5 faglige minutter: Vask bilen, før du skal opereres

For år tilbage måtte min faster Else akut køre sin nabo på skadestuen efter en faldulykke med portvin indblandet. Faster havde gået i haven og gav sig ikke tid til at skifte tøj.

”Aldrig har jeg været udsat for en så nedladende behandling, og det var garanteret, fordi jeg kom i ”havetøj”, var fasters ræsonnement. Jeg belærte selvfølgelig faster om, at vores sundhedsvæsen behandler alle lige, uanset alder, køn, race, tro, alkoholisk præference og gamle træsko.

”Måske det var udenlandske vikarer uden kendskab til danske etiske standarder,” forsøgte jeg.

”De var pæredanske,” fastslog faster.

Derfor krævede kærestens forestående hofteoperation planlægning, hvilket er en af fasters spidskompetencer. Først tidsbestilling hos frisør, fodterapeut og service til bilen, dernæst blev garderoben tjekket, og kæresten måtte lægge en mindre formue hos Tøjeksperten.

Også den sorte affaldssæk, rejsetasken, blev udskiftet med en af læder. Men da det kom til nye sko, nægtede han.

”I pjecen står, at der skal medbringes gode sko, og det er lige, hvad mine gamle mokkasiner er.” 

Her skal lige indskydes, at kæresten på ingen måde er nærig, men han bruger nødigt penge på sig selv. Så nye såler til skoene blev klippet af en rest gulvtæppe.

Et andet sted i velkomstmaterialet fra afdelingen stod, at al medicin skal medbringes. Det blev til anseelige mængder efter gennemgang af skabe og skuffer.

”Jamen, meget af det bruger jeg ikke mere,” indvendte han. Men faster fastholdt, så piller, vitaminer, næsespray og en ældre fodvortecreme blev sirligt pakket ned i en efterhånden godt fyldt Netto-pose.

På operationsdagen ankom de i en nyvasket bil med spritny serviceattest. Faster nybobbet med rouge og i spadseredragt, desværre tillod vejret ikke persianeren. Kæresten svedte i sin nye habit og fortrød bittert valget af uldtæppe til sine mokkasiner. Efter anstrengende og dyre forberedelser glædede han sig til at slappe lidt af.

Operationen gik fint. Men næppe havde bedøvelsen fortaget sig, før en ung, smuk sygeplejerske meddelte, at hun ville score ham. Faster nåede lige at få stram overlæbe, inden sygeplejersken fortsatte:

”Hvor ondt har du på en skala fra et til 10?” Den scorereplik kom bag på kæresten, men han ville gerne fremstå lidt kæk og svarede: ”Nul,” hvilket viste sig at betyde ud af sengen uden smertestillende og uden mindste passion. Efterfølgende var det faste og højlydte svar: ”10,” ved ethvert nyt scoringsforsøg.

Faster Else besøgte flittigt kæresten under indlæggelsen. Hun var dybt imponeret og blev meget inspireret: Minutiøse dagsprogrammer, skemaer, retningslinjer for alt og ikke mindst ordet evidens. Ligegyldigt hvad hun spurgte om, så var svaret: ”Fordi det er der evidens for.”

Optimalt smertedækket og med hjælpemidler blev kæresten udskrevet på 5.-dagen.  Det voldte besvær at få badestol, toiletforhøjer, krykker, gribetang, skråpuder samt kæresten pakket i en Fiat 500.

”Det må de have en retningslinje for,” tænkte faster og sendte kæresten tilbage på afdelingen. Desværre havde de kun en for ”Hjælpemidler i en Citroën C1”, men den gav god inspiration.

Vel hjemme var faster og kæresten helt enige om, at de kun havde mødt venlighed.

Faster Else fastslog:

”Der kan du bare se, nu er der evidens for, at hvis man gør lidt ud af sig selv og sin bil, så får man en fin behandling.” 

Blå bog

Kirsten Dalby Rasmussen er 55 år og blev uddannet sygeplejerske på Holbæk Sygeplejeskole i 1980. SD i uddannelse og undervisning i 1992, cand.pæd. fra DPU i 2001. Siden 1992 ansat som underviser i sygeplejerskeuddannelsen Professionshøjskolen Metropol.

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.