Boganmeldelser

Giv slip og hav tillid, men ikke til denne bog

Rikke Ager

Den helbredende patientsamtale –
Fra livsstilssygdom til livskvalitet

FADL’S Forlag 2011

234 sider

299,95 kr.

På omslaget præsenterer forfatteren sig som sundhedscoach, tidligere sygeplejerske og opfinder af en revolutionerende samtaleteknik RESPONS. Bogen er angiveligt målrettet sundhedsprofessionelle, som beskæftiger sig med patienter med livsstilssygdomme.

Første tredjedel af bogen bruges til at motivere læseren til at komme i gang med at anvende denne nye fantastiske teknik.

Præcis hvad teknikken går ud på, og hvorved den adskiller sig fra anden form for coaching, er svært at gennemskue.

Faktisk er bogen meget svær at læse og forstå og er måske i virkeligheden en afskrift af en lydoptagelse af foredraget med samme titel.

Det kunne forklare, hvorfor der mestendels anvendes talesprog som f.eks. på side 33: ”Spørgsmålet er så, hvad du kan gøre ved dét, som er uden for din kontrol, så det kommer inden for din kontrol – hvis noget. Og hvad skal du gøre med dét, som er uden for din kontrol? Giv slip og hav tillid!” Herfra skal ikke siges mere!

Af Bodil Gyllembourg Lissau, cand.med.vet., BN, Strandhøj, kommunalt pleje- og rehabiliteringscenter, Skodsborg.

Til dig, som rådgiver overvægtige patienter

Adipositas – sygdom, behandling og organisation

Munksgaard Danmark 2011

302 sider – 229 kr.

”Der er en antagelse om, at overvægtige mennesker selv er skyld i deres vægtproblem … De antagelser er der ikke fundet videnskabeligt belæg for i psykologiske befolkningsundersøgelser.”

Dette står en tredjedel inde i bogen og var det første, jeg stødte på, da jeg løseligt kiggede i den.

Hvis bogen er skrevet med den indstilling, er den værd at læse. Bogens omslag indikerer ellers, at her er tale om en bog med mange grafer, en opslagsbog, som ikke kan læses fra ende til anden, en tør og kontant bog om fedme, forklaringer i form af fi gurer og tabeller. Ikke helt usandt og dog.

Bogen, hvis kapitler er skrevet af specialister inden for hvert deres felt, kan langt hen ad vejen godt læses fra ende til anden, de mange billeder, oversigter og bokse giver lyst til at læse videre, oplysningerne formidles i et sprog, sygeplejersker anerkender, og selvom der ikke er noget nyt og epokegørende for dem, der har fulgt med i udviklingen af overvægt og behandlingen heraf igennem årene, så er der rigtig meget, man kan bruge i sin hverdag som rådgiver og sparringspartner for patienter med overvægt.

Kapitlet ”Anatomi, fysiologi og regulering” giver læseren den forklaring, der skal til, for at man som vejleder på en forenklet måde selv kan tegne og forklare patienterne, hvordan fedtvævet udvikler sig, og hvordan man kan undgå, at det udvikler sig for meget!

Dog går kapitlet til sidst ned i nogle detaljer, hvor man eftersøger et resumé ”and now for dummies” eller i det mindste nogle forklarende tegninger. Den meget gennemførte indholdsfortegnelse gør det nemt at bruge bogen som opslagsværk.

Den hjertesyge patient, er der noget specielt, man skal huske her? Den gravide? Og hvad med det overvægtige barn? Patienten med psoriasis? Sidste nye omkring adipositaskirurgi?

Selv sygeplejersker, som løbende har fulgt godt med på netop dette område, vil have glæde af at have bogen stående på hylden tæt ved, når de velforberedte patienter spørger ind til specielle kure, de har hørt om, den optimale kostsammensætning, bedste træningsformer, lægemidler med appetit- og vægtbivirkninger mv. Bogen vil hjælpe den, som skal rådgive patienter.

