Boganmeldelser

Springer du frokosten over, så læs her

Benedikte Exner

Omsorg for dig, som arbejder med omsorg for andre

Dansk Psykologisk Forlag 2011
100 sider - 148 kr. 

I ethvert fly er der en sikkerhedsvejledning, hvor der bl.a. står: ”Tag altid selv iltmasken på, før du hjælper en anden med det”.

Denne sætning udtrykker meget klart denne bogs budskab. Man må have omsorg for sig selv for at kunne hjælpe andre.

Bogen er ikke fyldt med en masse råd om, hvordan man så drager omsorg for sig selv, men den er fyldt af hverdagsagtige og genkendelige situationer, hvor man ikke drager omsorg for sig selv:

Man springer frokosten over, tager en ekstra nattevagt, undlader at sige fra, selv om man ikke magter en opgave osv.

Og så er bogen fyldt med spørgsmål, som det er meningen, at man skal reflektere over.

Det er enkle spørgsmål som: ”Hvem lytter til dig?” og ”Kender du til at have dårlig samvittighed?”

Der er også lidt dybere spørgsmål, som man må tænke over. Spørgsmål som: ”Hvor ofte gør du noget for andre, som de godt selv kunne gøre? Og hvad er motivet, er det lyst, faglighed eller helt andre motiver?”

Det er meningen, at man bl.a. ved at grunde over spørgsmålene skal blive mere bevidst om sig selv og derigennem nå til at drage omsorg for sig selv.

Bogen har fokus på forskellige vinkler af egenomsorgen hos omsorgsgiveren. Ansvar, pauser og samvittighed er nogle af områderne.

Selv blev jeg mest optaget af afsnittet: ”Det kan da ikke passe”. Det kan da f.eks. ikke passe, at lederen ikke svarer mig på mit spørgsmål, eller det kan da ikke passe, at min kollega går ind og drikker kage, mens jeg knokler. Det viser, at vores tanker er i uoverensstemmelse med det, der faktisk sker.

Forfatteren opfordrer læseren til i stedet at se virkeligheden i øjnene og handle ud fra det: Lederen svarede ikke, og hvad vil du gøre ved det? Kollegaen drak virkelig kaffe, mens du knoklede, og hvad vil du gøre ved det? Forfatteren er selv sygeplejerske og har stor erfaring som almindelig sygeplejerske, men også som leder og senere som superviser og psykoterapeut. Denne erfaring skinner igennem i bogen. Det er ikke letkøbte meninger, men tydeligvis en proces, forfatteren selv har gennemlevet og set hos andre.

Om bogens formål så lykkes, nemlig at få læseren til i højere grad at anerkende sig selv og blive gladere for sit arbejde ved at arbejde med bogen, skal jeg lade være usagt. Det må komme an på en prøve for den enkelte læser.

Af Rita Nielsen, klinisk sygeplejespecialist, Diakonissestiftelsens Hospice, Frederiksberg.  

 Lette Lodder i vægtskålen 

Bruce D. Perry og Maia Szalavitz

Drengen, der voksede op som hund - Hvad vi kan lære af traumatiserede børn om tilknytning, tab og heling

Hans Reitzels Forlag 2011
303 sider - 298 kr. 

Drengen, der voksede op som hund, er et af de traumatiserede og mishandlede børn, som skildres i denne bog.

Kort fortalt er budskabet på de 280 sider, at omsorgssvigt af børn medfører alvorlige skader af hjernen og udvikling af personlighedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og sociale vanskeligheder.

Jo tidligere et barn udsættes for omsorgssvigt, desto større konsekvenser for hjernens udvikling.

Den gode historie er, at der er udviklingsmuligheder for disse traumatiserede børn via en målrettet indsats baseret på viden og kendskab til hjernens udvikling.

Budskabet leveres empirisk med talrige notehenvisninger til den teoretiske baggrund og forklaring af sammenhænge mellem symptomer og de forvoldte neurale skader, indsats og behandling. Bogen er skrevet med journalistisk bistand og har en skønlitterær lethed, der, på trods af de hjerteskærende skæbner den skildrer, har kunnet holde til natbordslæsning. Sideløbende med skildringen af omsorgssvigtede børn og deres behandling beskriver bogen historien om dr. Perry og hans arbejde med denne kategori af børn og hans faglige udvikling fra ung psykiater til mere erfaren institutleder. Det er en af grundene til, at lodderne i vægtskålen bliver af den lette slags. Det er svært at leve op til hans standard.

Bogen indeholder gode casestories, som giver et godt indblik i konsekvenserne for børn, når de udsættes for uhyrligheder.

Derfor kan man tage denne bog i den ene hånd, i den anden må man finde en god teori- og praksisbog for at finde nytten for det udøvende personale.

