Studerende i praksis: Sansningen tabte til videnskaben

Læs som PDF - gå til side 8

Som studerende bliver man gennem hele studiet introduceret for teorier. Det er stadigvæk ”de store damer” med normative sygeplejeteorier, som fylder mest i undervisningen. De fleste er abstrakte, svære at forstå, og frustrerede studerende river sig ofte i håret over dem. Pludselig dukker de dog op i en given situation i klinisk praksis. Gennem J. Travelbees teori reflekterer man over det relationelle forløb i håbet om at opnå tillid, eller man bruger D. Orems egenomssorgsteori, når man er i tvivl om, hvor meget man skal hjælpe. Man opdager, at man kan argumentere for sin sygepleje.   

K. Martinsens omsorgsteori har for mig altid været særlig abstrakt og filosofisk med beskrivelsen af den naturlige sansning og erfaring samt sygeplejerskens følsomme håndelag. En dag mærkede jeg til min egen store overraskelse, hvordan netop disse begreber blev centrum i min sygepleje.

Jeg var i praktik på en neonatalafdeling. Min patient var en lille matur pige, som var vækstretarderet. Plejen så forholdsvis ukompliceret ud, da hun blot skulle have hjælp og tid til at vokse. Noget føltes dog forkert. Alle sygeplejersker, som var omkring det lille pus følte, sansede og fornemmede, at hun ikke havde det godt. Hendes gråd var hjerteskærende, og hendes udtryk var anspændt. Vi rapportede vores bekymring hver eneste dag. Med videnskabelige øjne så hun dog fin ud, og lægerne pointerede gang på gang, at hun bare skulle vokse. Vi blev venligt bedt om at lægge låg på vores ubegrundede bekymringer.

To uger senere fandt man pludselig udslag i en blodprøve. Pigen blev overflyttet til en anden specialafdeling, og en uge efter fik vi besked om, at hun højst sandsynligt ikke overlevede. Den lille pige var dødssyg.

Martinsen har udtalt, at omsorgen har svære vilkår i et sundhedsvæsen, som er præget af teknisk rationalitet. I min historie tabte sansning til videnskaben. Måske skyldtes det, at vi ikke var i stand til at verbalisere den og derved kommunikere ordentligt tværfagligt? Eller blev sansningens betydning simpelthen negligeret?

Om fire måneder går jeg ud fra sygeplejeskolen med ”de store damer” i rygsækken. Trods den teknologiske udvikling vil jeg huske på mine sansers betydning og udøve samt udvikle sygeplejen i spændingsfeltet mellem de to diametrale modsætninger. Jeg har gennem erfaring lært, hvad der kan ske, hvis man glemmer det. 

Ane Friis Dahlhus er sygeplejestuderende på modul 13, UCL Vejle

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.