Sygeplejersken
Studerende i praksis: Har du overvejet at tale med patienten om hans seksualitet?
BANG. Luften blev slået ud af den studerende, da hun fik dette spørgsmål fra sin kliniske vejleder. Hvordan bærer man sig ad med at spørge patienten med akut kolostomi om noget så personligt?
Sygeplejersken 2011 nr. 4, s. 8
Af:
Lea Nielsen, professionshøjskolen Metropol i København, modul 13
Så nærmede afslutningen på modul 11 sig. I dag skulle min kliniske vejleder følge mig i nogle timer, hvorefter jeg skulle forberede mig til en mundtlig eksamen. Dagen var planlagt ned til mindste detalje. Troede jeg.
Morgenen startede med en briefing til min kliniske vejleder. Jeg forklarede hende, at den patient, jeg fokuserede på i dag, skulle udskrives. Jeg var opsat på at vise, hvor dygtig jeg var blevet til at dokumentere, til at dosere medicin og til at forberede patienten på at komme hjem.
Patienten var en ældre mand, som jeg havde plejet igennem flere uger, så jeg følte mig godt tilpas i hans selskab. Han havde fået en akut kolostomi, og jeg havde planer om at skifte den, inden han skulle udskrives. Min ellers så ”perfekt planlagte dag” tog sig dog noget af en uventet drejning, da min kliniske vejleder valgte at spørge mig, om jeg havde overvejet at tale med patienten om hans oplevelse af at have fået stomi, samt om han havde nogle tanker og bekymringer i forhold til hans seksuelle liv hjemme.
BANG. Luften blev slået ud af mig, jeg blev nærmest dårlig og begyndte at svede bare ved tanken. Skulle jeg, en novice inden for sygepleje, pludselig spørge ind til noget så privat?
Senere på dagen så jeg mit snit til at skifte patientens stomipose og vurderede, at det skulle være nu eller aldrig, eftersom alle medpatienterne opholdt sig uden for stuen.
Jeg var nervøs, men aftalte med min kliniske vejleder, at det ville virke mest naturligt, hvis hun ikke kiggede med. Stomiposen skulle jo ”bare skiftes”. Jeg besluttede mig for ikke at kaste mig ud i seksualitetsnakken, medmindre patienten selv åbnede op for samtalen.
Mens jeg skiftede posen, spurgte jeg ham, hvad han tænkte om sin situation. Han kom hurtigt ind på, at han var yderst utilfreds med denne pose, og om det ikke var muligt at putte en prop eller noget i. Jeg kunne sagtens have overhørt dette, men valgte at tolke det som en tilladelse fra hans side til at tale om dette personlige emne.
Jeg spurgte: ”Du mener, når du skal være sammen med din kone?” og han svarede lettet ja.
Jeg vidste ikke meget om mulighederne, men følte, at vi nu havde åbnet op for emnet, og at jeg kunne guide ham videre i processen.
Denne situation har nu givet mig blod på tanden til at søge videre, og jeg har nu på modul 13 valgfag om sexologi og seksualitet. Et emne, vi bør huske som en grundlæggende del af det at være menneske.
Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.