Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 2011 - 7

Download
Sygeplejersken_2011_07 - magasinforsiden

Tema om psykisk syge

Hvorfor skulle min bror dø?

Sygeplejerske Laila Bech Albjerg mistede for to år siden sin bror. Han var psykisk syg og døde kun 37 år gammel pga. en blodprop i lungen efter fire dages fiksering. Familien bebrejder Psykiatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital for dødsfaldet. Patientklagenævnet afviser, at der er sket en fejl. Men afdelingen har efterfølgende ændret proceduren ved bæltefiksering af patienter.

Uventet dødsfald førte til nye retningslinjer

Psykiatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital afviser, at de kunne have gjort mere for at forebygge Erik Bechs død. Men efter dødsfaldet har afdelingen skærpet indsatsen for at forebygge blodpropper blandt bæltefikserede patienter.

Stadig uenighed om obligatorisk obduktion

Skal de mange uventede dødsfald blandt psykisk syge resultere i obligatorisk obduktion eller ej? Ja, siger flere eksperter og patientforeninger. Nej, siger bl.a. Sundhedsstyrelsen og landets lovgivere i en debat, der har kørt i mange år.

I HVERT NUMMER

Dilemma: Stritører

Et barn kan ikke stikkes, og forældre og personale må holde barnet fast i nogle minutter, for at hun kan bedøves. Episoden sætter sine spor hos personale og forældre.

Fag

Livshistorien er i centrum i Indvandrermedicinsk Klinik

Sygeplejersker kan tale med den indvandrermedicinske patient om præcis de samme emner, som de kan tale med danske patienterom. Alligevel går der indimellem kludder i kommunikationen, og tryghed og tillid mellem patient og sygeplejerske lider et knæk. I Odense har oprettelsen af Indvandrermedicinsk Klinik betydet en afgørende forskel for patienter med indvandrerbaggrund og mange års mistrivsel i bagagen.

Etniske patienter i lokalpsykiatrien

Tre patienter med anden etnisk baggrund fra lokalpsykiatrien er blevet interviewet om deres forventninger til sygeplejerskerne og sygeplejen. Interviewene viser, at sygeplejerskerne kan være patienten af anden etnicitets eneste fortrolige i en vanskelig situation med sygdom, medicinering og manglende overskud.

Trapper og trekanter sætter sygeplejersker i etisk dilemma

Besparelser fører til brug af prioriteringsredskaber, der forsøger at løfte ansvaret væk fra den enkelte sygeplejerskes skuldre. Det sætter dem i svære situationer, hvor de må træffe valg til fordel for én patient på bekostning af en anden. Et etisk dilemma, som sygeplejersker og patienter må ytre sig om. Artiklen er baseret på forfatterens bachelorprojekt.

Baggrund

Rasmus Olsen arbejder for 800 kollegers vilkår

Under konflikten i 2008 fungerede Rasmus Olsen som talsperson for sine kolleger, og måske derfor endte han for to år siden med at blive valgt som fællestillidsrepræsentant for 800 sygeplejersker på Næstved Sygehus. Selvom det til tider kan være ensomt, overstiger glæden ved den faglige udvikling og sparring timerne alene på kontoret.

Sagfører, samarbejdspartner og sjælesørger

Tillidsrepræsentanten skal rumme det hele og være limen mellem ledelse og kolleger. Der er brug for, at flere kandidater melder sig, især de unge skal på banen og sætte sygeplejen på den politiske dagsorden.

Faglig information