Mundpleje hos hjerteopererede børn i intensiv afdeling

Ventilator Associeret Pneumoni (VAP) er en hyppigt forekommende komplikation i forbindelse med respiratorbehandling hos voksne patienter i intensivafdeling. Undersøgelser blandt voksne har vist, at brug af klorhexidin 0,12 pct. til mundpleje kan nedsætte forekomsten af VAP med ca. 50 pct. (1).

VAP er bl.a. årsag til forlænget respiratorbehandling, øget brug af antibiotika, længere indlæggelsestid samt større dødelighed. VAP er således en alvorlig komplikation for patienten. Man kunne på den baggrund forestille sig, at anvendelse af klorhexidin som mundplejepræparat også ville kunne have gunstig effekt hos børn i intensivafdeling.

En systematisk litteratursøgning har ikke kunnet identificere studier om sammenhængen mellem VAP og mundplejeprocedurer hos børn. Da der således ikke foreligger relevante studier med børn, ved vi endnu ikke, hvordan mundplejeproceduren påvirker den mikrobiologiske flora i barnets luftveje og i forlængelse heraf eventuelt forekomsten af VAP.

Vi besluttede derfor at iværksætte et pilotprojekt med henblik på i første omgang at vurdere, hvordan den mikrobiologiske flora i mundhulen hos hjerteopererede børn i aldersgruppen 0-5 år påvirkes ved anvendelse af to forskellige mundplejeprocedurer.

Metode

En randomiseret, blindet pilotundersøgelse af mundhulefloraen hos hjerteopererede børn med forventet respiratorbehandlingstid på >48 timer i tre alderskategorier: 0-1 måned, 1-12 måneder, 1-5 år. Data er indsamlet i perioden 2009-2010.

For at vurdere effekten af systemisk antibiotikabehandling, som er standard til patientgruppen, blev der på alle børn taget prøver af svælgsekretet ved indledning af anæstesi, før antibiotikaadministration og umiddelbart efter ankomsten til intensivafdeling. Først herefter blev de randomiseret til efterfølgende mundpleje med hhv. sterilt vand eller klorhexidin, og mundplejeprocedure blev gennemført efter faste rutiner. Kontrolgruppen fik udført vanlig mundpleje med sterilt vand, og interventionsgruppen fik udført vanlig mundpleje med klorhexidin 0,12 pct. Sygehusapoteket havde til projektet forberedt særlige små flasker med hhv. sterilt vand og klorhexidin uden lugt, således at den enkelte sygeplejerske, som udførte mundplejen, ikke var i stand til at bestemme mundplejepræparatet.

Der blev efterfølgende taget prøver af svælgsekretet i to døgn. Ud over den mikrobiologiske flora i mundhulen blev følgende parametre registreret: respiratorbehandlingstid, forekomst af infiltrater på røntgenbilleder, CRP og leucocytter, antibiotisk behandling, synlige forandringer i mundhulen og peroral ernæring.

Resultater

I alt 34 børn blev inkluderet, heraf 18 i interventionsgruppen og 16 i kontrolgruppen. Aldersgrupperne var ligeligt repræsenteret i hhv. interventions- og kontrolgruppen. Vi fandt følgende:

• Ingen forskel på forekomsten af infiltrater på røntgenbilleder af thorax i hhv. interventions- og kontrolgruppen inden for de første syv dage
• Ingen forskel på forekomsten af febrilia efter første postoperative døgn.
• Ingen påviselig effekt af systemisk antibiotika på svælgfloraen i de to grupper.
• Ingen entydige forandringer i svælgfloraen i hhv. interventions- og kontrolgruppen.
• I begge grupper fandtes der normal svælgflora overvejende bestående af Non-hæmolytiske streptokokker, Staphylococcus aureus og Neisseria species.
• Ingen forskel på selve mundhulens belægninger.

Konklusion

I dette pilotstudie har vi ikke kunnet påvise nogen ændringer i bakteriefloraen i svælg og mundhule ved anvendelse af to forskellige mundplejeprocedurer med hhv. sterilt vand og klorhexidin 0,12 pct. Ligeledes har vi ikke kunnet påvise nogen forskel på forekomsten af febrilia eller lungeinfiltrater. For sikkert at afklare betydningen af klorhexidin 0,12 pct. til mundpleje som beskyttelse mod VAP hos nyopererede hjertebørn kræves et større, randomiseret kontrolleret studie med inklusion af væsentligt flere børn.

Projektet var støttet af Augustinus Fonden, Aase og Ejnar Danielsens Fond og Forskningsfonden på Århus Universitetshospital, Skejby.

Tak til klinisk mikrobiolog, dr.med., Jens Kjølseth Møller.

Birgit Wielandt er ansat som projektsygeplejerske, Anne Sophie Ågård er ph.d.-studerende

Hanne Ravn er overlæge i anæstesiologisk-intensiv afdeling I, Århus Universitetshospital, Skejby.

Litteratur

1. Koeman M, van der Ven AJ, Hak E et al. Oral decontamination with chlorhexidine reduces the incidense of ventilator-associated pneumonia. Am.J.Respir.rit.Care Med.2006;173(12):1348-55.