Boganmeldelser

Svær at læse, men forfriskende

Hanne Kathrine Krogstrup

Kampen om evidens – Resultatmåling, effektevaluering og evidens

Hans Reitzels Forlag 2011. 170 sider – 198 kr.

Kvalitetsstyring og kvalitetssikring har været dominerende inden for ledelse i den offentlige sektor. Begreberne er afløst af krav om resultatstyring, dokumentation af effekt og evidensbaseret praksis. Store ord og til tider uigennemskuelige begreber.

Denne bog er primært en begrebsafklarende og en begrebsudviklende bog, der forholder sig til begreber, som forfatteren betegner som ”hitord”.

Forfatteren har været prorektor på Aalborg Universitet og været ansat ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning samme sted, og som forsker har hun stor indsigt i evalueringsforskning. Det ståsted er udgangspunkt for bogens indhold.

Bogen forsøger at besvare spørgsmålet om, hvad evidensbegrebet rummer, herunder sammenhængen med evaluering, da der er stigende efterspørgsel efter evalueringer i og af praksis.

Evaluering er et overbegreb for flere typer af evaluering med et væld af metoder. Forfatteren påpeger, at det ofte ikke er særlig transparent, hvad det indebærer at gennemføre en effektevaluering.

Evaluering kædes ofte sammen med evidens, og man ønsker evidensbaserede politikker og evidensbaseret medicin, ledelse og sygepleje.

Bogen diskuterer primært disse problemstillinger ud fra en metodologisk tilgang. Indholdet bygger mest på amerikansk evalueringslitteratur, fordi den danner inspiration for offentlige styringsredskaber.

En svaghed kan være, at forfatteren kun i begrænset omfang fokuserer på udviklingen i Skandinavien. Der er dog brugt skandinaviske eksempler for at illustrere, at de problemstillinger, der rejses, også gør sig gældende på vores breddegrader.

Jeg læste med stor interesse kapitel 8, ”Kampen om evidens”, der omhandler udnævnelsen af det randomiserede kontrollerede forsøg som ”The Golden Standard” for evidens. Det har ført til en diskussion blandt tilhængere og modstandere af evidens om det logiske i at tildele én metode forrang frem for andre.

I kapitlet angives tre videnskabsteoretiske retningers ontologi, epistemologi og metodologi som præmis og argumentation for et givent evidensbegreb.

Bogen er svær at læse, men forfriskende, da der bringes andre begreber på banen end dem, man sædvanligvis møder i bøger om medicinsk evidens, og forfatteren demonstrerer stor indsigt i emnet.

Hvem kan have gavn af at læse bogen? Primært studerende på mindst kandidatniveau, som vil dykke ned i begrebet evidens.

Af Preben Ulrich Pedersen, lektor, ph.d., Center for Kliniske Retningslinjer, Danish Centre for Systematic Review in Nursing – an Affiliated Centre of Joanna Briggs Institute.

Fortsæt det gode redaktørarbejde

Kvalitetsudvikling i praksis

Redaktion: Jan Mainz et al.
Munksgaard Danmark 2011
432 sider – 348 kr.

Kvalitetsudvikling i praksis er en opdateret bog, der omhandler væsentlige og relevante områder inden for kvalitet og patientsikkerhed på sundhedsområdet.

Kapitlerne er opbygget efter en fast skabelon med gennemgang af teori og metode og praktiske eksempler, som knytter an til både national og international viden og erfaring på områderne.

Til sidst i hvert kapitel beskrives evidensen for den pågældende metode.

Emnerne i bogen illustrerer, hvordan kvalitetsudvikling bliver en integreret del af praksis f.eks. gennem brugen af kliniske retningslinjer, indikatormonitorering samt kvalitetsledelse, og hvordan kvalitetsudvikling er gjort obligatorisk gennem indførelsen af Den Danske Kvalitetsmodel.

Nogle kapitler indeholder illustrative eksempler, f.eks. kliniske mikrosystemer, brugerinvolvering og indikatormonitorering, hvorimod den praktiske dimension er mindre fremtrædende i andre.

Det ville have højnet kapitlet om akkreditering, at der var nævnt et eksempel på en akkrediteringsrapport for et akkrediteret sygehus i Danmark og i forhold til gennemgangen af lean kunne et konkret lean-projekt med tavlemøder være beskrevet.

Kapitlet om patientlogistik indeholder af gode grunde kun få konkrete eksempler, da patientlogistik er et felt med et stort uudnyttet kvalitetsudviklingspotentiale.

En særdeles udfordrende del af kvalitetsudvikling i praksis er implementering og forandring i den kliniske hverdag. I bogen beskrives gennembrudsmetoden som et bud. Som læser efterlyser jeg mere om implementering og forandring, da det er en stor udfordring i den kliniske hverdag.

