Sådan udviklede vi en klinisk retningslinje

I de senere år har der været stigende fokus på evidensbaseret sygeplejepraksis. Derfor har de ledende oversygeplejersker fra seks lungemedicinske afdelinger i Region Hovedstaden besluttet at samarbejde som en styregruppe om udviklingen af evidensbaserede kliniske retningslinjer.

Der blev sammensat en arbejdsgruppe af kliniske oversygeplejersker, udviklingssygeplejersker og én klinisk vejleder fra hver af de repræsenterede afdelinger, alle med specialekendskab og videreuddannelse på masterniveau. Vi ansatte også en projektleder – en sygeplejerske med en cand.scient.san., som havde ansvar for bl.a. koordinering, planlægning og den videnskabelige kvalitet.

Formålet var at udvikle en retningslinje i løbet af et år, og at arbejdsgruppen fremover blev i stand til at varetage opgaven selvstændigt.

I efteråret 2009 blev emnet afgrænset til: ”Ernæring til patienter indlagt med KOL i exacerbation”.

Arbejdsgruppen afholdt et par halvdagsmøder om måneden, hvor vi opnåede enighed om definition af begreber, formål, kliniske og fokuserede spørgsmål samt afgrænsning.

Projektlederen foretog den systematiske litteratursøgning, og abstracts blev inkluderet af to personer ud fra in- og eksklusionskriterier. Alle artikler blev læst og vurderet af projektlederen og delt ud på medlemmerne, som hver gennemgik en andel af artiklerne.

Efterfølgende sammenfattede vi evidensen, diskuterede dens betydning og formulerede anbefalingerne. For at få et tværfagligt perspektiv med i udarbejdelsen af retningslinjen blev en klinisk diætist og to lungemedicinske læger inddraget som konsulenter. De blev primært brugt til at gennemgå søgestrategien, afklare tvivlsspørgsmål og bidrage med kommentarer til retningslinjen, efterhånden som udarbejdelsen skred frem.

Projektlederen forfattede retningslinjen, og arbejdsgruppen reviderede løbende de enkelte afsnit. Anbefalingerne blev afprøvet i en pilotundersøgelse, som blev afsluttet med et fokusgruppeinterview af det involverede plejepersonale, hvor muligheder og barrierer for implementering blev afdækket. I sommeren 2010 var retningslinjen klar til bedømmelse i Center for Kliniske Retningslinjer, hvor den i december blev offentliggjort.

Vi vil gerne fremhæve nogle af de anbefalinger i retningslinjen, der afviger mest fra den hidtidige viden, f.eks. at den nedre grænse for normalt BMI kan ændres til 25 mod Sundhedsstyrelsens nedre grænse på 20,5.

I det regionale ernæringsskema kan:

• BMI under 25 udløse 1 point i sekundær screening (A-score)
• KOL i exacerbation udløse 2 point i sekundær screening (B-score)
• kolonnen ”vægtøgning, sengeliggende” anvendes til estimering af energi- og proteinbehov til alle KOL-patienter i ernæringsrisiko.

Styregruppens opbakning og prioritering af projektet har sikret tilstrækkelige ressourcer i form af tid, kompetenceudvikling og krav til arbejdsgruppen. Det har krævet faglige kompetencer på master- og kandidatniveau at læse og vurdere videnskabelige artikler.

Udarbejdelse af individuelle læringsmål har medvirket til at konkretisere, hvad den enkelte skulle bidrage med og have ud af processen, og var grundlag for diskussion om samarbejdet. Der blev i starten udarbejdet en tids- og handleplan, hvilket bidrog til fastholdelse af processens fremskridt, og samtidig blev processen løbende evalueret for at sikre et højt fagligt niveau.

Den kliniske retningslinje kan hentes elektronisk på cfkr.dk