Kun fantasien sætter grænser for simulation

Foto: Simon Klein-Knudsen

Kun fantasien sætter grænser, når det kommer til, hvordan fremtiden ser ud for medicinsk simulation, som er en træningsmetode, hvor man øver realistiske arbejdssituationer i realistiske omgivelser. Sådan siger overlæge Doris Østergaard, som er institutleder ved Dansk Institut for Medicinsk Simulation, DIMS.

”Teknologien er i rivende udvikling, og det betyder, at man kan få flere og mere avancerede redskaber,” siger Doris Østergaard.

Avancerede computerstyrede dukker og visuel genskabelse af operationsområder er blandt metoderne, som DIMS siden begyndelsen af 1990’erne har arbejdet med for at øge kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen. I deres lokaler på 25. etage af Herlev Hospital udvikler de konstant nye kurser og metoder, der kan gøre sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale bedre til deres arbejde.

”Min filosofi er, at alt, der kan trænes på en simulator, skal trænes på en simulator. Det vil give en øget sikkerhed for patienterne, fordi man ikke bruger dem som træningsobjekter. Men det kræver, at man hele tiden udvikler nye og mere avancerede simulatorer,” siger Doris Østergaard og fortæller, at siden metoden først blev taget i brug i anæstesiologien, har den bredt sig til andre specialer og faggrupper i takt med, at teknologien er blevet bedre og mere avanceret.

Simulation på skoleskemaet
Også i udlandet bliver brugen af medicinsk simulation mere udbredt. I USA øver sygeplejestuderende sig i stigende grad ved hjælp af simulation, fordi de har svært ved at finde praktikpladser. USA og Japan er blandt de lande, hvor Danmark er berømt for at integrere medicinsk simulation på uddannelserne, fortæller Doris Østergaard.

Alligevel forventer hun, at simulationstræning for fremtiden vil blive endnu mere udbredt på både grund-, efter- og specialuddannelserne landet over.

Derfor er det vigtigt, at undervisere på sygeplejerskeskolerne bliver uddannet til at bruge metoden, så den bliver brugt i situationer, hvor det giver mening og er del af et sammenhængende uddannelsesforløb.

”Simulation skaber en mulighed for, at de studerende kan få ”hands-on”, og det er noget, der virker. Derfor skal metoden erstatte andre dele af undervisningen og ikke bare være noget ekstra og tilfældigt på uddannelserne,” siger hun og understreger, at simulation ikke er et vidundermiddel, som skal erstatte al anden undervisning.

”Man kan ikke planlægge at træne de studerende i f.eks. hjertestop, og derfor kan det give god mening at træne den slags gennem simulation. På den måde træner man ikke kun praktiske færdigheder, men også beslutningsprocessen og tidsfaktoren,” siger Doris Østergaard og forklarer, at i virkelige situationer skal det sundhedsfaglige personale prioritere patientens sikkerhed højest, og derfor kan uddannelsessituationen forsvinde.

Men i simulationen kan de studerende omkostningsfrit begå lærerige fejl. Man kan f.eks. også vælge at give de studerende lidt ekstra tid til øvelsen, så de kan nå at tænke sig om en ekstra gang.

”Ved at give dem ro til at tænke i øvelserne kan man indlære dem gode vaner,” siger hun.