Kapitlet omhandlende de ”Psykosociale konsekvenser af adipositas” burde være pligtlæsning, før man kaster sig ud i at vejlede overvægtige.

Af Michala Eich, konsultationssygeplejerske, Værløse.  

Verden ifølge en ung chatbruger

Trine Natasja Sindahl 

Håndbog i chatrådgivning af børn og unge

Børns Vilkårs Forlag 2011

141 sider – 100 kr.

Denne bog er resultatet af et analyse- og udviklingsprojekt på Børns Vilkårs rådgivning BørneChatten.

En chat er en virtuel samtale, som både er skriftlig og synkron, og en chatrådgivning er et tilbud om information, råd og støtte for psykologiske og sociale problemer ved hjælp af chatteknologi.

Der er endnu meget lidt forskning omkring chatrådgivning. Børns Vilkårs undersøgelse viste, at to ud af tre børn, som havde benyttet chatten, havde fået det bedre. Den typiske bruger er pige i alderen 14-20 år.

Onlinerådgivning bruges især, når temaet er forbundet med skyld og skam, f.eks. seksualitet, misbrug, selvskade og krænkelser.

Rådgivningen er anonym. Den unge kan ikke se eller høre rådgiveren, der er ikke synlige tegn på klasse- eller autoritetsforskelle, den unge er i kontrol og kan når som helst trykke på afbrydertasten.

De unge angiver oplevelsen af at være i kontrol og anonymiteten som væsentlige i forbindelse med brugen af chatrådgivning. Den skriftlige kommunikation i chatrådgivning giver mulighed for, at dialogen kan fastholdes. Den unge har tid til at formulere sig og kan blive længere i den refl eksive proces.

Ulempen er, at en chatrådgivning er tidskrævende og tager fem gange så lang tid som en telefonsamtale. Der er større risiko for misforståelser og konfl ikt pga. reduceret informationsmængde og en løsere kontaktform.

En chatsamtale tager meget længere tid end en mundtlig samtale, og målet er at kunne hjælpe den unge i denne ene samtale. Der er derfor behov for at have struktur på samtalen.

I bogen beskrives denne struktur og meget overordnet den narrative forståelsesramme, der lægges ned over samtalen for at hjælpe den unge til at adskille sig fra problemet og til at skabe overblik over sin situation.

Forfatteren er psykolog og har i mange år beskæftiget sig med anonym rådgivning og beskriver bogen igennem den særlige udfordring, det er at være rådgiver i en anonym chatrådgivning. Hun giver et godt indblik i verden ifølge en ung chatbruger og ditto rådgiver.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Furesø Kommune.

Husk at opdatere

 Dorthe Douglas Glintborg

Farmakologisk lommebog til hjertesygeplejersker

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2011

144 sider – 179,95 kr.

I bogen ”Farmakologisk lommebog til hjertesygeplejersker” giver sygeplejerske Dorthe Douglas Glintborg en systematisk og pædagogisk oversigt over de hyppigst anvendte præparatgrupper i den farmakologiske behandling af den hjertemedicinske og hjertekirurgiske patient.

I lommebogens første del gennemgås kort de fi re mest almindelige hjertesygdomme, hypertension, iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsu. ciens og arytmier.

Herefter følger lommebogens anden del, hvor udvalgte begreber kort defi neres. Hovedparten, den sidste del af lommebogen, præsenterer i oversigtsform de farmakologiske præparatgrupper.

Præparatgrupperne fremstilles med indikationer, virkninger, bivirkninger og bemærkninger. Til hver gruppe er der fi gurer, som på en pædagogisk god måde viser, hvordan præparatgrupperne indvirker på bl.a. hjerte og kar.

