Sygeplejersken
Vi var med til at sætte dagsordenen
Efter næsten 25 år som daglig leder har sygeplejerske, ph.d. Yrsa Andersen Hundrup ladet sig pensionere fra Sygeplejerskekohorten.
Sygeplejersken 2012 nr. 13, s. 60-61
Af:
Henrik Boesen, journalist
At kvinder indtog hormoner havde ingen indflydelse på forekomsten af hjertekarsygdomme hos kvinderne. Til gengæld viste undersøgelsen i Sygeplejerskekohorten,
at hormontilskuddet øgede forekomsten af brystkræft. ”På den måde var vi med helt fremme i debatten om brystkræft i begyndelsen af 2000-tallet,” fortæller Yrsa Andersen Hundrup, som nu har ladet sig pensionere. Arkivfoto: Simon Klein-Knudsen
”Vi var i flere tilfælde med til at sætte dagsordenen,” pointerer sygeplejerske Yrsa Andersen Hundrup, som indtil 1. november 2012 var daglig leder af den såkaldte Sygeplejerskekohorte. Nu er hun gået på pension efter næsten 25 års arbejde med at holde styr på de mange data, som 80 pct. af Dansk Sygeplejeråds medlemmer over 44 år afgav i en spørgeskemaundersøgelse tilbage i 1993.
Den Danske Sygeplejerskekohorte blev igangsat for at undersøge de langsigtede konsekvenser af kvinders brug af hormonsubstitution. I Danmark i 1980’erne var der en formodning om, at når kvinder som følge af menopausen ophørte med at producere østrogen, var det en god idé at tilføre det udefra, så man kunne forhindre, at de fik hjerte-kar-sygdomme i samme grad som mænd.
At kvinder indtog hormoner, havde ingen indflydelse på forekomsten af hjerte-kar-sygdomme, viste undersøgelsen. Til gengæld afslørede den, at hormontilskuddet øgede risikoen for brystkræft.
”På den måde var vi med helt fremme i debatten om brystkræft i begyndelsen af 2000-tallet. Der kom nye anbefalinger på hele området både i Danmark og i resten af verden, så det var et godt resultat, fremhæver Yrsa Andersen Hundrup.
De raske på efterløn
En anden større undersøgelse med baggrund i sygeplejerskekohorten viste, at kvinder, som oplever, at de har svært ved at nå de arbejdsopgaver, de bliver stillet, har en større risiko for at udvikle en hjertesygdom sammenlignet med kvinder, som ikke har den samme oplevelse af stress.
Og endelig har kohorten været brugt til at undersøge, i hvor høj grad kvinder, som valgte at gå på efterløn, var nedslidte. Et af argumenterne for at indføre efterlønnen i sin tid var, at den skulle være en håndsrækning til dem, der følte sig for nedslidte til at fortsætte på arbejdsmarkedet.
”Vores undersøgelse viste, at to ud af tre af dem, der gik på efterløn, havde en opfattelse af, at de var ved godt helbred. Dermed var vi med til at sætte spørgsmålstegn ved, om det var de nedslidte, der gik på efterløn,” forklarer Yrsa Andersen Hundrup.
Medlemmerne er blevet gamle
Sygeplejerskekohorten har eksisteret i knap 20 år, og oplysningerne i databasen er nu ved at have en alder, der gør, at de kan bruges til at vise, hvordan det går kvinder, som har været på arbejdsmarkedet i mange år.
”Vi har medlemmer fra 60 år og op til 97 år, hvordan klarer de sig, hvordan har de det? Det er noget, som der er mulighed for at tage fat på,” foreslår Yrsa Andersen Hundrup.
Hun har besluttet at overlade valget af fremtidige forskningsprojekter til sin efterfølger, sygeplejerske, ph.d., Mette Kildevæld Simonsen.
Yrsa Andersen Hundrup vil gerne sende en stor tak til de mange tusinde sygeplejersker, som medvirkede i undersøgelsen i sin tid, og til de mange, der fortsat vil deltage i undersøgelsen:
”De mange, som svarede på spørgeskemaet, fik svarprocenten op på over 80, hvilket er en enestående høj svarprocent, som jeg er dybt taknemmelig over.
At kvinder indtog hormoner havde ingen indflydelse på forekomsten af hjertekarsygdomme hos kvinderne. Til gengæld viste undersøgelsen i Sygeplejerskekohorten, at hormontilskuddet øgede forekomsten af brystkræft. ”På den måde var vi med helt fremme i debatten om brystkræft i begyndelsen af 2000-tallet,” fortæller Yrsa Andersen Hundrup, som nu har ladet sig pensionere.
Den Danske Sygeplejerskekohorte blev oprettet i 1993. Det oprindelige formål var at undersøge gevinst og risiko ved brug af hormonsubstitution i et prospektivt kohortedesign.
Medlemmer af kohorten blev fundet blandt medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, som var fyldt 44 år. Over 80 pct. af de medlemmer, som modtog spørgeskemaet, returnerede det. Valget af sygeplejersker til kohorten blev begrundet i, at netop sygeplejersker med deres faglige baggrund er i stand til at afgive troværdige oplysninger om eget helbred.
Den danske sygeplejerskekohorte er i øjeblikket i færd med at etablere et samarbejde med den amerikanske sygeplejerskekohorte,Nurses Health Study, som blev etableret i 1976 på Harvard Universitetet i Cambridge, USA. Den amerikanske kohorte består af 120.000 – den danske af omkring 30.000 sygeplejersker.
”Vi vil sammenligne, hvordan sygeplejersker ser ud i Danmark, og hvordan de ser ud i USA,” forklarer den nye daglige leder af den danske Sygeplejerskekohorte, Mette Kildevæld Simonsen, sygeplejerske, ph.d., Finsencentret, Rigshospitalet, om de fremtidige tiltag med kohorten. ”Vi vil gerne undersøge, hvordan sygeplejersker opnår en sund
alderdom ud fra nogle prædiktorer bl.a. defineret som, at man er over 70 år, ikke har nogen alvorligere sygdomme, og om man er mentalt og fysisk i god form. Det samme vil man se på hos sygeplejerskerne i USA, og så vil vi sammenholde resultaterne.”
Et andet ønske fra den nye daglige leder er, at der kommer flere unge sygeplejersker ind i kohorten. ”Jeg regner med, at vi kan indsamle data ved at udsende spørgeskemaer over internettet, det vil også være med til at sikre mange nye, yngre deltagere og samtidig gøre processen billigere, siger Mette Kildevæld Simonsen.
Alle de nye medlemmer skal, som da den oprindelige kohorte blev opbygget, søges blandt medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd.