med dine kolleger. Det har taget tid at føre idéen ud i livet, men nu har vi skemaer, der gør det nemmere i dagligdagen,” siger Jane Skovdal, der er indstillet til Sygeplejerskens Opfinderpris.
Center for Sundhedsinnovation
Region Syd: invia.nu
Mandag Morgen i samarbejde med kommuner og organisationer: www.velfærdensinnovatører.dk
Idéklinikken på Aalborg Sygehus: www.Idéklinikken.dk/
Region Midtjylland: https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/uddannelse-udvikling-og-arbejdsmiljo/udvikling/innovation/
Erhvervs- og byggestyrelsen, Brugerdreven innovation
Center for sundhedsinnovation i Region Hovedstaden