Dilemma: De frivilliges arbejdsindsats

Jenny er 82 år og indlagt på ortopædkirurgisk afdeling på regionshospitalet med en collum femoris-fraktur. I det postoperative forløb får Jenny infektion ved en indopereret protese og udvikler i forbindelse med et langvarigt sengeleje decubitus over os sacrum.

Jens, 65 år og tidligere kordegn, er tilknyttet hospitalet som frivillig. Afdelingssygeplejersken på Jennys afdeling er glad for de frivilliges tilstedeværelse, fordi de i stigende grad varetager omsorgen for de gamle, svage og syge patienter.

Pga. et usædvanligt stort personalefravær har Jens fået en del ekstraopgaver. Ud over en god snak med Jenny har han også skullet sørge for, at hun altid har drikkevarer på sit sengebord. Som Jens siger:

”Det er dejligt at kunne hjælpe de travle sygeplejersker, og vand og saftevand kan man jo altid servere, det behøver man ikke være sygeplejerske for at kunne.”

Hvad tænker du? Læs nedenfor, hvad vores panelmedlemmer mener.

Svar 1.

Skal den ledende sygeplejerske følge skik og sædvane og dermed kun benytte uddannet personale, eller skal hun gå nye veje og få hjælp af ikkeuddannet personale?

Ingen af valgene giver i dette tilfælde garanti for, at der i afdelingen udøves professionel sygepleje, da det ikke ser ud til at være muligt at få fat i mere uddannet personale.

Ifølge de Sygeplejeetiske Retningslinjer skal man som uddannet sygeplejerske gøre opmærksom på de konsekvenser, de politiske prioriteringer får for udøvelse af den sygepleje, patienterne har brug for, men det kan være, at lederen allerede har gjort det, og hvad gør man så som leder?

Faren er, at man som leder begynder at lade de frivillige erstatte uddannet personale og dermed kommer til at dække over manglen på faguddannede.

Mangelsymptomerne synes allerede at have vist sig i denne case i form af tryksår, men det modsatte scenarie, at der ikke uddeles drikkevarer mellem måltiderne, ville måske have betydet flere komplikationer?

Af Dorte E.M. Holdgaard, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPS, formand for den lokale etiske komité ved Aalborg Sygehus.
 

Svar 2.

Frivillig organisation giver ofte et introduktionskursus. I den aktuelle historie får Jens pålagt at sørge for drikkevarer til Jenny, der har mange plejebehov, som kræver professionel pleje og ikke mindst observation.

I historien har Jens fået en opgave og udfører den øjensynligt til afdelingssygeplejerskens tilfredshed. Men afdelingssygeplejersken har ansvaret for, at plejen er på plads, og det er vigtigt, at hun har øje for, at netop en ufaglært person kan overse relevante og vigtige observationer.

Afdelingssygeplejersken giver udtryk for, at frivillige i stigende grad varetager omsorgen. Om hun mener hjælpefunktioner, er uklart. I en fortravlet hverdag kan det godt være, det ikke bliver udtrykt, men noget tyder på, at Jens har forstået, at han har en hjælperfunktion med en defineret opgave.

Afdelingssygeplejersken har ansvaret for plejen af Jenny. At Jenny har pådraget sig decubitus og infektion under sit ophold, er trist og beklageligt, hvilket gør fokus på pleje og behandling i afdelingen påkrævet med henblik på at minimere sådanne komplikationer. Forhåbentlig har afdelingssygeplejersken fokus på, at der også ydes professionel pleje til Jenny.

Hvis afdelingssygeplejersken og Jens kender deres ansvar og vil Jenny det godt, kan relationen mellem fagprofessionel og ikkefagperson udmærket blive god for Jenny.

Af Erik Weye, anæstesisygeplejerske, SD, medlem af Sygeplejeetisk Råd.