Sygeplejersken
(Al) magt til sygeplejerskerne
Magt, penge og gode relationer. EU-lobbyist Paul De Raeve sikrer Europas sygeplejersker indflydelse på de politiske beslutninger. Hans baggrund som sygeplejerske er særdeles nyttig, for lobbyarbejde handler om at analysere, hvorfor folk gør, som de gør, og så planlægge forud.
Sygeplejersken 2012 nr. 7, s. 28-31
Af:
Signe Lene Christiansen, journalist
”Alliancer er essentielle for at opnå resultater,” siger EU-lobbyist for sygeplejersker, Paul de Raeve, der er til middag hos Microsoft for at opbygge sin relation til den magtfulde industri. Foto: Per Morten Abrahamsen
Jakkesæt i nålestriber og alle nuancer af grå, sort, beige og mørkeblå fylder et af konferencerummene i Bella Centeret i København. Iblandt jakkesættene sidder belgieren Paul De Raeve med let grånende og viltert tilbagestrøget hår i velourblazer og mønstret tørklæde om halsen.
”Hvordan vil I sørge for, at sygeplejersker fremover er ved patientens seng og ikke bag en computer?” spørger han efter at have præsenteret sig som generalsekretær i European Federation of Nurses Associations, EFN – en paraplyorganisation for europæiske sygeplejerskeorganisationer.
Det er første dag og første workshop til eHealth Conference, som Danmark afholder i forbindelse med sit formandskab for EU, der slutter den 1. juli 2012.
Blandt workshoppens deltagere er også repræsentanter fra det amerikanske sundhedsministerium, og Paul De Raeve stiller udelukkende sit spørgsmål for at vise amerikanerne, hvor han og organisationen står i forhold til telemedicin og teknologi. De deler nemlig holdning om, at sygeplejersker spiller en vigtig rolle i udformningen af ny lovgivning, og at sygeplejersker er de bedste til at varetage patientens interesser i denne proces. Derfor ønsker Paul De Raeve at samarbejde.
Uden for konferencerummet finder han en kop kaffe og en engelsk kvinde fra en interesseorganisation, som han udveksler visitkort med.
”Er du ofte i Bruxelles?” spørger han og inviterer hende på kaffe og en uformel snak. Mens han taler, skæver han flere gange mod en mand i jakkesæt, som også har forsynet sig med kaffe. Han er en af repræsentanterne fra det amerikanske sundhedsministerium, og da de får øjenkontakt, nikker Paul De Raeve hilsende til ham.
”Amerikanerne har set mig nu, og i løbet af de næste tre dage skal vi nå frem til aftaler om, hvordan vi helt præcist kan samarbejde. Jeg kaster mig ikke over dem, for de kan også bruge mig. Det er en del af spillet,” siger han og forklarer, at én af hans arbejdsmetoder er at komme med ét stærkt og konkret budskab, så han bliver husket ved f.eks. et møde.
En normal dag i Bruxelles
”Bonjour, salut, hello” flyver gennem luften, når Paul De Raeve går fra møde til møde ad gangene i Bella Centeret. Muntert trykker han den ene hånd efter den anden. Han taler flydende tysk, engelsk, fransk, flamsk og italiensk, for forretningerne bliver nemmere, når man taler samme sprog, og mange af hans arbejdsdage går med at besøge medlemslande eller gå til kongresser og møder i udlandet for at gøre sygeplejersker synlige i det politiske miljø.
I 2002 besluttede EFN at oprette et kontor i Bruxelles i Belgien og stillingen som generalsekretær. Det betyder, at Paul De Raeve har mandat til at træffe politiske beslutninger. Alt, hvad han foretager sig politisk, er diskuteret med medlemsorganisationerne først, for det er vigtigt at kunne slå til, når mulighederne byder sig. Og det er ikke på de planlagte møder, men derimod til middage og på gangene, at aftalerne bliver lavet.
I Bruxelles begynder dagene tidligt. Både for Paul De Raeve, de ansatte i Europa-Kommissionen og medlemmerne af Europa-Parlamentet. Derfor åbner Paul De Raeve sin mailboks hjemmefra kl. 6.30 og begynder at svare på mails, ligesom han også arbejder i toget på vej til kontoret. Det ligger over for Europa-Parlamentet og bliver ofte besøgt af embedsmænd, der kommer forbi til morgenkaffe og en sludder om, hvad der rører sig i Kommissionsbygningen.
Nogle dage bruger Paul De Raeve på at gå til sessioner i Parlamentet, mødes i komitéer, hvor sundhed er på dagsordenen, og pleje relationerne til forskellige interesseorganisationer og virksomheder.
”Jeg er ikke en mand, der laver officielle aftaler,” siger han og forklarer, at lobbyarbejdet kræver masser af ”smalltalk” og lidt kant.
Sygeplejersker skal være forrest i feltet
Smartphonen lyser, da Paul De Raeve kører sin finger hen over skærmen for at tjekke mails. Et par limegrønne briller hviler på hans næse. Han sidder i dagens andet møde i Bella Centeret, hvor ”eHealth Action Plan” er på dagsordenen. Sammen med andre interessenter sidder EFN i en gruppe, som Kommissionen har etableret til at give feedback på deres handleplan om innovation og vækst i sundhedsvæsenet. En mand spørger, hvorfor planen ikke fokuserer mere på sygesikring, og Paul De Raeve nikker anerkendende og retter sin tommelfinger opad i et thumbs up-tegn. Han er enig og hvisker:
”Jeg skal tale med den mand.”