Emnerne kan give grobund for mange gode diskussioner om kvalitet og udvikling eller mangel på samme. Bogen kan vise retning og inspirere sygeplejersker og deres samarbejdspartnere til at søge et spadestik dybere i de mange nationale og internationale litteraturhenvisninger og der hente viden til at initiere mere af det nødvendige kvalitetsarbejde i sundhedsvæsenet.

Jeg håber, at bogens erfarne forfattere kvalitetsudvikler deres eget gode redaktørarbejde til en ny opdateret bog om kvalitetsudvikling i praksis og samtidig medtænker felter som Productive Ward, innovation og arkitektur.

Af Birgit Simonsen, kvalitetskoordinator, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet.

Brug de medier, bogen har i fokus

Lone Withen Erdmann (red.)

Sundhedsinformatik i klinisk praksis

Gads Forlag 2011
176 sider – 279 kr.
Det var med stor forventning, jeg gav mig til at læse denne bog, idet der savnes en god dansk grundbog i sundhedsinformatik for de sundhedsfaglige professionsuddannelser. Den bog savnes stadig.

Bogen er en antologi skrevet af kompetente forfattere. Kapitlerne er velskrevne og skaber overblik, men bogens tematiske disposition er også dens akil- leshæl.

Selv om redaktøren har forsøgt at skrive en sammenhæng ind mellem de valgte temaer, savnes en rød tråd gennem bogen. Det skyldes måske, at man har valgt at beskrive det sundhedsinformatiske felt ud fra en definition af sundhedsinformatisk forskning, hvilket er noget andet end den kliniske brug af sundhedsinformatikkens produkter.

Særligt to temaer stikker ud.

Kapitlet om bioinformatik og kapitlet om informationskompetence.

Disse temaer er ikke pr. definition sundhedsinformatiske.

Kapitlet om informationskompetence ville være bedre placeret i en bog om studieteknik og opgaveskrivning og kapitlet om bioinformatik i lærebøger inden for det genetiske fagfelt.

Det er en styrke, at bogen giver et overblik over mange af de områder i klinisk praksis, hvor it i dag spiller en rolle for det kliniske arbejde. Det sker gennem de mange velvalgte eksempler på, hvordan sundhedsinformatik i dag praktiseres i det danske sundhedssystem.

Det velfærdsteknologiske felt er bevidst valgt fra, hvilket forekommer at være en fejldisposition. Velfærdsteknologi skyller ind over det danske sundhedsvæsen i disse år og baserer sig i høj grad på et sundhedsinformatisk grundlag, og da uddannelser skal uddanne til nutiden og fremti fremtiden, forekommer det fravalg problematisk.

For at bogen kan opfylde intentionen om at være en dansk lærebog i sundhedsinformatik, savnes en introduktion til det sundhedsinformatiske videnskabsgrundlag, ligesom professionsperspektivet på anvendelsen af it i klinisk praksis også savnes.

Derfor fungerer bogen ikke som grundbog i faget sundhedsinformatik i de sundhedsfaglige professionsuddannelser.

En meget positiv egenskab ved bogen er brugen af illustrationer samt kapitlet om ordforklaringer og definitioner. Bogen er ikke en ommer, men den vil sandsynligvis blive brugt stykkevist og delt i sundhedsinformatikundervisningen på de sundhedsfaglige professionsuddannelser og ikke som en samlende lærebog i faget.

Man kunne overveje at gøre en kommende udgave af bogen digital i et Wiki-format, hvor referencer, links og nye temaer løbende kunne tilføjes, justeres og opdateres. En udgivelse inden for det sundhedsinformatiske område burde selv bruge de medier og værktøjer eksemplarisk, som den har fokus på.

Af Raymond Kolbæk, lektor, cand.cur., Sygeplejerskeuddannelsen Viborg, Horsens – Sundhedsfaglig Højskole – Via University College.

Kort nyt om bøger

Ernæring og diætetik

Lars Ovesen, Lene Allingstrup og Ingrid Poulsen
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
11. udgave 2011. 296 sider – 349,95 kr.

Opdateret og revideret udgave af bogen, der lever op til aktuelle anbefalinger fra myndighederne og medtager ny forskning på området. Bogen består af to dele: første del omhandler ernæringslære, anden del omhandler klinisk ernæring.

Af Jette Bagh, fagredaktør

Klinisk forskningsmetode

Red. Torben Jørgensen, Erik Christensen, Jens Peter Kampmann
Munksgaard Danmark, 3. udgave 2011
229 sider – 298,00 kr.

Bogen indeholder en opdatering af reglerne for god klinisk forsøgspraksis og redigerede kapitler om epidemiologi og litteratursøgning. Den beskriver desuden selve forskningsprocessen fra tilrettelæggelse af en undersøgelse til publicering af resultaterne.

Af Jette Bagh, fagredaktør