"Jeg har fået større faglig selvtillid"

To års videreuddannelse på deltid har ført til, at Hanne-Charlotte Andersen føler sig fagligt ovenpå og har et sjovt job. ”Kom ud af busken,” siger hun til dem, der går stille med deres ønsker om faglig udvikling. Omgivelserne kan ikke gætte, hvad du drømmer om. Foto: Søren Svendsen. 

Store beslutninger bliver sjældent truffet fra den ene dag til den næste. Først bliver der tændt en gnist, som siden får mulighed for at bryde ud i lys lue. For Hanne-Charlotte Andersen blev gnisten tændt, da hun for nogle år siden læste rapporten ”Når Patienten Vågner” fra en tænketank under Huset Mandag Morgen.

”Rapporten handler om udfordringerne i sundhedssystemet og om, hvilke fordringer patienterne har til os i fremtiden. Lige siden jeg læste rapporten, har den været i min bevidsthed, og jeg har tænkt, at jeg gerne vil være en af dem, der går foran i stedet for at snuse i sporet,” siger Hanne-Charlotte Andersen, der er klinisk sygeplejespecialist på Steno Diabetes Center. Her arbejder hun primært med patienter, der bruger insulinpumpe, og med udvikling inden for det kliniske felt, der har med pumper at gøre.

Men hvordan bliver man en af dem, der går foran? Hanne-Charlotte Andersen var ikke i tvivl om, at uddannelse kunne være vejen videre. Hun har tidligere haft udbytte af et års videreuddannelse på Danmarks Sygeplejerskehøjskole og et forskningskursus på Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning (UCSF).

Valget faldt på en master i klinisk sygepleje på Aarhus Universitet, fordi uddannelsen kan kombineres med arbejdslivet og retter sig mod sygeplejersker i klinikken. Hendes ledelse bakkede op, og i sommeren 2011 kunne Hanne-Charlotte Andersen som 58-årig tilføje MCN til sin titel (Master of Clinical Nursing).

”Lige nu har jeg det sådan, at jeg er midt i en af de mest interessante perioder i mit arbejdsliv. Det skyldes nok al den erfaring, jeg har, og at jeg har mulighed for at bruge den. Det har jeg på grund af min arbejdsplads, men i høj grad også på grund af de metoder og de værktøjer, som jeg fik i løbet af masteruddannelsen,” siger Hanne-Charlotte Andersen.

Præstationsangsten er væk

 Vi møder hende på en bakketop i Gentofte, i Hagedorns Villa, som er en del af Steno Diabetes Center. Hans Christian Hagedorn var en læge, der for knap 100 år siden gik i front med udvikling af insulin og diabetesbehandling. Hans villa er i dag indrettet til konferencer og med kontorer. Men her er takket være den store hall, ovenlyset, et lille klaver og et hyggeligt sofaarrangement på reposen stadig en stemning af det mentale overskud, pionerer som Hagedorn har det med at udstråle.

 ”Man tager jo ikke en måling på sig selv, inden man går ind i en uddannelse, og så én igen bagefter. Men hvis man havde gjort det på mig, ville man se, at jeg i dag føler mig bedre rustet. Jeg har fået mere hold på sundhedsfaglige emner, så jeg meget bedre kan forholde mig til, hvad der tales om i medierne, og forholde mig kritisk til debatten,” siger Hanne-Charlotte Andersen og lægger spontant højre hånd på brystet:

”Jeg har fået mere indsigt og har større faglig selvtillid. Jeg har hele tiden følt mig kvalificeret. Men nu føler jeg mig ovenpå. Jeg har ingen præstationsangst, når jeg skal kaste mig ud i nye ting. For jeg har fået en ny struktureret og metodisk tilgang, hvor jeg f.eks. siger: O.k., hvad er problemet her? Hvad mangler vi af data? Skal vi have hjælp udefra? Og hvem i organisationen skal involveres?” 

Ingen superwoman 

”Metode. Metode. Metode. Det er – nu hvor jeg tænker over det – mit største udbytte af uddannelsen, sammen med værktøjer og struktur,” siger Hanne-Charlotte Andersen og fortæller, at hun før i tiden fungerede knap så struktureret både på jobbet og derhjemme. De dage er slut. Evnen til at strukturere og effektivisere har hen over livet sneget sig ind for at blive raffineret i løbet af masteruddannelsen.