For alliancer er essentielle for at opnå resultater, understreger sygeplejerskelobbyisten, som en uge forinden var til et uformelt møde i Kommissionen, hvor han satte sit fingeraftryk på en handleplan, der går ud på at forstærke forskning i sundhedsvæsenet ved at etablere et ”Nursing Research Institute in Europe”.
”Vi har brug for evidens for at kunne bakke vores politiske budskaber op. Med forskning og data bliver EFN en stærkere og bedre rådgiver for Kommissionen,” siger han og læner sig roligt tilbage, da punktet dukker op i diasshowet på lærredet.
”Nu bliver det interessant,” hvisker Paul de Raeve, der observerer resten af gruppen for at se, hvad deres reaktioner er, og hvem der virker negative. De kender nemlig ikke til hans uformelle møde med Kommissionen.
”Lobby er meget som sygepleje. Det handler om at optage en masse indtryk, analysere, hvorfor folk gør, som de gør, og så planlægge forud. Som sygeplejerske har jeg lært at være mere opmærksom på små detaljer såsom kropssprog og måden, folk taler på,” siger Paul De Raeve, som blev uddannet sygeplejerske i 1984.
Dengang var politik ikke noget, han interesserede sig specielt for. Det kom hen ad vejen. Først som frivillig i den belgiske sygeplejeorganisation og siden som delegeret i det belgiske sundhedsministerium og EFN. Da stillingen som generalsekretær blev slået op, søgte han og fik den.
”Og det er så, hvad jeg stadig laver 10 år efter,” klukker han, for han har aldrig planlagt sin karriere, men bare fulgt sine indskydelser.
Fælles værdier skal styrkes
Foran i midten. Det er de rigtige pladser i en stor sal, hvis man vil have indflydelse. For der sidder alle VIP’er, ifølge Paul De Raeve. Og han lægger ikke skjul på, at han vil sidde på de indflydelsesrige pladser.
”Overalt forårsager den økonomiske krise nedskæringer, sundhedsvæsenet ændrer sig konstant, og derfor er vi nødt til at være med til at designe det nye sundhedssystem. EFN skal være med på det højeste politiske niveau, for sådan vil europæiske sygeplejersker få mest gavn,” siger han og fremhæver, at han har været med til at sikre, at kravene til sygeplejerskers grunduddannelse ikke er blevet sænket. Derfor sørger han også for at hilse og præsentere sig for sundhedskommissærens øverste embedsmand, da han passerer hende i Bella Centeret.
I løbet af sine dage i København er Paul De Raeve bl.a. inviteret til middag hos Microsoft. Endnu er hans formål med middagen ikke helt klart, andet end han vil opbygge en relation til dem. For de har penge, men ingen viden om e-sundhed, og det kan EFN bidrage med.
”Kommissionen lytter til dem, for de er magtfulde. Og jeg vil være på den rigtige side af magten. Microsoft er en prominent industri, og de har pengene, der kan gøre sygeplejerskers liv lettere. Deres penge kan jeg f.eks. bruge til at rette op på sundhedssystemet i Rumænien eller Grækenland. Eller til at sikre, at den administrative byrde bliver mindre for sygeplejerskerne, som i stedet kan være hos patienterne,” forklarer han og understreger, at han aldrig går på kompromis med EFN’s politiske dagsorden for pengenes skyld.
”Det er rigtig vigtigt, at vi styrker de fælles værdier for denne profession. Den almindelige sygeplejerske er langt fra EU, og derfor er der brug for kontoret i Bruxelles.”
Antallet af tryk på brystkassen ved hjertemassage skal være det samme, uanset om en borger kollapser i Danmark eller Spanien. Og et sår på hælen bliver behandlet på samme måde i alle EU’s medlemsstater. 75 pct. af national lovgivning er nemlig bestemt og standardiseret af EU. Også sygeplejerskers grunduddannelse skal leve op til de samme krav, og det betyder, at sygeplejersker kan arbejde i alle EU-lande uden at skulle igennem adgangsprøver.
Følgende tre emner er på The European Federation of Nurses Associations, EFN’s, politiske dagsorden i Europa:
Grunduddannelse:
Jo højere uddannelse, des bedre kvalitet i sygeplejen. I 40 år har uddannelse været det vigtigste punkt på EFN’s politiske dagsorden, fordi der blandt EU-medlemslandene er uenighed om længden af sygeplejerskers grunduddannelse.
Normering/arbejdsstyrke:
EFN mener, det er uacceptabelt, at sygeplejersker i nogle lande står alene med 40 patienter. Derfor skal rekrutteringen til faget øges i mange medlemslande.
Pleje på tværs af grænser:
Fælles standarder er vigtige for både sygeplejerskers og patienters frie bevægelighed inden for EU. Europæiske sygeplejersker skal udveksle ”best practice”, og patienter skal have adgang til den bedst mulige pleje.
The European Federation of Nurses Associations, EFN, blev etableret i 1971. Medlemmerne af EFN er sygeplejerskeorganisationer fra de 27 EU-medlemslande, deriblandt Dansk Sygeplejeråd, og fra syv andre europæiske lande såsom Norge, Serbien og Island.
Organisationen har en bestyrelse, der er valgt blandt medlemslandenes delegerede. Den mødes to gange om året for at diskutere den politiske dagsorden og forberede anbefalinger til de halvårlige generalforsamlinger, hvor alle landenes delegerede deltager.
I 2002 oprettede EFN et kontor i Bruxelles. Her arbejder generalsekretær Paul De Raeve og en håndfuld ansatte på daglig basis for at påvirke de politiske beslutninger i EU-institutionerne med udgangspunkt i den politiske linje, der er lagt på generalforsamlingen. De ansatte på kontoret i Bruxelles er betalt gennem medlemslandenes kontingent.