Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejens År - Festlig afrunding i Tivoli

I et år har flere tusinde sygeplejersker taget del i kampagnen Sygeplejens År, og det hele kulminerede med Sygeplejens Dag i Tivoli

Sygeplejersken 2012 nr. 6, s. 26-27

Af:

Sigurd Nissen-Petersen, chefredaktør,

Søren Olufsen, journalist,

Henrik Boesen, journalist

Sygeplejens År blev skudt i gang den 12. maj i 2011 på Florence Nightingales fødselsdag, og siden har 12 begivenhedsrige måneder budt på et væld af aktiviteter, historier, billeder og happenings i stort set alle hjørner af landet.

AkvariefoyerenAkvariefoyeren foran indgangen til koncertsalen. Foto: Jakob Boserup.

SY-2012-06-28a
Goddag og velkommen. Medarbejdere fra Dansk Sygeplejeråd i historiske uniformer bød velkommen, da deltagerne i  sygeplejens Dag fra morgenstunden strømmede ind ad Tivolis hovedindgang. De uniformerede medarbejdere stod hele vejen gennem haven ned til Tivolis Koncertsal, hvor festlighederne foregik. Foto: Jakob Boserup.

SY-2012-06-28b
Morgensang. Et par hundrede gospelsangere havde sat hinanden stævne til koncert i Tivoli samme dag, og de var ikke sene til som dagens første koncert at give en festlig morgensang for de mange fremmødte sygeplejersker, mens de fandt frem til stolesæderne i Koncertsalen. Foto: Jakob Boserup.

SY-2012-06-28c
Morgenkaffe. Mange deltagere bor tæt ved Tivoli. Mange kom langvejsfra. Over et rundstykke og en kop morgenkaffe blev deltagerne rystet sammen foran det nyrenoverede akvarium i Koncertsalens foyer. Mange genså gamle kolleger eller studiekammerater – og snakken gik højt og hurtigt. Foto: Jakob Boserup.

SY-2012-06-29b
Velkommen. ”Det er fantastisk, at sygeplejersker fra hele landet og sågar helt fra Nuuk har valgt at drage til København for at være sammen om faget i faglige rammer,” lød det fra Grete Christensen, som fra talerstolen bød velkommen til de knap 1.000 fremmødte sygeplejersker. Foto: Jakob Boserup.

SY-2012-06-29c
Gensyn. Sygeplejerskerne kom til Sygeplejens Dag i Tivoli fra hele landet og med en fortid fra mange forskellige sygeplejeskoler. Foran Koncertsalen var det muligt at finde nålen fra sin gamle skole - og nemt gense gamle elevkammerater. Foto: Jakob Boserup.

SY-2012-06-30a
Gammelt og nyt. Tidligere tiders danske sygeplejerskeuniformer blev kalejdoskopisk præsenteret i form af kopier  hjemmehørende på Sygeplejemuseet i Kolding. Men da sygeplejen også har en fremtid, var designelever fra Margretheskolen i København blevet bedt om at komme med et bud på morgendagens klædning – og den var anderledes og vakte jubel. Det blev kraftigt understreget, at dagens nye uniformer ikke skulle bedømmes på funktionaliteten. Foto: Jakob Boserup.
SY-2012-06-30b
Vajende flag. Side om side med Dannebrog vajede Dansk Sygeplejeråds flaf over Tivolis Koncertsal og fortalte dermed, at der var her, sygeplejerskerne holdt festdag. Foto: Jakob Boserup. 

SY-2012-06-31b

Jeg handlede. Florence Nightingale var en kvinde i krig – mod samfundsnormer og sociale konventioner, mod bureaukrati og dårlig hygiejne. Hun var i krig mod sin egen udmattelse, sin egen familie, mod læger og officerer. Og mod sine egne menneskelige grænser. ”Jeg handlede, mens de andre kom med en masse undskyldninger,” konstaterede Florence Nightingale fra scenekanten i skikkelse af den bergensiske teaterchef Agnete Haaland, effektfuldt akkompagneret af saxofonisten Bernhard Seland.