Sygeplejersken
Dilemma: Mormor og det store grantræ
Når mennesker med demens er dørsøgende, kan et optisk bedrag være løsningen. Døren bliver malet, så den ikke længere virker tiltrækkende. Der er imidlertid delte meninger om, hvorvidt det er at narre syge mennesker, eller om det er en humanistisk indsats, der hindrer værre ulykker for den demente.
Sygeplejersken 2012 nr. 13, s. 11
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør
Amalies højtelskede mormor er blevet 82 år, og hun er pga. af hurtigt fremadskridende demens kommet på plejehjem. Amalie er fortvivlet over at se sin mormor så forandret, det er svært at besøge hende på et plejehjem, når de plejede at have det rart i mormoderens lille lejlighed.
De spillede kort, så film på dvd og havde et tæt fællesskab. Det er forbi nu, og Amalie har på det seneste oplevet, at mormoderen vil væk fra plejehjemmet. Hun står foran døren, som er bemalet med grantræer, mens hun mumler, at den skov er for stor at gå ud i, så tæt den er. Amalie bliver vred.
”Hvorfor skal døren være grim og skræmmende? Hvis min mormor vil ud en tur, så lad hende gå,” siger hun til aftenvagten. Aftenvagten forsøger at forklare: ”Amalie, hvis din mormor først går ud om aftenen, har vi ingen mulighed for hurtigt at finde hende igen, hun kan komme til skade eller fare vild og blive meget ulykkelig.” ”Så pas på hende,” siger Amalie, vender ryggen til og går.
Hvad tænker du: Er optisk bedrag en bekvem måde at yde sygepleje til gamle på, er det at narre de gamle, eller er det en helt acceptabel og relevant foranstaltning, der beskytter mennesker som Amalies mormor?
Læs nedenfor, hvad Sygeplejerskens etikkyndige mener.
Svar 1
Maleriet er udført for at drage omsorg for demente beboere, der ellers ville være i fare for at pådrage sig skade uden for plejehjemmet. Det er etisk korrekt på en skånsom måde at tage vare på medmennesket, når personen ikke er i stand til at tage vare på sig selv, som det synes at fremgå af casen. Når maleriet i det konkrete tilfælde gør beboeren angst, må man overveje at male et andet motiv, eller måske sætte et gardin op i harmoni med omgivelserne. Skærmningen har ikke til formål at lette sygeplejerskernes arbejde, men har til formål at gøre omgivelserne rare og trygge for beboeren.
Der er i casen ikke et etisk dilemma, men en arbejdsopgave at udføre i forhold til at arrangere regelmæssige samtaler med det bekymrede barnebarn, hvor mormoderen sagtens kan være til stede på trods af demens. Amalie og mormoderen skal have mulighed for samvær som tidligere, hvor film og kortspil har været en glæde for dem begge. Måske kunne de sammen gå en tur?
Af Dorte E.M. Holdgaard, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPA, formand for den lokale etiske komité ved Aalborg Sygehus.
Svar 2
Sygeplejersken står her i et krydsfelt mellem mormor og Amalie, hvor der kan opstå tvivl om, hvilket af de to mennesker der har mest brug for sygeplejerskens omsorg.
Mon sygeplejersken har vurderet, at mormor bedst kan holdes inde ved et optisk bedrag, eller har sygeplejerskens hensigt været at sikre beskyttelse og omsorg for en gammel kone med demens?
Amalie er i en ganske anden situation, idet hun er truet. Hendes elskede mormor er ved at forlade hende, og Amalie befinder sig i en afmægtig situation, som er svær at tackle. Her har sygeplejersken en opgave. Amalie bør både have forståelse og viden i forhold til sin mormors situation.
Endelig kan spørgsmål om brug af optisk bedrag ikke besvares med et klart ja eller et klart nej. Det må altid vurderes i den enkelte situation, hvor der tages udgangspunkt i de berørte mennesker.
Af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef, formand for Sygeplejeetisk Råd, www.dsr.dk /ser
Har du et dilemma, du gerne vil have belyst? Send det til jb@dsr.dk. Det må højst fylde 900 tegn uden mellemrum. Husk navn og medlemsnummer på din mail.