Positiv effekt af kursus i livsmestring

​

Rekreationshjemmet Vedbygård, en tidligere herregård, der ejes af den Danske Diakonissestiftelse, har siden 2009 haft målrettede livsmestringskurser for ældre 65+ år, som er blevet alene efter ægtefælles død. Formålet med kurserne er at skabe større livskvalitet for efterladte og at tilbyde konkrete redskaber til at mestre eget liv samt give støtte til at etablere nye og vedligeholde eksisterende sociale relationer. Initiativet er motiveret af de erfaringer, som personalet på Vedbygård havde fra efterladte på rekreationsophold før 2009.

Forskning viser, at en ægtefælles død for langt de fleste er den mest belastende oplevelse i livet, og derfor er det en af livets største udfordringer (1). For de fleste efterladte forløber sorgen i en proces, hvor den efterladte er i stand til at klare hverdag, sorgbearbejdning og nye udfordringer med støtte fra familie og venner.

Oftest er denne netværksstøtte tilstrækkelig til at mestre den nye livsform som enlig. Men omkring 1/5 af ældre efterladte 65+ år mestrer ikke vilkårene i det ændrede liv og udvikler en smertelig, pinefuld og kompliceret sorg (2). Derudover har ældre enkemænd otte gange højere risiko for at begå selvmord i det første år efter tab af ægtefælle end ældre gifte mænd. For ældre enker er risikoen for selvmord det første år efter tab af ægtefælle fem gange højere end for gifte kvinder (3). Derfor besluttede personalet på Vedbygård at målrette en indsats til denne gruppe.

Formålet med denne artikel er at beskrive og evaluere denne indsats samt at udbrede viden og kundskab om, hvad professionelle skal være opmærksomme på hos ældre efterladte og rette fokus mod de muligheder, der er for forebyggende indsats, rehabilitering og sundhedsfremme (4).

Tilbud om livsmestringskurser er formidlet til visitatorer, sorggrupper og til hospice. Pjecer og informationsmateriale findes på Vedbygårds hjemmeside (5). Kursisternes erfaringer er endvidere formidlet i tv, dagblade og ugeblade. Vedbygårds personale visiterer til kurserne ud fra kriterierne: Ansøgeren skal være 65+ år, og ægtefællen være død inden for de senere år. Det maksimale deltagerantal pr. kursus er 10 efterladte.

Det har vist sig vanskeligt at motivere ældre efterladte til at deltage i kursus på trods af, at mange professionelle oplever et stort behov hos målgruppen. Vedbygårds personale har erfaret, at der er en stor sårbarhed hos de efterladte ældre, og det kan være svært at mobilisere mod til at deltage. Ofte kræver det flere samtaler mellem Vedbygårds personale og den ældre, før de er parate til at tage på kursus.

Tilbud om konkrete redskaber

Formålet med kurset er at tilbyde ældre efterladte konkrete redskaber til at mestre tilværelsen efter ægtefællen eller samleverens død. I kurset er fokus lagt på hjælp til selvhjælp i en sorg- og rehabiliteringsproces samt på at understøtte etablering af nye og fastholde gamle netværk (6).

Vedbygårds personale har i samarbejde med fagprofessionelle udviklet et læringsindhold fordelt over seks kursusdage, der afvikles som internatkurser fra mandag til lørdag. I formidlingen anvendes forskellige pædagogiske metoder, som veksler mellem faglige oplæg og drøftelse med deltagererfaringer. Kurset indeholder vejledning og undervisning af henholdsvis præst, sygeplejerske og gerontopsykolog i sorg- og kriseteori og sorgbearbejdelse. Hver dag starter med undervisning i motion og gymnastik ved fysioterapeut med tilbud om fysioterapi og massage, afslapningsøvelser og samtale om kroppens reaktioner på sorg og tab samt motionens betydning for velvære og sundhed. Personalet tilbyder at deltage i daglige spadsereture i parken, en diætist vejleder i måltidets betydning med sund og ernæringsrigtig kost til én person.

Ved kursusafslutning gives der individuel vejledning og støtte til den fremtidige hverdag, og der udarbejdes handleplaner efter kursisternes ønske. Vedbygårds sundhedsfaglige personale er til rådighed hele døgnet, og et personalemedlem er gennemgående fra kursusstart til afslutning. Et væsentligt indhold i kurset er den enkeltes møde med andre ligestillede og spejling af egne reaktioner i øvrige kursister med samtidig refleksion. Rammerne omkring kurset er den gamle herregård fra 1300-tallet med naturen, fællesskab i smukke omgivelser og fælles måltider.

