Dilemma: For syg til Danmark

Jeg er sygeplejestuderende og har i min praktik på sjette semester passet en person, som havde fået konstateret hiv og desværre også fået konstateret parasitten Toxoplasma gondii i hjernen. Han var derfor blevet lam i den ene side.

Han var ikke dansk statsborger, og under hans behandling blev det os pålagt, at vi skulle kontakte politiet, så han kunne blive sendt ud af landet.

Jeg vidste, at hvis denne person blev sendt hjem til sit eget land, ville han ikke kunne fortsætte i sin hiv-behandling, og behandlingen af toksoplasmose ville heller ikke være en

mulighed.

Mit dilemma er: Skal jeg som sygeplejerske bare kigge til fra sidelinjen, når patienten bliver

udskrevet og sendt hjem, vel vidende, at han har en meget lille chance for at overleve i sit eget land?

Vi har jo ved at uddanne os til sygeplejerske accepteret, at vi ikke bare må se til og lade et andet menneske dø! Og vi har altid pligt til at hjælpe en syg eller tilskadekommen person.

I denne situation har jeg ikke noget at skulle have sagt. Er det ikke meget forkert og uetisk?

Hvad tænker du om forløbet?

Svar 1

Vi skal som sygeplejersker udøve vores fag uden nogen form for diskriminering. Det vil i denne situation sige, at den udenlandske statsborger, ud fra etiske overvejelser, skal have samme pleje og behandling som en dansk statsborger. Nu kolliderer de etiske vurderinger i denne case med dansk lovgivning, og dansk lovgivning skal respekteres, men som fagperson bør man gøre opmærksom på lovens konsekvenser, der i sidste instans er en konsekvens af politiske prioriteringer.

Men når man har etiske overvejelser i forhold til sine medmennesker, bør man også have etiske overvejelser i forhold til sig selv, og i denne situation kan jeg være i tvivl om, hvorvidt du som studerende kan blive den svage part i denne sag. Vil du kunne bære den debat og opmærksomhed, en omtale af denne sag vil give? Er der andre muligheder, end at du alene gør noget?

Af Dorte E.M. Holdgaard, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPA, formand for den lokale etiske komité ved Aalborg Sygehus.

Svar 2

Skal man som sygeplejerske efterkomme et pålæg – uklart fra hvem – om at kontakte politiet, så patienten bliver hjemsendt til eget land efter hospitalsbehandling?

Ud fra et juridisk perspektiv kan udlændinge uden lovlig ophold i Danmark kun modtage sygehusbehandling ved akut sygdom og skal udvises, når de ikke længere er omfattet af akutkravet.

Ud fra et etisk perspektiv har sygeplejersker pligt til at beskytte og bevare liv samt lindre lidelse. Desuden påpeger de internationale konventioner retten til fri og lige adgang til sundhedsydelser.

Der opstår således en konflikt, når migranters adgang til basale sundhedsydelser reguleres ud fra sygdoms- og opholdsstatus.

Som sygeplejerske kan jeg ikke gå ind for at bryde landets love, men jeg kan heller ikke acceptere, at humanitære sundhedsydelser kriminaliseres.

Det beskrevne dilemma er et udtryk for spændingsfeltet mellem rollerne som hjælper og kontrollant, hjælpepligten over for pligten som lovlydig borger, solidaritet med patienten kontra loyalitet over for myndighed.

Af Susanne Ardahl, underviser, Social- og sundhedsuddannelses Centret i Herlev, medlem af Sygeplejeetisk Råd