Sygeplejersken
Rehabilitering efter benamputation kan blive mere effektiv
En spørgeskemaundersøgelse om rehabiliteringen til benamputerede patienter viser, at der er plads til forbedringer dels mht. det tværfaglige samarbejde, dels i forhold til at følge retningslinjerne på området.
Sygeplejersken 2012 nr. 11, s. 60-61
Af:
Kajsa Lindberg, fysioterapeut,
Caroline Rud Nielsen, stud.soc.CBP,
Kirsten Rud, sygeplejerske, DLS
Flere benamputerede patienter oplever alvorlig social isolation og føler sig fanget i eget hjem som følge af den fysiske begrænsning (1). Patientforløbet for benamputerede kræver gode overgange mellem sektorerne samt et effektivt tværfagligt samarbejde.
Et nøglepunkt i den benamputeredes rehabiliteringsforløb er overgangen fra hospital til hjem. Skriftlige udskrivelseskriterier og mål anbefales (2), da en optimal udskrivelse foregår planlagt og veltilrettelagt i samarbejde med patienten.
Samarbejde i rehabiliteringsteamet er nødvendigt for at understøtte protesetilretningen og genoptræningen af den benamputerede patient.
Formålet med undersøgelsen var at kortlægge rehabiliteringen til de benamputerede patienter, hvor målet er gangfunktion med protese. Der var fokus på vurdering af proteseegnethed, brug af skriftlige udskrivelseskriterier og -mål, i hvilket regi protesetræningen finder sted, og hvordan tværfagligheden fungerer i praksis.
1.300 patienter benamputeres hvert år.
Patienterne er mænd med en gennemsnitsalder på omkring 70 år og kvinder med en gennemsnitsalder på 77 år. Hovedårsagen til benamputation er for 90 procents vedkommende karsygdomme og diabetes mellitus.
Metode
Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. De 29 hospitaler, der behandler benamputerede patienter, samt 77 af landets 98 kommuner indgik i undersøgelsen. Dataindsamlingen foregik fra medio februar til maj 2010.
Resultater
Proteseegnethed
29 hospitals- og 83 kommunale genoptræningsafdelinger (i alt 112) svarer, at vurderingen af proteseegnethed foregår i hospitalsregi: 71 under indlæggelse og 26 i ambulant regi, 10 i kommunalt regi, 5 ved ikke.
Ud af 29 hospitaler svarer 10, at vurderingen af proteseegnethed udføres i perioden før operationen eller senest på 5.-7. postoperative dag. 8 hospitaler mellem 8.-14. postoperative dag, 9 hospitaler ikke fastlagt, 2 ved ikke.
Fysioterapeuterne (93 pct.) er den mest gennemgående faggruppe sammen med lægerne (72 pct.) Bandagist (55 pct.) og sygeplejersker (52 pct.) er repræsenteret i mindre grad, og ergoterapeuterne (4 pct.) er stort set ikke repræsenteret.
Brug af skriftlige udskrivelseskriterier og mål
18 ud af 29 hospitalsafdelinger angav at anvende skriftlige kriterier og mål, der skal være opfyldt forud for udskrivelse, se figur 1.
Mht. protesetræning svarer både 29 hospitals- og 83 genoptræningsafdelinger (i alt 112), at 11 udelukkende er specialiseret i hospitalsregi, 50 i kommunalt regi og 49 i delt regi, 2 ved ikke. Ved protesetilretning og træning deltager flere faggrupper, dog uden at være til stede samtidig.
Diskussion
Hos patienter, som amputeres på grund af karsygdomme og diabetes, er den fysiske begrænsning, der kan medføre social isolation, en udfordring for rehabiliteringen. Det er imidlertid kun 10 ud af 29 afdelinger, der tidligt i forløbet, som anbefalet i de kliniske vejledninger (2), vurderer, om patienterne er egnede til at anvende en protese og dermed har mulighed for at opnå gangfunktion med protese.
Udskrivelseskriterier og mål bliver kun anvendt af lidt over halvdelen af afdelingerne og er meget mangelfulde inden for sygeplejens kerneområder. Dette efterlader patienten i risiko for at blive udskrevet uden plan for sår- og smertebehandling, uden at man har sikret sig en plan for ernæring, og uden at patienten ved, hvem der er kontaktperson i det videre forløb.
De patienter, der bliver protesebrugere, tilbydes forskellige rehabiliteringsforløb. I tyndt befolkede områder har man i større udstrækning bibeholdt protesetræningen i hospitalsregi, hvor man f.eks. i København har samlet protesetræningen på et specialiseret kommunalt træningscenter. Det vurderes at være optimalt for genoptræningen, hvis tilretning af protesen kan foregå i et tværfagligt samarbejde mellem patient, bandagist, fysioterapeut og sygeplejerske, der er til stede samtidigt og dermed kan have en dialog i tilretnings- og træningsprocessen.
Kajsa Lindberg arbejder på træningscenter Vanløse,
Caroline Rud Nielsen studerer på Copenhagen Business School
Kirsten Rud er projektleder på Enhed for Perioperativ Sygepleje.
Litteratur
- Horgan O, MacLachlan M. Psychosocial adjustment to lower-limb amputation: A review. Disability and Rehabilitation, 2004;(26):837-850.
- periopsygepleje.dk/operationsforløb/ortopædkirurgi/amputation