Evalueringsmetode

Vedbygård har gennemført en før-og efter-evaluering af livsmestringskurserne for at have et sammenligneligt mål for de generelle ændringer i trivsel og livskvalitet hos kursisterne og for at kunne dokumentere effekten af kursusindsats og kursusudbytte hos deltagerne i livsmestringskurserne. Evalueringen omfatter otte kurser med i alt 68 kursusdeltagere i perioden 2009-2010. Der er anvendt et meget enkelt måleredskab til evalueringen, nemlig WHO 5 Well Being Index, som er et selvevalueringsredskab (7). Trivselsindekset indeholder 10 spørgsmål, som kursisterne skal tage stilling til ud fra oplevelse af egen tilstand.

Ved anvendelse af spørgeskemaet før og efter afholdelse af kurset måles den procentvise udvikling i trivselspoint i skalaen 1-100 pct., hvor trivselspoint under 50 pct. indikerer risiko for stress og depression, hvorimod trivselspoint over 50 pct. er udtryk for positiv trivsel og livskvalitet. I måling før kurset deltog 58 kursister, svarprocent på 86, i målingen tre måneder efter kurset deltog 49 kursister, svarprocent på 72 (8). Derudover har der fundet spontane evalueringer sted, hvor personalet, som følger kursisterne gennem det seks dages kursusforløb, fortløbende har opsamlet kursisternes udtalte mening og tilkendegivelser under og efter kursusdeltagelsen.

Kurset øger livskvaliteten

I det samlede resultat af undersøgelsen før og efter kurset ses en stigning i trivselspoint fra 43 pct. før kursus til 56 pct. tre måneder efter kurset, en samlet stigning på 13 procentpoint, og dermed en stigning over grænsen for risiko for at udvikle kompliceret sorg og depression.

Evalueringen viser, at dette livsmestringskursus har positiv indflydelse på ændring af kursisternes humør, trivsel og livskvalitet. Besvarelserne af spørgsmålene viser også, at kursisterne fik øget interesse i omgivelserne og havde oplevelsen af øget energi og udhvilethed i hverdagen.

Umiddelbart efter undervisningen har den enkelte underviser via dialog med deltagerne også evalueret undervisningens indhold i forhold til kursisternes mening om og oplevelse af meningsfuldhed og relevans for deltagernes situation (8). Deltagerne fandt kursusindholdet med teorier om krise og sorgreaktioner genkendeligt, samtidig med at det gav dem sjælero.

Undervisning i kost, samtalerne og de fælles erfaringer med øvrige kursister ser ud til at fremme lysten til at lave mad igen og til at opspore spisefællesskab.

Den enkelte oplever en stor forandring i sig selv, mange relationer opstår, og kursisterne fortæller om varige netværksdannelser, som kunne tænkes at forebygge oplevelsen af ensomhed. Efter kurset har kursisterne skrevet spontane breve til Vedbygård, nogle deltagere ringer også og fortæller om, hvor glade de har været for kurset, og hvad kurset har betydet for dem i positiv retning.

I visionen for fremtidige evalueringer skal evalueringen udbygges med kvalitative interview, fokusgruppeinterview og evt. telefoninterview som opfølgning for at fremskaffe yderligere kundskab om, hvilken forebyggende, rehabiliterende og sundhedsfremmende virkning livsmestringskurser har.

Tak til direktør Pia Thøgersen, Vedbygård, for initiativet til udvikling af livsmestringskurser og bidrag til artiklen, til personalet og kursisterne på Vedbygård samt til lektor, ph.d., Stinne Glasdam.

Tove Fisker er selvstændig konsulent.

Litteratur

1. Fisker T, Strandmark M. Experiences of surviving spouse of terminally ill spouse: A phenomenological study of an altruistic perspective. Scandinavian Journal of Caring Sciences; 2007;21:274 -81.
2. Znoj H. Kompliceret sorg. Dansk Psykologisk forlag. 2006.
3. Tellervo J. Selvmord blandt gamle mennesker – myter viden og forebyggelse.  Nyt Nordisk Forlag 2004.
4. Tellervo J. Når to bliver til en. Omsorg for ældre efterladte. Palliativt Videnscenter  2011.
5. Vedbygård.
6. Dyregrov A & K. Støtte ved dødsfald, hvordan kan vi hjælpe. Dansk Psykolog forlag 2008. 
7.  World Health Organisation: Regional Office for Europe (1998) Well-Being measures in primary health care: The DepCareProject. Concensus meeting, Stockholm.
8. UBÆB Standardrapport; Socialministeriet; Evaluering af livsmestring og livskvalitet, netværksprojekt for enlige ældre, 2010.