Studerende i praktik: Husk at se borgeren - og ikke kun opvasken

Foto: iStock

Min klinikperiode i hjemmeplejen i modul 6 var én stor ahaoplevelse. Men én oplevelse, som jeg aldrig vil glemme, var, da jeg skulle på hjemmebesøg hos Alice. Her havde jeg været et par gange forinden og hjulpet med at rense hendes trakeostomi. Det var lidt anstrengende for Alice selv at skulle gøre det, da hun samtidig havde diagnosen KOL.

Som altid, da min vejleder og jeg kom, tog vi fod- og overtøj af, da vi trådte indenfor i det private hjem, hvor væggene var præget af mange års livshistorie, og hvor man let kunne fornemme den hyggelige, hjemlige atmosfære.
Hjemmehjælperen var allerede i fuld gang med rengøringen ude i køkkenet.

Da vi trådte ind i soveværelset, fandt vi Alice halvt siddende, halvt liggende på sengekanten. Allerede ved første øjekast kunne man se Alices blå tæer og hænder. Hun var konfus og kunne hverken svare på, hvor hendes mand var henne, eller hvorfor hendes iltbrille lå slukket på gulvet og dermed ikke havde nogen effekt.

Hendes vejrtrækning lød anstrengt, og hun var let febril. ”Farvel”, lød det fra hjemmehjælperen, som åbenbart var færdig med, hvad der nu end var af gøremål på hendes dagsorden.

Min vejleder og jeg fik tændt for ilten, hvorefter der kom en ambulance og kørte Alice på hospitalet til et tjek på den afdeling, hun var tilknyttet.

At man som professionel i sundhedssektoren kan have en så ureflekteret tilgang til et andet menneske, og at der ikke engang er den mindste undren eller overvejelse omkring borgeren, fatter jeg simpelthen ikke. Hjælperen har vel været inde og hilse på? Spurgt hvor hendes mand var henne?

Selv vil jeg aldrig glemme, hvor vigtigt det er at kunne reflektere, vurdere og have en faglig kritisk tilgang til borgeren og hendes diagnose.

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.