”Man kan bare nå så meget mere og opnå højere kvalitet, når man arbejder struktureret,” siger Hanne-Charlotte Andersen.

Her er det måske på sin plads at understrege, at Hanne-Charlotte Andersen ikke er nogen ”superwoman”, der er kommet nemt til det hele.

”Det var udfordrende og berigende hårdt for mig at tage en videreuddannelse. Der er nogen, som kan gøre det ved at knipse med fingrene. Men for en pige som mig, der kun har løst få akademiske opgaver før, var det hårdt. Jeg har virkelig kæmpet, og jeg har benyttet mig af næsten hele karakterskalaen. Men jeg endte med et godt resultat og kunne gå på vandet, to måneder efter jeg var færdig,” smiler hun.

Lang liste over gevinster

Lige nu er Hanne-Charlotte Andersen sammen med en overlæge og en gruppe patienter i gang med et udviklingsprojekt. Det går ud på, at patienterne udstyres med en sensor, som måler vævsukkeret og kommunikerer det til pumpen. Ved hjælp af samtaler om målingerne og dagligdagen kan patienterne forhåbentlig ændre livsstil og opnå en bedre blodsukkerregulering, hvis der er behov.

Hanne-Charlotte Andersen er også – sammen med en sygeplejeforsker på Steno – i gang med en analyse af en stor tværsnitsundersøgelse om patienternes brug af insulinpumpen holdt op imod psykosociale faktorer.

”Til sådanne projekter kan jeg virkelig bruge det, jeg har lært. Jeg har et bedre overblik over protokollen – fra patienten er inkluderet, til patienten er igennem – og jeg kan bedre overskue, hvad der kræves af spørgeskemaer, og hvordan vi følger op,” siger Hanne-Charlotte Andersen.

”Før kunne jeg godt tænke: Puh, hvordan gør vi det her? Nu går det hele meget lettere.”

Andre gevinster af uddannelsen er rutine i at søge litteratur og vurdere videnskabelige artikler. Hanne-Charlotte Andersen har fået indblik i metoder og viden inden for en lang række emner: Kvalitetsudvikling. Rehabilitering. Forskningsmetoder. Sundhedspædagogik. Sundhedsøkonomi og den sundhedspolitiske dagsorden.

Dertil kommer gevinsten ved et større og stærkere netværk. Togrejserne frem og tilbage til Århus har været lange og hårde, når man skulle op kl. 4 torsdag og først var hjemme sent fredag. Men da de blev tilbragt sammen med tre medstuderende, fik de deres helt egen værdi. Der blev diskuteret, evalueret og grinet, og studiegruppen mødes stadig om faglige emner.

Kom ud af busken

På jobbet har Hanne-Charlotte Andersen fået god opbakning undervejs, også økonomisk med betaling af gebyret for undervisningen og tre ugers fri til at skrive masteropgave. En mindre lønstigning er det efterfølgende også blevet til.  Men som Hanne-Charlotte Andersen siger: ”Som sygeplejerske skal man ikke videreuddanne sig for at få mere i løn. Man skal gøre det, fordi man vokser af det. Det er en berigende udviklingsproces.”

Både kolleger og ledelse har vist interesse for studierne undervejs. Hanne-Charlotte Andersen har løbende diskuteret elementer i uddannelsen med kolleger og samarbejdet med dem om opgaver. Hun er glad for, at der efterfølgende har været gode muligheder for at bruge de nye kundskaber i både klinik og udviklingsprojekter. Så lige nu tyder meget på, at hun opnår et vigtigt personligt mål med videreuddannelsen: At resten af arbejdslivet skal være sjovt.

Men det hører med til historien, at mulighederne og interessen fra omgivelserne ikke er kommet af sig selv. Hun har selv været tydelig med sine ønsker.

”Omgivelserne kan jo ikke læse i panden på mig, hvad jeg gerne vil. Hvis man ikke selv kommer ud af busken, kommer man ingen vegne,” siger hun.