Hjertesyge kvinder fravælger hjerterehabilitering

En undersøgelse fra Hjerteforeningen fra 2010 viser, at blot 13 pct. af danskerne, der har haft en kritisk hjertesygdom, modtager fuld rehabilitering. Heraf er kun de ca. 3 pct. kvinder. Dagmar Troelsen (th) sætter pris på den hårde træning. Foto: Simon Klein-Knudsen

Rehabiliteringsindsatsen til kvinder skal målrettes kvindernes særlige behov, hvis man vil have fat i flere kvinder. En undersøgelse fra Hjerteforeningen fra 2010 viser, at blot 13 pct. af danskerne, der har haft en kritisk hjertesygdom, modtager fuld rehabilitering. Heraf er kun de ca. 3 pct. kvinder.

Ifølge hjertesygeplejerske på Rigshospitalet, Brigitte Bang, vil det være oplagt at give kvinder et andet tilbud end det, man giver til mændene. Hun har skrevet cand.cur.-speciale om kvinder og hjerterehabilitering. Specialet omfatter kvalitative interviews med tre kvindelige hjertepatienter samt litteraturstudier om effekten af hjerterehabilitering.

Brigitte Bang fortæller, at mange hjertesyge kvinder i den arbejdsduelige alder har svært ved at overskue både deres daglige arbejde ude og hjemme og evt. hjerterehabilitering. Derfor kan kvinder være sværere at få tag i. Kvinderne fortæller samstemmende, at de føler sig forladte og frustrerede i perioden mellem den akutte blodprop og indlæggelsen på den ene side og rehabiliteringen på den anden side. Perioden er fyldt med utryghed, og de ved ikke, hvor de skal henvende sig med deres bekymringer.

”Erfaringen fra en lang række studier viser, at kvinder, der har fået en iskæmisk hjertesygdom (IHD), generelt har en lavere selvværdsfølelse og har få personlige ressourcer. De rammes oftere af skyldfølelse og depression. De hjertesyge kvinder tager ikke hensyn til sig selv, men har tværtimod en tendens til at påtage sig flere pligter hjemme, end før de blev syge.

Det er helt omvendt for mænd, som typisk fralægger sig huslige opgaver, når de bliver ramt af hjertesygdom. Mens mænd profiterer positivt af partnerens støtte, inddrager hovedparten af kvinderne hverken partner, familie eller netværk i deres bekymringer og ængstelser. De deler i stedet deres bekymringer med fagprofessionelle,” fortæller Brigitte Bang, der ser det som en oplagt sygeplejerskeopgave at introducere kvindelige hjertepatienter til rehabilitering. 

Ændret kropsopfattelse

Når kvinder rammes af en iskæmisk hjertesygdom, ændres deres forhold til egen krop.

”Det, at de er blevet ramt af en blodprop, giver dem en følelse af, at de ikke længere kan stole på deres krop. Den tidligere naturlige og ureflekterede måde at forholde sig til kroppen på ændres og afløses af angst for døden. Døden er pludselig ikke længere en fjern realitet, men en mulighed, der er rykket nærmere. Kvinderne lever med en evig angst for at få en ny blodprop,” fortæller Brigitte Bang.

”Omvendt er de glade for endelig at have fået en diagnose. De har ofte haft et langvarigt forløb med en række diffuse symptomer, som de i starten forvekslede med symptomer på overgangsalderen.”

Det er stadig lidt af en gåde, hvorfor så få kvinder vælger at deltage i hjerterehabilitering. Brigitte Bangs forskningsprojekt har dog afdækket flere faktorer. Måske er rehabiliteringstilbuddet for meget målrettet mænd og deres behov for hård fysisk træning. Kvinderne er ofte i undertal på holdene og falder hyppigere fra. Én anden faktor er kvinders sygdomsforståelse.

”Det ser stadig ud til, at kvinder mener, at det er genetiske faktorer, der er skyld i, at de har fået en blodprop i hjertet. Og hvis det er deres opfattelse, ser de måske ikke noget umiddelbart behov for at ændre livsstil,” fortæller Brigitte Bang, som mener, området fortjener hendes kollegers bevågenhed.

”Netop sygeplejersker kan her gøre en indsats ved at udforske kvinders bevæggrunde til at deltage eller ikke deltage. Der er masser af muligheder inden for dette forskningsfelt, der er bare nogen, der skal tage bolden op,” siger Brigitte Bang.