Hold styr på den studerendes læreproces

I den kliniske undervisning af modul 4-studerende har vi i vores klinikker indimellem et problem med at få overblik over, hvor langt den studerende er i sin læring. Dermed bliver det også vanskeligt at give feedback til den studerende. En af årsagerne til dette er, at der pga. vagter kan være længere perioder, hvor de daglige vejledere ikke er sammen med deres studerende.

Den daglige vejleder har ansvar for sin studerende og er tovholder for dennes forløb. Når den daglige vejleder ikke er til stede, er der andre sygeplejersker, som går med den studerende. Derfor har flere daglige vejledere efterspurgt skriftligt materiale fra de studerende med henblik på at følge med i deres læringsudbytte.

For at imødekomme ovenstående har de to koordinerende kliniske vejledere udfærdiget et feedbackskema, hvis overordnede formål er at hjælpe den daglige vejleder til at få overblik over, hvor den studerende er i sin læreproces.

Skemaet skal synliggøre og skabe kontinuitet i den studerendes læring samt hjælpe denne med at kæde teori og praksis sammen. Den studerende skal dagligt nedskrive en af sine sygeplejeinterventioner samt den feedback, hun får fra den sygeplejerske, hun går med den pågældende dag.

For at gøre skemaet brugbart til evaluering skal feedbacken gives, både ift. den studerendes teoretiske viden, og til de praktiske og sociale færdigheder omkring sygeplejeinterventionen. Herefter skal skemaet sættes ind i en mappe, der er tilgængelig for den daglige vejleder. Når den daglige vejleder har været fraværende i en periode, kan hun i mappen få et overblik over, hvilke sygeplejeinterventioner den studerende har udført, og hvad den studerende har fået af feedback fra vejlederens kollegaer. På denne måde kan hun varetage sit hverv som tovholder for den studerendes forløb.

Sideløbende med indførelsen af skemaet interviewede vi fra november 2010 til juni 2011 i alt 10 modul 4-studerende med henblik på at undersøge, om skemaet levede op til sit formål. Desuden blev de daglige vejledere bedt om at besvare et spørgeskema.

Undersøgelsen viste, at skemaet hjalp hovedparten af de studerende til øget refleksion. Skriftliggørelsen af sygeplejeinterventionerne bevirkede en mere dybdegående refleksion, f.eks. fordi der kom flere ord på situationen, at man tænkte nøjere over, hvad man havde lavet, eller at man huskede den pågældende sygeplejeintervention bedre næste gang, man skulle udføre den. Nogle studerende mente, at skemaet var årsag til, at de fik reflekteret sammen med sygeplejersken, de gik med, da det tvang dem til at efterspørge feedback, hvis hun ikke gav den af sig selv.

Endelig hjalp skemaet også flertallet af studerende til at få kontinuitet i læringen. F.eks. hjalp det til at huske på ugens fokusemne og til at finde en patient, der passede til emnet. Andre studerende følte, at det hjalp dem til at få overblik over, hvilke sygeplejeinterventioner de havde udført.

Imidlertid har skemaet ikke været brugt af de daglige vejledere i det omfang, det var intentionen. Det viser både interviewene med de studerende og spørgeskemaundersøgelsen blandt vejlederne. Erfaringen og undersøgelsen har vist os, at der skal arbejdes ihærdigt med implementeringen af skemaet både blandt de daglige vejledere og især blandt de sygeplejersker, der går med studerende, når vejlederen ikke er til stede.

Britta Drostby og Gry Tange er koordinerende kliniske vejledere i Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling og Børneklinikken i HovedOrtoCentret, Rigshospitalet.