Vågn op med blæren i behold

Sygeplejersken modtager en ung mand, som har fået lavet en a-skopi af knæet. Han ankommer ligbleg og med mange smerter i knæet. Sygeplejersken medbringer blærescanner og opdager, der er 900 ml urin i blæren.

”Kan du ikke lige tisse i kolben? Jeg trækker gardinet for, og så lader du, som om du er alene!”

Han prøver længe uden effekt. Ender med at blive bradykard og alment dårlig. Vågner op med skræk i øjnene, når ordet kateter nævnes.

”Det er bare et lille rør, og vi tager det ud igen, så snart blæren er tømt.”

Trods overskridelse af patientens blufærdighedsgrænse ender alt godt. Patienten flyttes tilbage til stamafsnittet velbefindende, men senere end forventet.

Vores oplevelse er, at urinretention er et stort problem hos mange operationspatienter og især hos de spinalbedøvede. Vi tror, problemet findes i alle aldersklasser.

Da vi gerne vil sørge for en god og komplikationsfri behandling og undgå at udsætte patienten for ubehagelige procedurer, har vi i et projekt forsøgt at finde en løsning, der kunne forebygge, at patienterne får skader og ubehag som følge af urinretention.

Fra idé til projekt

Projektet er udarbejdet på Opvågningsafsnittet, Køge Sygehus, januar til oktober 2009 af sygeplejerske Xandra Vestergaard, specialeansvarlig sygeplejerske Birgit Bostrup Hansen og læge og præ-kursist i anæstesi Jens Holst Bjerregaard.
Projektet bygger på et kvantitativt spørgeskema bestående af 15 lukkede spørgsmål, som opvågningssygeplejersken stiller til den akkurat vågne patient.

Vi målte på følgende parametre: alder, køn, operationsdiagnose, anæstesiform, tidligere urinretention efter anæstesi, præoperativ vandladning, subjektive/objektive symptomer på vandladningstrang i form af smerter, kvalme, uro, blødning og blodtryksfald, fri vandladning postoperativt, behov for engangskateterisation postoperativt, og hvor mange ml urin der stod tilbage i blæren.

Projektet inkluderede 200 patienter, som blev reduceret til 174 i bearbejdningsprocessen.

Inklusionskriterier: Alle opererede voksne (dvs. > 14 år), som vågnede op på det centrale opvågningsafsnit.

Eksklusionskriterier: Patienter, som ikke forstår dansk, patienter, der ikke kan svare relevant for sig (f.eks. demente), patienter med kateter a demeure samt patienter, som opholder sig mindre end 30 minutter i opvågningsafsnittet.

Urinretention er i projektet defineret som urinmængde i blæren over 300 ml og samtidig manglende evne til at lade vandet.
Svarene fra spørgeskemaet er bearbejdet af statistiker. Der er anvendt 95 pct. konfidensinterval.

Konklusionen er, at der findes en overhyppighed af urinretention hos spinalbedøvede patienter versus patienter bedøvet i universel anæstesi.

34 patienter ud af de 174 deltagende patienter var spinalbedøvede. 25 af disse fordelt på 12 mænd og 13 kvinder kom til opvågningsafsnittet med mere end 300 ml i blæren. Der var ingen kønsmæssig forskel.

68 pct. af de spinalbedøvede havde urinretention. Til sammenligning havde kun 20 pct. af de universelt bedøvede urinretention.

Vi fandt desuden en sammenhæng mellem øget alder og udvikling af urinretention. Størstedelen af patienterne med urinretention fandtes i aldersgruppen 60-80 år, svarende til vores forventninger.

Det er vores mål at få indført en instruks til anlæggelse af blærekateter samtidig med spinalbedøvelse. På den måde kan vi forebygge blæreskade og andre gener som følge af en fyldt blære hos patienten.

Projektets resultater blev fremlagt på en tværfaglig konference for anæstesiologisk afsnit på Køge Sygehus i marts 2010 og på tværfagligt symposium, Sygehus Nord, november 2010, men har endnu ikke fået konsekvenser for patienterne.

Xandra Vestergaard og Birgit Bostrup Hansen er begge ansat på Opvågningsafsnittet , Sygehus Nord Køge.