Stærk ledelsesmæssig opbakning vigtig

I slutningen af marts i år offentliggjorde Rigshospitalet en omfattende trivselsundersøgelse, som bl.a. viser, at knap hver tredje medarbejder har følt sig stresset i meget høj eller høj grad inden for det seneste halve år, mens næsten hver femte i samme periode har følt sig udbrændt i meget høj eller høj grad. I kontrast hertil mener kun hver 10. medarbejder, at Rigshospitalet har tilsvarende fokus på at forebygge stress hos medarbejderne, mens 22 pct. dog mener, at arbejdspladsen i meget høj eller høj grad har tilstrækkelig fokus på at hjælpe ansatte, som har problemer med stress.

Om det er udtryk for en landsdækkende tendens, kan man kun gisne om, men formand for Fagligt selskab for ledende sygeplejersker, Birgitte Degenkolv, genkender noget af billedet fra sit job som ledende oversygeplejerske på Medicinsk afdeling på Gentofte Hospital.

”Mine egne sygeplejersker giver også udtryk for, at de ofte står i vanskelige patientsituationer, der kræver meget af dem og også fylder i deres personlige liv. Alle oplever stress i hverdagen, og så er det store spørgsmål, hvordan arbejdspladsen og medarbejderne håndterer det,” siger Birgitte Degenkolv.

Må undvære nogle gange

Birgitte Degenkolv kan kun bakke op om, at arbejdspladser tilbyder deres medarbejdere systematisk supervision, hvis det er nødvendigt.

”Der skal være nogle faste tilbud, og det er vigtigt, at ledelsen bakker op om dem og signalerer, at der også skal være tid til f.eks. supervision, men også ganske almindelig kollegial omsorg og drøftelse af komplekse situationer med de nærmeste kolleger eller leder,” siger hun.

Og den ledelsesmæssige opbakning skal være stærk. ”For mange sygeplejersker er af den karakter, at hvis de står midt i noget, tilsidesætter de sig selv og går f.eks. ikke til den planlagte supervision i stedet for at tænke, at den her time er godt givet ud på længere sigt,” siger Birgitte Degenkolv.

Derudover skal der også gøres op med det, hun kalder alt eller intet-princippet. ”Mange steder er der et alt eller intet-princip i forhold til f.eks. supervision, men også andre ting som frokost og møder: Hvis ikke alle kan være med, dropper vi det. Det kan alle bare ikke altid, men derfor kan man jo godt systematisere f.eks. tilbud om faglig sparring, så alle får muligheden på et tidspunkt, selvom man må tåle at undvære det andre gange,” siger Birgitte Degenkolv.