Hjemmekemo giver gladere børn

Saltvandsdrop og lugten af sprit giver Julie Kragelund Holm kvalme, men slik og mors parfume hjælper. Foto: Søren Svendsen.

”Jeg skal til Madonna-koncert!” råber Julie Kragelund Holm begejstret og krammer sygeplejerske Birgitte Bjerg Tufvesson, da hun træder ind ad døren i den gule villa i Glostrup.

Sygeplejersken er kommet for at give kemoterapi til den 12-årige pige, der har en hjernetumor.  Besøget er en del af Rigshospitalets ordning BUS, børneonkologisk udgående sygepleje.

”Hvordan har du det?” spørger Birgitte Bjerg Tufvesson, imens hun pakker slange, sprøjter, servietter og sprit ud på sit sterile underlag ved familiens spisebord.

”Godt,” svarer Julie Kragelund Holm friskt og fortæller, at hun har været oppe til kl. 22 næsten hver aften i påskeferien. På vinduesruden bag ved bordet har Birgitte Bjerg Tufvesson sat en selvklæbende krog, hvor droppet til kemo og saltvand hænger.

”Jeg er glad for hjemmekemo, fordi jeg slapper mere af uden alle hospitalstingene. Dropstativer giver mig kvalme,” siger Julie Kragelund Holm. 

Formålet med BUS-ordningen, der har været et etableret tilbud siden januar 2010, er at aflaste kræftsyge børn og deres familier, og besøgene kan både dreje sig om medicinering, blodprøvetagning, oplæring af familien i pleje af centralt venekateter eller omsorgsbesøg ved børn i terminale og komplekse forløb med tilhørende supervision af hjemmeplejen.

Birgitte Bjerg Tufvesson har været tilknyttet ordningen, siden den begyndte som et projekt i 2008, og hun oplever, at familierne er mere rolige og spørger om mere, når hun kommer på hjemmebesøg.

”Roen er med til at gøre min pleje ekstra god, og så giver den muligheder for nye og anderledes observationer af patienten,” siger hun.

Besøgene giver mere tid i familiernes hverdag, fordi de slipper for at køre ind til Rigshospitalet for at få taget en blodprøve. Samtidig fungerer ordningen også som aflastning for børneonkologisk afdeling, hvor der indimellem er pladsmangel.

En orangerød Tivolistang stikker ud af mundvigen på Julie Kragelund Holm.

”Er du klar?” spørger Birgitte Bjerg Tufvesson, inden hun stikker i indgangen til Julie Kragelund Holms indopererede port, der giver kemoen direkte adgang til patientens blodbane. Saltvandsdroppet og spritlugten giver Julie Kragelund Holm kvalme, men slik og lugten af mors parfume hjælper.

”Det er en lettelse at være hjemme, for Julie får det dårligt allerede på køreturen ind til Riget. Vi slipper også for ventetiden inde på afdelingen og kan i stedet slappe af og hygge os herhjemme,” siger Julies mor, Tina Kragelund Holm.

Da kemobehandlingen er slut og næste tid for hjemmebesøg aftalt, får Julie Kragelund Holm et plaster på, og så er hun klar til at komme i skole og se sine venner. 

”Det betaler sig at køre ud til familierne, for hjemmebehandlingen giver børnene mulighed for at bevare et socialt liv, gå i skole og på den måde føle sig mere raske,” siger Birgitte Bjerg Tufvesson.