Resumeer af international forskning

Telefonisk opfølgning efter gynækologisk operation

Caljouw MAA, Hogendorf-Burgers EHJ. GYNOTEL: telephone advice to gynaecological surgical patients after discharge. Journal of Clinical Nursing. 2010;19:3301-6.

Formål: At undersøge forekomsten af postoperative problemstillinger de første seks uger efter en gynækologisk operation og teste effektiviteten af telefonisk rådgivning. Metode: I dette hollandske randomiserede kliniske kontrollerede studie indgik der 468 patienter, der havde været indlagt til en gynækologisk operation med en forventet indlæggelse på mere end 24 timer. I et pilotstudie var det kommet frem, at de hyppigst forekommende postoperative problemer efter udskrivelse var: påvirket sårheling, smerter, mobilitet, urinretention, defækation og vaginal blødning. Der blev udarbejdet retningslinjer for hvert område. Specialtrænede sygeplejersker kontaktede kvinderne tre til ni dage efter udskrivelsen og gav relevant rådgivning.

Resultater: Ved udskrivelse havde 56 pct. problemer med smerter, 54 pct. med mobilitet og 27 pct. med defækation. Kvinderne, der modtog rådgivning ved smerter, sårheling, vaginalblødning og mobilitet, oplevede signifikant større fremgang inden for disse områder.

Bemærkninger: Indlæggelser bliver kortere og kortere og mere og mere intensive. Der er meget, der tyder på, at telefonisk rådgivning efter udskrivelse generelt er lige så effektivt som ambulante besøg. Studiet understøtter dette. Studiet er interessant, fordi det først er kortlagt, hvilke problemstillinger kvinderne hyppigst oplevede, hvorefter der blev udarbejdet retningslinjer som grundlag for telefonrådgivning til at understøtte telefonvejledning.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., Center for Kliniske Retningslinjer, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet; pup@kliniskeretningslinjer.dk

Effekten af akutresponssystemer - en litteraturgennemgang

Massey D, Aitken LM, Chaboy W. Literature review: do rapid response systems reduce the incidence of major adverse events in deteriorating ward patients? Journal of Clinical Nursing. 2010;19:3260-73.

Formål: At undersøge, om der i litteraturen kan findes belæg for, at akutresponssystemer medvirker til at reducere risikoen for, at patienter udvikler hjertestop, reducerer ikke planlagte indlæggelser på intensivafdeling og reducerer uventet død. Litteraturgennemgangen skal give indsigt i systemerne og fremme anvendelse af disse systemer.

Metode: Akut ”response systems” (ARS) består almindeligvis af sundhedsprofessionelle, som vurderer patienten og igangsætter akut behandling for at stabilisere patientens kliniske tilstand. Litteraturgennemgangen baseres på 16 studier publiceret i perioden 1995-2009. Hvert studie er blevet kvalitetsvurderet. Hovedtemaer er ekstraheret fra studierne.

Resultater: Effektiviteten af ARS er ikke entydig, idet seks studier viste en klar effekt, hvorimod tre studier ikke fandt effekt af at indføre ARS. Sygeplejersker synes kun modstræbende at gøre brug af ARS, det er uklart hvorfor, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at effekten ikke er tydeligere.

Bemærkninger: Patienterne på dagens sygehuse bliver dårligere og mere komplicerede. Der udvikles nye behandlingsmetoder, der kan redde patienter, der tidligere ville være døde eller have udviklet varige men. Men dette forudsætter hurtig og korrekt indsats fra hospitalspersonalet, herunder sygeplejersker, derfor er det interessant, at sygeplejerskerne i udlandet åbenbart kun tøvende benytter sig af ARS. Mon det samme er tilfældet her i landet? Hvis tidlig opsporing af kritisk syge skal have effekt, skal de systemer, der er udviklet, anvendes. Hvis dette ikke er tilfældet, må man undersøge hvorfor.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., Center for Kliniske Retningslinjer, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet; pup@kliniskeretningslinjer.dk

Intervention mod depression efter slagtilfælde – en litteraturgennemgang

DE Man-van Ginkel JM, Gooske F, Schuurmans MJ, Lindeman E, Hafsteinsdottir TB, på vegne af Rehabilitation Guideline Stroke Group. A systematic review of therapeutic interventions for poststroke depression and the role of nurses. Journal of Clinical Nursing. 2010;19:3260-73.

Formål: Systematisk at undersøge sygeplejerskers rolle i håndtering af patienters depression efter et slagtilfælde og at identificere interventioner af non-famakologisk karakter, der kan anvendes i den daglige pleje af patienter efter slagtilfælde. Metode: Et systematisk litteraturstudie blev gennemført som beskrevet af Cochrane. Der indgik litteratur fra perioden 1993-2008, søgt i relevante databaser. Alle studier, der indgik, er vurderet kvalitetsmæssigt af flere personer. Der blev identificeret 15 studier og et systematisk litteraturstudie af 10 studier, som gennemgangen er baseret på.

Resultater: Der var stærk evidens for, at det at tale åbent om depression havde en positiv effekt ved at reducere sværhedsgraden af depression. Andre interventioner med positive effekter på forekomsten eller sværhedsgraden af depression efter slagtilfælde var som følger: ”livs gennemgang terapi”, motiverende samtaler, et specifikt sygeplejestøtteprogram og motion.

Bemærkninger: Op til 60 pct. af patienter med slagtilfælde udvikler depression i efterforløbet. Det kan reducere effekt af rehabiliterende indsatser og invalidere patienterne yderligere. Det er derfor interessant, at der er en række interventioner, sygeplejersker selvstændigt kan udføre for at reducere depression efter slagtilfælde. Artiklen er en opdatering af den foreliggende viden på området og bør som sådan læses og drøftes af personalegrupper, der til daglig beskæftiger sig med patienter, der har haft et slagtilfælde.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., Center for Kliniske Retningslinjer, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet; pup@kliniskeretningslinjer.dk