Fædre screenes for fødselsdepression

Der er lige akkurat plads til puslebordet under tallerkenrækken i den lille københavnerlejlighed, hvor sundhedsplejerske
Annette Korsgaard er kommet på tomånedersbesøg. Foto: Søren Svendsen

”Ih, hvor du snakker,” hilser sundhedsplejerske Annette Korsgaard på to måneder gamle Ingrid. I en toværelses lejlighed på Nørrebro i København er det blevet tid til det rutinemæssige tomånedersbesøg fra sundhedsplejersken.

I dag er det ikke kun vejning og vejledning om udvikling, der står på programmet. De nybagte forældre skal også screenes for fødselsdepression. I flere år har det været rutine at screene den nye mor, og for to år siden ændrede sundhedsplejen på Nørrebro praksis og tilbyder nu også den nye far at blive screenet.

Først i de senere år er det blevet alment anerkendt, at også fædre kan få fødselsdepressioner, og det er et vigtigt skridt, hvis man spørger Annette Korsgaard, som har været i sundhedsplejen på Nørrebro i 15 år.

”Det er så vigtigt at have fokus på, hvordan forældrene har det psykisk, og det havde vi ikke nær så meget tidligere. Desuden er det afgørende for barnet, at begge forældre har det godt. Derfor screener vi både far og mor,” forklarer Annette Korsgaard. For hende har det været en stor udvikling i arbejdet, at fædrene spiller en større rolle ved besøgene, og at mange går med til at blive screenet.

”Som sundhedsplejerske er det let at glemme fædrene, hvis du ikke ser dem. I mange år så vi dem kun ved det første besøg, og det er fantastisk at opleve, at de så gerne vil være med og inddrages,” fortæller hun.

Gotland og Edinburgh

Efter vejning af den lille og lidt snak om, hvordan det går, sætter forældrene Troels og Katrine sig til rette i sofaen. Annette Korsgaard har to spørgeskemaer med til dem. De skal begge svare på spørgsmål om bl.a. stress og velvære i det, der hedder Gotlandsskalaen og Edinburgh-screeningen, forklarer Annette Korsgaard, som lægger vægt på, hvordan skemaerne skal bruges:

”Jeres svar giver mest af alt anledning til en samtale om, hvordan I har det.”

Screeningen viser, at begge forældre føler, at det går godt med forældrerollen, selvom ikke alt er let. De oplever indimellem bekymring eller utilstrækkelighed, og pga. tidligere tab i familien er der også sorg forbundet med den nye forældrerolle. Men det er ikke alarmerende, forklarer Annette Korsgaard, som kender familien godt.

”Det virker som om, at det generelt går godt med jer, men I må endelig kontakte mig, hvis I har brug for nogle af vores tilbud,” forsikrer den garvede sundhedsplejerske de unge forældre.

Annette Korsgaard er glad for den udvidede screening, da hun mener, at flere familier bliver hjulpet med deres efterfødselsreaktioner. Depression eller ej.

”Den har betydet et større fokus på den hele familie. Farens rolle er jo vigtig, det har jeg altid vidst, men det giver meget at se og opleve den rolle, fædrene har, og de er glade for at blive taget seriøst og inddraget. Det er virkelig en spændende udvikling, som er sket,” siger hun. 

Der er hjælp at hente for de forældre, hvor screeningerne viser grund til bekymring. Ud over henvisning til egen læge eller psykolog tilbyder sundhedsplejen gruppe-, par- eller individuelle samtaler med sundhedsplejersker, der, ligesom Annette Korsgaard selv, har en videreuddannelse i kognitiv terapi.