Sygeplejersken
Motivationssamtalen er behandling uden bivirkninger
Et par hundrede kliniske undersøgelser har vist positiv effekt af den motiverende samtale, som 420 sundhedsfaglige medarbejdere i Region Syddanmark for øjeblikket lærer at anvende. Samtalen skal opkvalificere dem til at katalysere ændringer hos kronisk syge.
Sygeplejersken 2012 nr. 1, s. 82-83
Af:
Else-Marie Lønvig, sundhedsplejerske, master i folkesundhedsvidenskab,
Lene Sjöberg, sygeplejerske
Når vi som sygeplejersker eller læger orienterer KOL-patienter, diabetikere, hjertepatienter og andre kronikere om, hvordan deres sygdom bliver påvirket af kost, motion, rygning og alkoholindtagelse, tror vi ofte selv, at vi har gjort alt, hvad vi kan, for at motivere dem til at vælge en sundere livsstil.
Men patienten er som regel i forvejen fornuftsmæssigt helt på det rene med, at det gavner helbredet at tage sin medicin regelmæssigt, motionere og lægge cigaretterne på hylden sammen med rødvinsflasken. Alligevel mangler motivationen, og patienten har ofte en masse gode begrundelser – forsvarsudsagn – for ikke at ændre vaner:
”Jeg kan ikke holde op med at drikke, så længe mine venner gør det,” ”Jeg har ikke overskud til at lave om på mit liv lige nu,” eller ”Min far røg hele livet og blev 96.”
Vi kommer derved til at aktivere forsvarsudsagn hos patienten, hvilket er med til at fastholde dem i en uhensigtsmæssig livsstil.
Fra ambivalens til aktiv handling
Forsvarsudsagn af den type er udtryk for en ambivalens: ”Jeg vil gerne ændre vaner, men …”
Ambivalensen og manglen på motivation kan vi som sundhedsfaglige medarbejdere ændre ved at anvende den motiverende samtale. Det er en evidensbaseret, systematisk samtaleteknik udviklet i begyndelsen af 90’erne (1).
Metoden er oprindeligt udviklet til alkoholbehandling, men har vist sig velegnet til patientuddannelse generelt (2). Et par hundrede klinisk kontrollerede forsøg på verdensplan dokumenterer, at motivationssamtalen har en positiv effekt på mobilisering af motivation for sundhedsadfærdsændringer hos patienter og borgere med kroniske sygdomme og livsstilssygdomme.
Positive ændringer kan f.eks. vedrøre kost, rygning, alkohol og motion, patienters tilbøjelighed til at tage den ordinerede medicin eller følge et rehabiliteringstilbud. Livskvaliteten øges hos patienterne, og antallet af genindlæggelser reduceres. Og så har den motiverende samtale i modsætning til de fleste typer medicin ingen kendte bivirkninger.
Motivationssamtalen er en samtalestil, der bygger på empati og en høj grad af ligeværdighed mellem patient og behandler. Det er også en sundhedspædagogisk metode, hvor behandleren med udgangspunkt i patientens livsoplevelse og hverdag både er lyttende, styrende og vejledende for bevidst og målrettet at skabe en indre motivation hos patienten. Formålet med denne form for samtale er at motivere patienten til aktivt at udøve egenomsorg og ændre adfærd med afsæt i vedkommendes egne værdier og løsningsforslag. Forsvarsudsagn ændres til forandringsudsagn, der er et ægte udtryk for motivation og parathed til at handle og foretage livsstilsændringer.
Metoden øger arbejdsglæden
Metoden har ikke bare en positiv effekt på patienterne. Vi oplever også, at medarbejdere, der arbejder med metoden, får øget deres arbejdsglæde, samtidig med at de bliver mere motiverede til at søge stillinger på et højere niveau. Når det gælder medarbejderne, er der behov for yderligere klinisk dokumentation af motivationssamtalens virkning.
For øjeblikket er vi som ansatte på Odense Universitetshospital i samarbejde med Region Syddanmark ved at gennemføre et undervisningsforløb i motivationssamtalen for 420 sygeplejersker, læger og andre sundhedsfaglige medarbejdere på hospitaler, i lægehuse og kommunalforvaltninger i regionen.
Kurserne udbydes i forbindelse med Region Syddanmarks kronikerindsats og er en introduktion til den motiverende samtale. Den skal følges op med mere undervisning og i den kliniske hverdag med træning, supervision og vejledning. Målet er, at de medarbejdere, der er i front i mødet med patienterne, får metoden helt ind under huden og kan anvende den i praksis.
Litteratur
- Miller WR, Rollnick S. Motivationssamtalen. Hans Reitzels Forlag 2004.
- Rollnick S, Miller WR and Butler CC. Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Hans Reitzels Forlag 2009.
- Lønvig EM, Sjöberg L i Christensen KS et al. Medicinsk kommunikation kap. 9. FADL’s Forlag A/S 2011.