Faldklinikken reder virvaret af årsager ud

Foto: Søren Svendsen

Leif Kayerød på 74 år ser umiddelbart så frisk ud, at man undrer sig over, at han er henvist til specialiseret faldudredning. Men den diskrete sorte stok, der står ved stolen, vidner om problemet: Han er faldet et par gange uden helt at kunne sige hvorfor, og han føler sig generelt usikker på benene. Derfor har kommunens forebyggende hjemmesygeplejerske henvist ham til Faldklinikken på Frederiksberg Hospital.

Den indledende undersøgelse hos en sygeplejerske har bl.a. vist, at Leif Kayerøds kontrastsyn er pænt, og at hans reaktionstid er fin. Blodtrykket er lidt højt, de indledende blodprøver tyder hverken på problemer med stofskifte, vitaminmangel eller andet, opsummerer overlæge Alberto Perez.

Men de færreste 70+årige kan møde med en blank journal, og Leif Kayerød har også sin medicinske bagage. En fjernet nyre. Psoriasis og atrieflimmer, som han er i medicinsk behandling for. Og polyneuropati.

”Jeg har ikke et klart bud på, hvorfor du falder. Men jeg har en mistanke om, at det kan skyldes nervebetændelsen,” siger Alberto Perez, efter at han selv har undersøgt Leif Kayerød.

”Når man har nedsat følelse i benene, får balanceorganerne ikke det input, de skal bruge.

Nu er planen, at vi undersøger dit blodtryk, og så vil en fysioterapeut undersøge dig for at se, hvor dine balanceproblemer er. Bagefter afgør vi, om du skal træne her, træne hjemme eller i kommunen.”

Fra sygdomme til dårlige briller

Faldtendens har sjældent kun én årsag, og i Faldklinikken, der er en del af Geriatrisk Ambulatorium, arbejder læge, sygeplejersker, fysio- og evt. ergoterapeut sammen om udredning og handleplan.

Henvisningsgrund er mindst et af følgende problemer: bevidsthedstab i forbindelse med fald, daglige gang- eller balanceproblemer, flere fald inden for et år eller svimmelhed.

Men forløbene, der kan tage op til et halvt år, kræver også, at de henviste patienter har et vist ressourceniveau, siger afdelingssygeplejerske Nellie Beyer.

”Vi kan ikke hjælpe folk, hvis faldproblemer bunder i alkohol, og heller ikke patienter med kognitive dysfunktioner,” forklarer hun.

”Hvis man f.eks. er for hukommelsessvækket til at deltage i vores undersøgelses- og træningsprogram, går man videre til Geriatrisk Ambulatorium, hvor der bliver taget hånd om de problemer, der kan være årsag til faldene.”

Årsagerne kan ikke bare være flere, de kan også være af ret forskellig karakter. De kan være patientrelaterede som muskelgigtsygdomme, neurologiske skader, bivirkninger af medicin, vitamin- eller blodmangel. De kan også være eksterne som løse sko, forkerte briller, dårligt kontrastsyn m.m.

De fleste kan optrænes

Ikke alle årsager kan afhjælpes. Men næsten alle patienter kan få begrænset deres faldrisiko gennem behandling og træning. De kan lære strategier til at bevæge sig rundt, som både reducerer faldfrekvensen og begrænser skaderne, hvis de alligevel falder.

Den specialiserede træning i Faldklinikken er forbeholdt patienter med vestibulære problemer, der bl.a. kan være problemer i det indre øres balanceorganer og deres samspil med andre sanser som synet.

De patienter, der ikke skal træne i Faldklinikken, bliver henvist til træning i kommunen, der både har hold- og hjemmetræning for ældre med svækket muskelstyrke og balanceproblemer.

Balancetræningen på klinikkens hold er specifikt målrettet til den enkeltes balanceproblem og styrker samtidig musklerne.
”For mange ældre har gået med deres problemer i lang tid og har dermed haft et fald i funktionsniveauet,” siger fysioterapeut Lone Schaadt.

Frygt for fald isolerer

Samme dag som Leif Kayerød bliver undersøgt af overlægen, modtager sygeplejerske Shiva Jamali en næsten 80-årig dame til første undersøgelse.

Hun er faldet flere gange og har slået sig så alvorligt, at hun dårligt tør gå på gaden, og det er hun rigtig ked af. Hun plejer nemlig at komme meget ud og går normalt til træning tre gange om ugen.

Shiva Jamali spørger hende ud om faldene og om hendes symptomer. Hun spørger til hendes daglige funktioner og humør og får lov til at lave en hukommelsestest, før hun slutter med at teste reaktionstid og syn.

Kontrastsynet er godt, og det er vigtigt, for det har stor betydning for, om man er god til at se niveauforskelle og se i dårligt lys. Men patienten har briller med glidende overgang, og Shiva Jamali foreslår, at hun overvejer monofokale briller i stedet. De er sikrest.

Næste skridt er blodprøver og lægeundersøgelse, forklarer Shiva Jamali. ”Og så må du prøve stille og roligt at holde dig aktiv,” siger hun afslutningsvis. ”Prøv at bruge din krop, som du plejer, for hvis du sidder stille hjemme, mister du hurtigt din muskelmasse.”

Tæt samarbejde med kommunen

Sygeplejerskernes rolle i Faldklinikken er dobbelt. De foretager den indledende undersøgelse med en sygeplejeanamnese, der dækker alle daglige funktioner, herunder de mentale. De koordinerer også forløbene og foretager visse undersøgelser, f.eks. de mere specielle blodtryksmålinger.

Og så underviser de, sammen med læge og fysioterapeuter, på klinikkens faldskole, et tilbud til næsten afsluttede patienter, hvor man fortæller patienterne om risikofaktorerne, og hvordan de kan håndtere dem. Men faldforebyggelse starter og slutter ude i kommunerne, siger Shiva Jamali:

”Det er jo ude i kommunen, at man kender patienternes situation. Man ved, hvordan der ser ud på badeværelset, ser, hvis tæpperne ligger i folder, observerer, at den ældre ikke får spist og drukket, og kan tage fat på det,” siger hun.

Når patienterne er afsluttet, giver klinikken besked til Frederiksberg Kommunes faldkonsulent, som klinikken har et rigtig godt samarbejde med, fortæller Nellie Beyer.

”Vi kan tilbyde, at hun kommer på besøg en til to måneder efter, at de er afsluttet, og det er meget værdifuldt. Hun kan se, om der er andet, der skal til, og holde det ved lige, som vi har opnået.”