Nu kommer patienterne hjem til tiden

Illustration: Lars Andersen

Torsdag den 8. april 2010 blev en mærkedag i Hillerød Hospitals historie. For første gang havde det 430 senge store sygehus ikke en eneste færdigbehandlet patient liggende til at vente på plejehjem eller genoptræning eller andre kommunale tilbud.

Det blev et billede på det arbejde, sygehuset har gjort siden kommunalreformen for at minimere et gammelt og velkendt problem. Ikke sådan at forstå, at der aldrig mere ligger færdigbehandlede patienter og venter på Hillerød Hospital. Det gør der, men tallet falder stadig. En tilfældig dag i dette forår, den dag Sygeplejersken kommer på besøg, har sygehuset kun to færdigbehandlede patienter liggende.

Før i tiden kunne personalet i sengeafdelingerne bruge meget tid  på at kontakte kommunerne, når patienterne ikke kom hjem. De færdigbehandlede patienter blokerede senge, som andre patienter havde brug for, og i værste fald endte de på gangen eller i en dagligstue.

”Det giver nogle rigtig dårlige forløb, når patienterne ikke kan komme videre, efter at de er færdige med den udredning og behandling, vi skal give dem,” siger vicedirektør Bente Ourø Rørth.

”Så kan de blive lidt til overs, og patienterne risikerer, at der opstår nye problemer eller sygdomme. De kommer måske ikke ud af sengene og får ikke det dagligliv, de skal have, og så kan de pludselig have et tryksår eller en urinvejsinfektion.”

Hun nævner flere grunde til, at det stort set lykkes Hillerød Hospital at få patienterne hjem til tiden.

Hospitalet har tradition for et godt samarbejde med kommunerne. Kommunerne har selv interesse i at undgå at betale hospitalet for færdigbehandlede patienter, og hospitalet har oprettet en særlig enhed for patientforløb med ansvar for kommunesamarbejde og forebyggelse.

Bente Ourø Rørth, der selv  kigger på tallene en gang om ugen, betragter imidlertid den tværsektorielle kooordinator Sarah Kruckows indsats som helt afgørende.

”Hun kender lovgivningen og aftalerne med kommunerne, og det er en kæmpe aflastning for plejepersonalet og afdelingerne, at hun kan gå ind, hvis en kommune ikke tager en patient hjem til den aftalte tid. Det har haft en umiddelbar effekt.”

Lynafleder og problemløse

Sarah Kruckow, som er uddannet sygeplejerske, trækker hver morgen en liste over de patienter, der er indlagt i hospitalets akutafdeling, og slår op i administrationssystemet for at se, om de er kendt i deres kommune.

”Så går jeg over i akutafdelingen og vender med personalet, om der er patienter, vi allerede skal varsle, eller om de kan komme hjem med vanlig hjælp,” fortæller hun. ”Og hvis vi ikke kan vurdere det, fordi vi mangler oplysninger om f.eks. en dement patient, kontakter jeg kommunen.”

I sundhedsaftalerne mellem hospitalet og kommunerne ligger, at kommunen bør have et varsel på mindst fem hverdage, hvis en borger, der ikke er kendt i kommunen, kommer hjem med et markant ændret funktionsbehov og f.eks. skal have boligændringer. Hvis borgerens funktionsniveau er væsentlig ændret, er varslet to hverdage. Det er altså nødvendigt at tænke i udskrivelse, lige så snart en patient bliver indlagt.

Det er lægerne, der erklærer en patient færdigbehandlet, og det er sengeafdelingens personale, der skal varsle kommunen om, at patienten kommer hjem med behov for hjælp. Men de kan altid ringe til Sarah Kruckow, hvis de har et problem, og hun holder selv øje med de patienter, der er meldt færdigbehandlede uden at komme hjem.

Hvis en afdeling oplever, at der ofte venter patienter fra en enkelt kommune, sætter hun sig sammen med den kollega i Enhed for Patientforløb, der sidder med tallene fra kommunesamarbejdet.

”Hvis tallene bekræfter fornemmelsen, går jeg i dialog med kommunen. Har de udfordringer lige nu, som gør det svært for dem, og er der noget, vi kan understøtte?”

Ofte handler hendes arbejde om at løse konkrete problemer, f.eks. arrangere, at kommunens personale kan komme ind og se, hvordan man plejer et trakeostomikateter eller et specielt sår. Men hun kan også blive inddraget, hvis en sygeplejerske i en afdeling og en visitator i en kommune er gået skævt af hinanden.

”Så må jeg se, om de oplysninger, de får fra os, er gode nok. Det er jo ikke nok at skrive, at patienten er ”indlagt efter fald”. Kommunen har brug for at vide, om det skyldes løse gulvtæpper eller hjerteproblemer, og de skal have en funktionsvurdering.”

En sag har altid to sider

De varslingsskemaer, som Enhed for Patientforløb og Sarah Kruckow har udarbejdet, sparer rigtig meget tid, konstaterer afdelingssygeplejerske Gry Rosenmai, lungemedicinsk afsnit 0633.

”Vi sidder aldrig mere halve og hele timer med en ventetone i telefonen for at komme igennem til en visitator. Man sætter en masse krydser og skriver tre linjer og faxer det af sted.”

I dag klarer hendes personale selv, med Sarah Kruckows hjælp,  mange af de sager, hun før som afdelingssygeplejerske blev involveret i.

”Selvfølgelig skal jeg stadig gå ind som leder, hvis en medarbejder ikke føler sig ordentligt talt til. Men mange kontakter til Sarah går uden om mig.

Hun har et stort indblik i vores hverdag og en meget anerkendende måde at formidle det på, når en varsling eller en færdigmelding har været mangelfuld fra vores side. Det handler aldrig om at slå nogen i hovedet.”

Sarah Kruckow bliver ikke kun kontaktet af personalet i afdelingerne, hun får også henvendelser fra kommunerne, når de har oplevet mangler ved en udskrivelse. Så kontakter hun afdelingen, og når hun har hørt deres fremstilling af forløbet, skriver hun tilbage til kommunen.

”Der er altid to sider af en sag,” siger hun. ”Det er mennesker, der skal arbejde sammen, og man kommer aldrig nogen vegne ved at beskylde nogen for ikke at gøre det godt nok.”