Fangevogtere, Frelsere og feminister

​

Foto: All Over Press

Musikken fra Beethovens Måneskinssonate tager til i styrke. I sengen ligger forfatteren Paul Sheldon fastspændt. Ængstelig ser han sygeplejersken Annie nærme sig. På en og samme tid frelser og fangevogter.

Hun reddede hans liv ved et trafikuheld, men nu holder hun ham fanget i sit hjem, fordi hun er stor fan af hans romanserie Misery, og hun vil ikke acceptere, at serien er slut.

Hun spreder hans ben lidt og lægger en massiv træblok mellem hans fødder. ”Hvad du end tænker at gøre, vær sød at lade være,” siger han bedende. Hun kigger beroligende på ham, tager en stor forhammer og hæver den. ”Schy elskede. Stol på mig.”

Scenen er fra den amerikanske gyserforfatter Stephen Kings film Misery (1990). Karakteren Annie Wilkes er en af de utallige sygeplejersker, som Hollywood igennem årene har brugt på lærredet. På godt og ondt har fiktive sygeplejersker været engle, dæmoner, heltinder og djævle i hundredevis af spillefilm og tv-serier. 

Det er ikke gået filmnørder og ditto forskere upåagtet forbi. Igennem de seneste 30 år har flere analytikere kastet sig over sygeplejerskers fremstilling i fiktion, og undersøgelserne viser bl.a., at hun, for det er næsten altid en kvinde, har udviklet sig sideløbende med, at det generelle kvindebillede har ændret sig.

”De oprindelige karakterer var meget selvopofrende. Sygeplejerskerne var søde, moderlige kvinder, som ikke gjorde væsen af sig. Selv i krigsfilm blev patienter portrætteret som børn, mens sygeplejerskerne var mødrene, der skulle passe på dem,” fortæller Dr. David Stanley, som er lektor ved afdelingen for sygepleje og sundhedsvidenskab ved Vestaustraliens største universitet, Curtin University of Technology.

Han står bag undersøgelsen ”Celluloid Angels” fra 2008, der lidt frit oversat betyder ”Råfilmens Engle”, som med udgangspunkt i 280 primært amerikanske og britiske film analyserer, hvordan filmsygeplejerskerne har udviklet sig i perioden 1900-2007.

Sexsymbol er blevet professionel

I filmhistoriens begyndelse var sygeplejerskerne underdanige, autoritetstro og ofte en del af et romantisk plot, men det ændrede sig igennem 60’erne og 70’erne. Her dukker en del film op med sygeplejersker i meget sexede roller, som det f.eks. ses i filmen M.A.S.H. fra 1970 og tv-serien af samme navn, hvor en af hovedrollerne, oversygeplejersken Nurse Margaret ”Hot Lips” Houlihan, oftest må se sin status som sexsymbol overskygge hendes professionalitet som sygeplejerske.

”Kvindebevægelsen og den seksuelle frigørelse havde meget stor indflydelse generelt på film i den periode, og det afspejles også i den måde, sygeplejersker blev fremstillet. Derfor var der en periode, som fortsatte helt ind i 90’erne, hvor sygeplejerskerne var meget seksualiserede. Det ses stadig, men i dag er de langt stærkere og mere uafhængige karakterer, der arbejder professionelt og selv tager beslutninger. Det afspejler også, hvor kvindebevægelsen har flyttet sig til,” fortæller Dr. Stanley.

Samtidig er karaktererne blevet mere komplekse. Hvor filmsygeplejerskerne tidligt var éndimensionelle, har de igennem de sidste 50 år udviklet sig til at indeholde og repræsentere mange forskellige sider af mennesket. Det ses f.eks. i den Oscar-nominerede film fra 1982 ”The World According to Garp”, hvor Glenn Close spiller rollen som hovedpersonen T.S. Garps mor, der er en feministisk sygeplejerske og aleneforælder, som bliver ikon for en gruppe skæve og udsatte kvinder.

”Hun er en meget dominerende og uafhængig karakter, som viser filmens pointe, at kvinder kan klare sig selv,” forklarer Dr. Stanley og nævner samtidig karakteren Nurse Jackie fra den amerikanske tv-serie af samme navn:

”Hun er også en sygeplejerske med flere sider. Hun er omsorgsfuld og venlig, men samtidig er hun afhængig af stoffer og har en del karakterbrister,” siger han.

Mænd er underlige

Hvor de kvindelige karakterer er blevet mere nuancerede, er de få mandlige filmsygeplejersker fastholdt i forældede forestillinger om mænd i sygeplejen, vurderer Dr. Stanley, der i sin undersøgelse kun har kunnet finde syv film med sygeplejersker af hankøn. Alle er produceret efter 1968, og stort set alle skildrer de mandlige sygeplejersker som nogle, der enten er lidt til en side eller er voldelige.

”Det var svært at finde film, hvor mandlige sygeplejersker ikke blev skildret meget stereotypt. Filmen Precious fra 2009 er en af de eneste, hvor den mandlige sygeplejerske hele vejen igennem er omsorgsfuld og venlig. Sygeplejersken Benigno fra den spanske film Talk To Her er en interessant karakter, der meget af filmen viser gode eksempler på patientomsorg, men han ender alligevel med at have en mørk side,” siger Dr. Stanley, der mener, at det kan have betydning for den generelle opfattelse af mænd i sygeplejen, at mændene er nogle sære og underrepræsenterede karakterer som sygeplejersker.

”Jeg tror, det gør indtryk. Jeg kender til mænd, som har overvejet at blive sygeplejersker, men som har mistet lysten på grund af den måde, de bliver udstillet på f.eks. i film og tv,” siger han.

Fremtidens filmsygeplejersker 

Selvom der er langt fra filmens verden til dagligdagen som sygeplejerske, kan det være godt med opmærksomhed på faget, fortæller lektor i medievidenskab ved Roskilde Universitet, Helle Kannik Haastrup.

”Det kan selvfølgelig være trættende, hvis det, der bliver vist, ikke stemmer overens med virkeligheden. Men jeg mener, det kan være positivt med øget fokus på et job, som folk synes er spændende og gerne ville se i fiktion,” siger hun.

Helle Kannik Haastrup er enig i, at karakterer som bl.a. Nurse Jackie kan være med til at rykke ved forestillingen om, hvordan sygeplejersker er:

”Nurse Jackie er en kompleks figur, der er en ny type kvinderolle i fiktionen. Hun viser en tydelig faglighed, men er ikke en klassisk Florence Nightingale. I 90’erne så vi, at kvindefigurerne blev stærke karrierekvinder, der skulle være advokater og chefer. I dag ser vi hos en som Nurse Jackie, at man vender det lidt på hovedet.  Man går tilbage til de traditionelle kvindefag, men anerkender det som en vigtig position, hvor man kan skabe en karriere. Nurse Jackie er f.eks. ikke underlagt lægernes autoritet, men er en central figur i sit arbejde,” forklarer hun. 

Dr. Stanley mener, at de fiktive sygeplejersker i fremtiden vil vedblive med at udvikle sig i flere og mere nuancerede retninger. ”Jeg tror, man vil se flere karakterer blive vist som uafhængige og professionelle individer. De fleste sygeplejersker har i dag en universitetsbaseret uddannelse, og de forventes at være intelligente og tænke kritisk. Jeg er sikker på, det også vil vise sig i karaktererne,” siger han.