Et godt råd: Tæl siderne, inden pengene langes over disken. Jeg kom temmelig brat ud af et af kapitlerne og ind i det næste og måtte tænke mig til de mellemliggende 30 sider. 

 Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Furesø Kommune.

E-lærings-materiale engagerer og aktiverer

Christer Allgulander

Introduktion til klinisk psykiatri

Gads Forlag 2011
304 sider - 449 kr.

Bogen er en lærebog om psykiske sygdomme. Som i mange andre lærebøger præsenteres læseren for en gennemgang af årsagsforhold, psykopatologi og behandling af de mest almindelige psykiske lidelser og afhængighedssygdomme.

Bogen er grundigt underbygget af foreliggende evidens for behandling af psykiatriske sygdomme. Den adskiller sig imidlertid væsentligt fra andre lærebøger ved det tilhørende e-lærings-materiale, som er tilgængeligt via forlagets hjemmeside. Heri gennemgås den psykiatriske status som en metode til at få beskrevet symptomer og adfærd hos en patient. Der vises videoklip med samtalesituationer mellem patient og behandler og med scener fra hverdagens psykiatri.

Materialet er udformet som et interaktivt selvtræningsprogram, der giver mulighed for at teste egen viden om f.eks. delirium tremens, mani og depression. Grundlaget for en psykiatrisk status er en struktureret samtale, hvor der stilles målrettede spørgsmål med det formål at kunne forstå og behandle patienten. I e-lærings-materialet gives bud på, hvilke spørgsmål der kan stilles i den professionelle samtale, og det er muligt for læseren at træne sin evne til at observere og vurdere symptomer på psykiske sygdomme.

Bogen udmærker sig ved at lægge særlig vægt på, hvordan man som professionel møder patienten. Der gives konkrete anvisninger på strukturerede og målrettede samtaleforløb, og den teoretiske læring bliver levendegjort gennem det omfattende og gennemarbejdede e-lærings- materiale, som engagerer og aktiverer læseren.

Bogen henvender sig til studerende i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser og vil være gavnlig for alle, der beskæftiger sig med faget.

Forfatteren gør i forordet opmærksom på, hvilke områder bogen ikke berører. Det drejer sig bl.a. om den omsorg, der skal hjælpe patienten til at mestre sin livssituation, altså et af sygeplejens kerneområder. Ikke desto mindre er bogen fyldestgørende på så mange andre områder, herunder i beskrivelsen af de psykiatriske sygdomme og ikke mindst det supplerende interaktive materiale.

Bogens henvisning til Søren Kierkegaards udødelige ord om hemmeligheden i al hjælpekunst: ”At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der”, indikerer forfatterens tilgang. Den kommer til syne både i bogen og i e-lærings-materialet. Forfatteren er svensk, men bogen er bearbejdet til danske forhold.

Af Sonja Bech, afdelingssygeplejerske, Distriktspsykiatrien i Virum.
 

vælg din demens med omhu

Inger Marie Andersen, Helle Runge, Anne Berit Danielsen

Demens – fra skæbne til liv

Thisted: Eget forlag 2011
Bogen kan bestilles hos Inger Marie Andersen, tlf. 3122 6201
145 sider – 150 kr. 

”Demens – fra skæbne til liv” er en bog om omsorg for personer med demens ud fra valideringsbegreber, som de er forstået af især Naomi Feil og Jane Verity.

Bogen har afsæt i den praksis, der leves på Kærvang med konkrete beretninger om en række beboere med demens, som har haft deres liv i huset. Smukke beretninger om mennesker, der angiveligt har fået muligheder for et bedre liv med den hjælp, de har fået på Kærvang, end den de kom fra.

Bogen indledes med et historisk rids af udviklingen af samvær og samværsformer i forhold til personer med demens og beskriver, næsten som et manifest, at man på Kærvang bl.a. forstår demens sådan: ”Man kunne godt få den tanke, at der for den enkelte ligger en mulighed for at komme i balance med sit liv ved at udvikle demens (…).” Citatet er fra side 17, og sammen med et par andre på side 18 må jeg indrømme, at jeg fortsatte min læsning med stærkt kritiske briller.

Forklaringerne på demens og det teoretiske afsæt, arbejdet på Kærvang er baseret på, synes at være alt andet end validt og efterlader et forvirrende indtryk hos læseren. Man ved ikke, om Kærvang anerkender demens som sygdom, eller om det er en tilstand, en person vælger.

 Det næste, der falder i øjnene og yderligere bærer ved til min skepsis, er en række fortællinger om beboere, der er flyttet til Kærvang i massiv psykofarmaka-behandling, og hvor udtrapning af psykofarmaka fyldte meget.

