En gammel dræber vinder frem

Attribution 

Arkivfoto: Scanpix

De sidste 20 år er antallet af tilfælde i en bestemt tuberkulosestamme kaldet Cluster 2 steget støt, og især blandt socialt udsatte borgere er smittespredningen aktiv.

I alt er der ca. 400 nye tilfælde af tuberkulose om året. En del er danskere smittet med andre stammer og udlændinge, der er smittet i udlandet, men siden 1992 har Statens Serum Institut hvert år registreret et stigende antal danske Cluster 2-tilfælde, så der nu er ca. 60-70 nye tilfælde om året hos socialt dårligt stillede danske og grønlandske mænd med misbrugsproblemer.

Det bekymrer afdelingslæge Troels Lillebæk fra den Nationale Afdeling for TB og Mykobakterier på Statens Serum Institut, for antallet af danske tilfælde burde falde, hvis man havde kontrol over sygdommen.

”Det er unødig menneskelig lidelse, hvis man ikke gør noget ved problemet. Jo længere tid vi har et udbrud, der ikke er under ordentlig kontrol, jo længere ude i fremtiden vil vi se nye tilfælde af smittefarlig tuberkulose. Det betyder, at der vil være en del patienter hvert eneste år, der får tb, som potentielt kunne være forhindret. En lille del af dem vil få alvorlige mén, og få vil dø,” siger Troels Lillebæk.

Siden 1992 er der registreret 739 tilfælde i den danske Cluster 2-smittekæde, men hver gang man finder en tuberkulosepatient, er der 10 andre, der er smittede, og som er i fare for at udvikle sygdommen senere hen.

”Derfor er det kun toppen af isbjerget, vi ser,” siger han.

Tuberkulosesygeplejerske Nete Wrona Olsen viser en borger på Vesterbro i København en bøtte til at opsamle host og spyt i. Bøtten bliver efterfølgende sendt til undersøgelse for tb-bakterier på Gentofte Hospital.

Foto: Simon Klein Knudsen

Retningslinjerne bliver ikke overholdt

Hvis en læge eller en sygeplejerske opdager en patient med tuberkulose, er de ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer forpligtet til at lede efter smittekilden og andre potentielt smittede personer. Men afdelingslæge Troels Lillebæk, som også sidder i Den Nationale Tuberkulosegruppe, mistænker, at nogle læger og sygeplejersker glemmer at udføre smitteopsporing, og det kan være en af grundene til, at sygdommen spreder sig. 

”I Danmark har vi vænnet os til, at tb var en sygdom, man havde i gamle dage, men sygdommen er altså ikke uddød. Hvis retningslinjerne for tuberkulosekontrol blev overholdt systematisk, ville vi nok ikke se den store stigning i danske Cluster 2-tilfælde,” siger Troels Lillebæk og fortæller, at gennem de sidste år har tuberkulosen spredt sig fra København til provinsen, bl.a. Esbjerg, Aalborg og Nakskov.

Også tuberkulosesygeplejerske ved Lungemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital, Nete Wrona Olsen, mener, at sundhedspersonale spiller en vigtig rolle i at afbryde tuberkuloseudbruddet.

”Hvis man har en patient med tb, skal man sikre sig, at der ikke er flere i miljøet, der er aktivt syge. Sådan undgår man, at det breder sig. Det handler om aktiv smitteopsporing, og det er egentlig ganske simpelt,” siger hun og opfordrer især sygeplejersker, der arbejder på gadeplan, i sundhedshuse, lægepraksis og i varmestuer til at være mere opmærksomme på sygdommen, fordi de netop er i kontakt med det miljø, hvor tuberkulose oftest forekommer.

”Vi skal gøre noget ved problemet nu, ellers eksploderer smittespredningen,” siger hun.  

En uacceptabel stigning

En anden årsag til, at sygdommen spreder sig meget aktivt blandt socialt udsatte borgere, er, at de først henvender sig til lægen, når de allerede er meget syge og måske smittefarlige.

”Når socialt udsatte føler sig syge, så aner de ikke, hvordan de skal komme ind i systemet. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersker hjælper borgerne med at komme til lægen eller tage deres medicin,” siger Nete Wrona Olsen, der som den eneste sygeplejerske i landet opsøger miljøerne aktivt for at forebygge smitten.

Det har hun bl.a. gjort ved at køre ud i en røntgenbus i 14 dage en gang om året og screene borgere med særlig risiko for at få tuberkulose, men bussen kørte for sidste gang i 2011. Både hun og Troels Lillebæk efterlyser, at der kommer mere opmærksomhed på problemet fra myndighedernes side, og at der bliver afsat flere ressourcer til bl.a. aktive opsøgende indsatser i landet.

”Det er uacceptabelt, at antallet af Cluster 2-tilfælde er stigende, og at man i Danmark tilsyneladende accepterer det. Det drejer sig om en socialt udsat gruppe, som vi har en ekstra stor forpligtelse til at hjælpe,” siger Troels Lillebæk.

I lande med effektive nationale tuberkuloseprogrammer falder antallet af tb-tilfælde normalt 5-7 pct. årligt, men i Danmark var der i 2010 en stigning på 9 pct. i forhold til 2009. Og de foreløbige tal for 2012 tyder på en yderligere stigning. Altså lever Danmark ikke op til WHO’s internationale standarder og kan ikke sammenligne sig med bl.a. Sverige, Norge og Holland, som har tb under bedre kontrol, forklarer Troels Lillebæk og fortsætter:

”I 1940’erne var Danmark foregangsland for hele verden, fordi vi var gode til at behandle tb og fik epidemien under kontrol. Lige nu er vi desværre ikke foregangsland for nogen.”