POR3T af mænd i sygeplejen

For hver 100 sygeplejersker er kun de fire af hankøn. Det er ærgerligt, synes de tre mandlige sygeplejersker, Sygeplejersken har talt med – og sikkert også alle deres kvindelige kolleger landet over. Sygeplejefaget har brug for flere mænd.  

Actionman med nål og tråd  

Klaus Østergaard, 44 år, behandlersygeplejerske på Akutklinikken på Glostrup Hospital. Uddannet i 1993. Har kontrakt med Forsvaret og bliver jævnligt udsendt, har f.eks. været afdelingssygeplejerske på felthospital i Hellmand-provinsen og med skibet Absalon i Aden Bugten på piratjagt.

Hvorfor sygeplejerske?
”Jeg var sergent i Forsvarets Lægekorps, hvor jeg blev trænet til at behandle syge og sårede soldater. Det var basal pleje med værdimålinger og sondeanlæggelser. Under et praktikophold på et plejehjem opfordrede afdelingssygeplejersken mig til at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen, fordi hun syntes, jeg havde en god kontakt til beboerne og var dygtig til mit fag.”

Er der særlige forventninger til mandlige sygeplejersker?
”Hvis f.eks. bækkenkogeren går i stykker, bliver der kigget over på mig, men den slags har jeg ikke en kæft forstand på. Jeg kan godt forstå, at der bliver kigget på mig, fordi jeg er mand, men jeg kan sagtens finde ud af at melde fra, når det ikke har noget med mine kompetencer og viden at gøre.”   

Har du valgt et typisk mandejob inden for sygeplejen?
”Mænd vælger ofte noget akutpræget eller en ledersituation. Selvstændigheden i at være behandlersygeplejerske er helt eminent. Vi arbejder under supervision af læger, men vi syr flænger, fjerner fremmedlegemer fra øjne og sender patienter med brækkede arme og ben til undersøgelse. I de ukomplicerede tilfælde behøver patienten ikke blive tilset af en læge. Min ultimative test personligt såvel som fagligt var jobbet som afdelingssygeplejerske på felthospitalet – et job, jeg på ingen måde ville have været foruden, men heller aldrig ville gøre igen.”

Det kræver mandsmod

David Mollerup, 47 år, afdelingsleder i Novo Nordisk, arbejder med kliniske undersøgelser og udvikling af nye lægemidler inden for leddegigt og autoimmune tarmsygdomme. Uddannet 1991. 
 

Hvorfor sygeplejerske?

”Jeg læste først til ingeniør, men det kunne jeg simpelthen ikke finde ud af. Det var især teamorienteringen i sygeplejen, som tiltalte mig. Dét at være skarp på viden og hele tiden skulle omsætte det i felten. Her var noget, jeg kendte fra mine mange år som aktiv spejder. Derudover kom hele den bløde side af faget, som viste sig at være vigtigere for mig, end jeg troede, dengang jeg gik i gymnasiet og skulle vælge.” 

Er der nogle særlige forventninger til mandlige sygeplejersker?

”Når der er urolige patienter, har jeg oplevet folk kigge bedende på mig for at signalere, ”kan du ikke bruge din fysik?” Og som mand har jeg kunnet tage nogle mandesnakke med patienter, som har været svære at få i tale, f.eks. alkoholikere. Mange steder i forskningsverdenen går man ud fra, at jeg er læge, siden jeg har det her job. I en international setting lader jeg ofte være med at bruge min titel som sygeplejerske, en lille undladelsessynd.” 

Hvorfor er der ikke flere mænd, der vil være sygeplejerske?

”Det er et meget attraktivt job og en meget attraktiv uddannelse, så jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er flere mænd, der tør bryde den usynlige lydmur – jeg ser det som at turde. I andre kulturer er der masser af mænd i sygeplejen, så det er noget kulturelt. Der bliver flere kvinder i lægefaget, og det betyder, at både de praktiske og de ledende lag i sundhedsvæsenet bliver domineret af kvinder, så jeg håber, at der kommer flere mænd i sygeplejen.”

Drengene bliver nurset mere

Jesper Nielsen, 27 år, studerende på 12. modul på Metropol, i klinik på Gerontopsykiatrisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Planlægger at skrive bacheloropgave om inddragelse af den psykiatriske patient.

Hvorfor sygeplejerske? 

”Jeg hjalp min onkel, som er sygeplejerske, med hans projekt om mandlige sygeplejersker (fotoudstilling om hjemmeside www.mandligesygeplejersker.dk, red.), og så søgte jeg ind på uddannelsen. Jo længere jeg er kommet ind i studiet, jo mere vild er jeg blevet med faget. Det giver en masse muligheder for at komme videre og blive mere specialiseret. Jeg synes faktisk ikke, der er nogen begrænsninger. Ud af 10 drenge er vi fem tilbage i klassen, og vi holder virkelig sammen.” 

Er dit valg af klinik et typisk valg for mandlige studerende? 

”Mænd vælger ofte enten anæstesien eller psykiatrien. Jeg har prøvet at være på en sengeafdeling, men jeg synes, det er for uoverskueligt med så mange patienter. Det bliver hurtigt noget med at rende rundt med morgenmad og vogne. I psykiatrien er der bedre tid til at tale med patienterne, og jeg synes, det er spændende, hvad der sker i hovedet på de psykiatriske patienter.”  

Hvorfor er der ikke flere mænd, der vil være sygeplejerske?

”Det er ikke rigtig gået op for folk, hvor stærk man skal være psykisk for at klare mange af de opgaver, der er. Det ville måske hjælpe, hvis flere fik mulighed for at være på en afdeling en dag og opleve, hvad der sker. Som mandlig sygeplejestuderende bliver vi nurset mere end de kvindelige studerende, og praktikstederne opfordrer os til at søge arbejde hos dem, når vi er færdiguddannede.”