Et helt kapitel er der afsat hertil under overskriften: ”Vejen ud af psykofarmaka.” Det er en praksis, jeg har svært ved at genkende i dagens demensomsorg, hvor der snarere er fagligt fokus på at undgå psykofarmaka.

 Og det bliver da heller aldrig klart, om persongalleriet, der fortælles om, er fra demensomsorgens vugge i begyndelsen/midt 1990’erne, eller hvilken aktualitet der i det hele taget er i bogens praksisafsæt. Jeg gætter på, at eksemplerne er fra før antidemensmedicinens tid, idet der ikke nævnes relevant demensbehandling til de berørte.

Mht. bogens ærinde, at beskrive værdige demensforløb, så er der mange gode og inspirerende beretninger, hvor man angiveligt har anvendt validering i strukturerede klubber og i personlige møder. For en ”ikketroende” er det lige så sandsynligt, at det er den personorienterede tilgang med fokus på det enkelte menneskes særlige behov og unikke væren samt et godt greb om reminiscensarbejde, der gør forskellen, idet jeg især forstår klubberne som et samvær omkring mindearbejde. Og det virker jo.

Bogen afsluttes med et kapitel om den faglige baggrund for processen på Kærvang, en pose blandede bolsjer med alt fra intentioner med aktiviteter over værdier og menneskesyn, valideringsbegreber, dokumentation, adfærd, kommunikation, supervision m.m. En sætning falder mig i øjnene: ”Det er af stor betydning, at praksis er velfunderet teoretisk.” Ja, det er så sandt.

Man kunne ønske, at denne bogs teoretiske fundament var mere validt, og derfor vil jeg ikke anbefale den, medmindre man udelukkende søger inspiration til praksis. Hvis det er tilfældet, så læs bogens midterste del.

Af Birgitte Vølund, sygeplejerske, master i gerontologi.

Broen mellem forskning og praktisk sygepleje

Vibeke Krøll (red).

Kliniske retningslinjer

Hvordan og hvorfor

Munksgaard Danmark 2011
126 sider – 178 kr 

Sygeplejersker kan læse meget om kliniske retningslinjer på www.cfkr.dk, men de kan nu også vælge at læse om kliniske retningslinjer i en lille bog.

Hvor man vælger at læse om kliniske retningslinjer er underordnet, sygeplejersker kender til intention og terminologi på dette område.

Forskellige forfattere med Krøll som redaktør har skrevet om kliniske retningslinjer som redskab til at bygge bro mellem forskning og den praktiske sygeplejeverden. Ud over at angive, hvordan en klinisk retningslinje udarbejdes, og hvilke elementer der indgår, skrives også om evidensbaseret praksis. Det er langtfra nyt, at sygeplejearbejdet skal være evidensbaseret, det startede i midten af 1800-tallet, hvor Nightingale og Semmelweis dokumenterede sammenhæng mellem hygiejniske tiltag og nedsat dødelighed.

 Anvendelse af evidens kan i daglig praksis forstærke beslutningsprocessen, men ikke erstatte den, og evidens kan ikke i sig selv sikre, at den rigtige handling udføres godt. Laustsen skriver, at evidensbaseret praksis indeholder fi re elementer: klinisk ekspertise, ressourcer, forskningsevidens og patientens præferencer. Med klinisk ekspertise mener forfatteren den praktiske erfaring, som sundhedsprofessionelle har opbygget, om hvad der virker, og hvad der giver problemer.

Endvidere omfatter den en erfaring for de etiske og moralske dimensioner. Med patientens præferencer menes patienters og pårørendes egne oplevelser, vurderinger og valg af, hvordan de ønsker en given problemstilling håndteret. Det vil sige, at der er to niveauer af inddragelse af patientens præferencer. For det første en litteraturgennemgang af patienters udsagn, og for det andet når en klinisk retningslinje skal anvendes sammen med en konkret patient eller patientgruppe.

Man kan også læse om, hvordan kliniske retningslinjer kan implementeres succesfuldt. Schuman Scheel peger på, at implementering afhænger af forståelige og klart beskrevne retningslinjer, engagerede sundhedsprofessionelle, handlekraftig ledelse og en forandringsparat organisation.

Eksempler og hjælp til dette kan hentes i bogen og på http://cfkr.dk/

Evidensbaseret praksis må afhænge af, hvad der findes af tilgængelig forskningslitteratur om et emne, med andre ord: Hvad forskere har fundet interessant at forske i. Det kan give nogle begrænsninger!

Af Marianne Mahler, sygeplejefaglig konsulent, MPH, ansat på lokalområdekontor Indre By/ Østerbro i København. 

