Sygeplejersken
Brug internettet til dataindsamling
Internettet benyttes til rekruttering og dataindsamling i en undersøgelse om miljø, livsstil og fertilitet. Metoden og resultaterne af den konkrete undersøgelse kan anvendes af sygeplejersker, både i forbindelse med egen forskning og til forebyggelse og sundhedsfremme blandt kvinder, som ønsker at blive gravide.
Sygeplejersken 2012 nr. 4, s. 72-73
Af:
Cathrine Wildenschild Nielsen, sygeplejerske, cand.scient.san.,
Marie Mortensen, sygeplejerske, cand.scient.san.publ.,
Ellen Margrethe Mikkelsen, sygeplejerske, MPH, ph.d.
At kunne reproducere sig selv er et grundlæggende ønske hos de fleste mennesker, og det kan opleves yderst smerteligt ikke at kunne blive gravid og få et barn. Det anslås, at 10-17 pct. af alle par på et tidspunkt oplever problemer med at opnå en graviditet, og i ca. 25 pct. af tilfældene kender man ikke årsagen hertil (1). Store kohortestudier har peget på, at nedsat fertilitet blandt andet kan skyldes livsstilsfaktorer som f.eks. fedme, rygning, indtag af alkohol og medicinforbrug. Kohortestudier er traditionelt meget ressourcekrævende og omfatter store udgifter til rekruttering og fastholdelse af deltagere samt dataindsamling.
Danmark er et af de lande i verden, hvor brugen af internet er mest udbredt. Vi har derfor fundet det relevant at undersøge, hvorvidt internettet kan anvendes som en omkostningseffektiv metode til rekruttering og dataindsamling i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt. I juni 2007 lancerede vi projektet ”Snart-Gravid.dk”, der ud over at afprøve den internetbaserede metode har til formål at undersøge, om udvalgte miljø- og livsstilsfaktorer har indflydelse på kvinders evne til at blive gravide og på risikoen for spontan abort. Flere end 6.000 kvinder tilmeldte sig, og i august 2011 er undersøgelsen blevet udvidet til også at omfatte mænd og relanceret som ”SnartForældre.dk”.
Undersøgelsen er målrettet mænd og kvinder over 18 år. Kriterier for deltagelse er, at man er i et fast parforhold, at man forsøger at opnå graviditet og ikke anvender nogen form for prævention. Par, som er i fertilitetsbehandling, kan ikke deltage. Ved tilmelding til studiet bedes deltagerne udfylde et baseline spørgeskema med spørgsmål om sociodemografiske forhold, reproduktion, sygdomshistorie og livsstilsfaktorer. Deltagerne udfylder herefter et online followupskema hver anden måned i alt seks gange, eller indtil graviditet er opnået. Ved graviditet bedes deltagerne oplyse om deres helbredstilstand og livsstilsvaner i den tidlige graviditet. Det tilstræbes at inkludere 10.000 mænd og 10.000 kvinder, og vi håber at opnå deltagelse fra par, men både mænd og kvinder kan deltage, uden at deres partner gør det.
Der er indtil videre publiceret fire artikler om effekten af den internetbaserede metode og to artikler om henholdsvis kropsvægt og menstruationskarakteristika og evnen til at blive gravid. Undersøgelsen har vist, at den internetbaserede metode er omkostningseffektiv, idet udgifterne til rekruttering, dataindsamling og fastholdelse af deltagere var halveret sammenlignet med en papirbaseret metode. Metoden har også været hensigtsmæssig med henblik på at rekruttere et stort antal deltagere, og de web-baserede spørgeskemaer blev besvaret grundigt, således at der var meget få ubesvarede spørgsmål. Over 80 pct. af deltagerne besvarede også de opfølgende spørgeskemaer (2). Vi har desuden vist, at overvægtige kvinder har vanskeligere ved at blive gravide end normalvægtige, og at kvinder, som har øget deres vægt med mere end 15 kg siden 17-års-alderen, er længere tid om at opnå graviditet end kvinder med en stabil vægt (3).
”SnartForældre.dk” er etableret i et samarbejde mellem forskere fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Århus Universitetshospital og School of Public Health ved Boston University. Undersøgelsen danner grundlag for flere ph.d.-projekter, herunder ét om vitaminindtag og fertilitet samt et projekt om fødselsvægt og fertilitet, som udføres af sygeplejerske, cand.scient.san. Cathrine Wildenschild. På vores hjemmeside www.snartforaeldre.dk findes yderligere information, links til de publicerede artikler samt mulighed for at melde sig som deltager.
Cathrine Wildenschild Nielsen er ph.d.-studerende, ansat på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital.
Marie Mortensen er videnskabelig assistent, ansat på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital
Ellen Margrethe Mikkelsen er seniorforsker, ansat på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital.
Litteratur
- Ebisch IM, Thomas CM, Peters WH et al. The importance of folate, zinc and antioxidants in the pathogenesis and prevention of subfertility. Hum Reprod Update 2007 Mar-Apr;13(2):163-74.
- Huybrechts KF, Mikkelsen EM, Christensen T et al. A successful implementation of e-epidemiology: the Danish pregnancy planning study “Snart-Gravid”. Eur J Epidemiol 2010 May;25(5):297-304.
- Wise LA, Rothman KJ, Mikkelsen EM et al. An internet-based prospective study of body size and time-to-pregnancy. Hum Reprod 2010 Jan;25(1):253-64.