Man kasserer da ikke tante olga

Jesper Bay-Hansen

Recepten på lykke

FADL’s Forlag 2011

Jesper Bay-Hansens bog er lækker at læse eller snarere høre, for forfatteren taler til os, forudser vores betænkeligheder, siger sin mening og konkluderer, så vi har forstået og kan gå videre.

Hyggelig læsning. Men er bogen også anvendelig?

Vi bliver indført i lykkebegrebet, lykkemodeller og får den nyeste viden om, hvad lykke betyder for vores helbred. Vi læser om lykkeaktiviteter, hvordan vi kan finde lykke i dagligdagen og søge den uden for dagligdagen, og vi punkes på vores vaner, hvorfor brokker vi os, hvorfor tjener vi penge, hvorfor søger vi materielle goder, hvorfor stresser vi, og hvad kan vi gøre ved det?

En af måderne, man kan forsøge at blive et mere lykkeligt og harmonisk menneske, er ved at vise taknemmelighed. En anden måde er at slå en streg over alle de gange, man har følt sig uretfærdigt behandlet.

Efter at have læst halvdelen af bogen, nydt den aktivitet bogen rummer med opgaver og oplysninger, nåede undertegnede lige pludselig et punkt, hvor jeg blev navlebeskuende.

Men så kom kapitlet om vennen, som hvert nytår tæller sine venner op og smider dem ud, han ikke har haft glæde af i årets løb. Og man ryger op af navlen, klør sig i håret, undres og mærker jordskælvslignende rystelser i grundglæden ved bogen.

For er der ikke mennesker, som har brug for os, selvom vi ikke har brug for dem? Skal man bare smide tante Olga på porten, fordi hun ikke giver mig en mega lykkefølelse?

Det er ikke det, Jesper Bay-Hansen mener, derfor er intermezzoet måske planlagt, så vi ikke bare ukritisk sluger det ene ord efter det andet, men forholder os til budskaberne og bruger det, vi kan bruge. Og det er rigtig meget.

Man skal ikke gøre noget godt for hinanden, fordi det gavner én selv, man skal være klar over, hvorfor man gør det, og man skal unde sig selv den oplevelse at blive et lykkeligere menneske. Kan bogen bruges af sygeplejersker på sygehuse, i hjemmeplejen, i almen praksis?

Jeg lærte meget, som jeg kendte resultatet af, men kendte ikke forklaringen på hedonistisk tilpasning f.eks.

Bogen blev sendt til arbejdsprøvning med det formål at erfare, hvad konsultationssygeplejersken i en travl praksis kan bruge bogen til, en sygeplejerske, som selv har tunge åg at bære:

”Jeg bruger dele af bogen, hovedsageligt afsnittet ”At tænke positivt”. Positiv tænkning giver energi og a. øder konstruktiv handling. Jeg har patienter præget af sygdomsangst, som kun ser negative ting i livet, til positiv samtale. En bad om denne samtale med mig, da hun ved, jeg lever med en meget syg ægtefælle og alligevel er positiv og smilende på mit arbejde, det ville hun gerne lære. Vi bruger samtalerne til at snakke om deres angst, og når den er blevet vendt, beder jeg dem følge instruktionen fra bogen og fortælle nogle positive ting fra deres liv. Det blomstrer de op af. Ved næste konsultation skal de i en lille dagbog notere tre til fem positive ting, en øvelse, jeg selv bruger dagligt og har meget glæde af. Bogen virker som en guide for den, der skal hjælpe, og for den, der skal hjælpes.” Henriette Jonassen, konsultationssygeplejerske.

Af Michala Eich, konsultationssygeplejerske i Værløse

kort nyt om bøger

Den voldsomme hændelse

Sådan organiserer du hjælp og støtte til en kollega
Bjarne Frøslee Ibsen
Hans Reitzels Forlag 2011
167 sider – 200 kr.

Bogen leverer baggrundsviden om de psykologiske mekanismer, der træder i kraft, når en kollega har haft en voldsom,
psykisk belastende hændelse på arbejdspladsen. Den anviser, hvordan man som medarbejder kan hjælpe kollegaen,
og beskriver, hvornår der er behov for professionel hjælp. Målgruppen er sikkerhedsrepræsentanter, tillidsfolk,
ledere og HR-konsulenter.

Kroppsvask i sjukepleie

Eit politisk og historisk perspektiv
Jeanne Boge
Akribe 2011
102 sider – 198 n.kr.

Bogen er et kort sammendrag af forfatterens ph.d.-afhandling. Den beskriver, hvordan magthavere har udnyttet forskellige teorier og kundskaber til at disciplinere befolkningen til bestemte kropslige praktikker. Motiverne er ikke, som postuleret, kundskabsbaserede, men derimod politiske og økonomiske. Bogens analyser tager udgangspunkt i tre tidsepoker, hvoraf vores egen tid fylder mest.