Lommebogen kan anvendes som et overskueligt opslagsværk for sygeplejestuderende, sygeplejersker og andre faggrupper, der har behov for hurtigt at kunne skærpe eller opdatere den farmakologiske viden på hjerteområdet. Man bør være opmærksom på, at Lommebogen 2011 hurtigt vil være forældet på flere områder, hvorfor den til stadighed må opdateres i takt med udviklingen af nye farmakologiske behandlingstilbud. Formatet er, som titlen anviser, til at have i lommen.

Lommebogen henviser til www.cardio.dk (Den nationale kardiologiske behandlingsvejledning, NBV). Ligesom referencen bidrager lommebogen til, at danske hjertepatienter tilbydes en ensartet behandling, hvilket er helt i tråd med Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM.

Af Anne Dorthe Bjerrum, oversygeplejerske, SD, MPA, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus.

Feltarbejde i flere hjørner af psykiatrien

 Nelli Øvre Sørensen

Det levede liv med sindslidelse –

et etnografisk forskningsstudie af borgeres sociale liv i behandlings- og socialpsykiatri

Forskningscenter for Socialt Arbejde & Nelli Sørensen 2012
351 sider – 100 kr.

Bogen er en projektrapport og samtidig resultatet af forfatterens feltarbejde i forskellige hjørner af psykiatrien.

Hun har udført et kvalitativt forskningsprojekt, som har til formål at undersøge det sociale hverdagsliv, mennesker med sindslidelse lever.

Hvordan den enkelte selv oplever sin situation, sit netværk, boligsituation samt kontakt til behandlings- og socialpsykiatrien.

Forfatteren har interviewet 38 personer med sindslidelse fra syv forskellige steder, som repræsenterer både behandlings- og socialpsykiatri. Det drejer sig om lukket og åbent regi, distriktspsykiatri, støtte- og kontaktpersonordning, et Fountain House-værested og to bosteder.

Forfatteren har opholdt sig 14 dage på hvert af de syv steder. Også personalet er blevet interviewet, og der bliver stillet skarpt på referencerammer, tænkning og logikker, som ligger til grund for behandlings- og socialpsykiatriens faglige grundlag og organisering af arbejdet.

Der indgår detaljerede etnografi ske beskrivelser af de forskellige tilbud, og det bliver tydeligt, hvilken betydning de fysiske rammer har for dannelsen af sociale relationer og aktiviteter.

Der sættes fokus på rehabiliteringsbegrebet, og det ses, at de metoder og værktøjer, de professionelle stiller til rådighed for at understøtte den enkeltes recovery-proces, har forskellige udtryk. Den rehabiliterende tilgang indebærer et menneskesyn, hvor borgeren er medbestemmende, og hvor man ikke ser sindslidelser som kroniske tilstande.

I praksis er der store udfordringer for social- og sundhedsvæsenet mht. at levere brugbare tilbud til mennesker med sindslidelser. De udgør ikke en ensartet gruppe, som passer ind i standardiserede forløb, og projektet viser netop de store forskelle, der er på sindslidendes muligheder for at profi tere af rehabiliterende tilbud.

Forskellene bunder bl.a. i social baggrund, særlige livsomstændigheder, hvor meget støtte der har været i familien, og hvilke mestringsstrategier den enkelte har valgt. Den enkeltes recovery-proces er individuel og unik, og hvis de rehabiliterende tilbud skal give mening, må den faktor medtænkes.

Styrken i rapporten er, at forfatteren har erfaring fra både klinisk praksis og fra forskningsverdenen. Hun er optaget af at analysere relationer mellem borgere og behandlere, og af, hvordan behandlingslogikken infl uerer på, hvordan de forskellige tilbud indrettes. At hun tilmed har en sygeplejefaglig baggrund, gør kun bogen mere relevant for sygeplejersker.

Af Sonja Bech, afdelingssygeplejerske, Distriktspsykiatrien i Virum.

Der mangler en nuancering

 Jette Christensen

Recovery fra psykisk lidelse

Frydenlund 2012

101 sider – 229 kr.

Denne bog er skrevet med et stærkt engagement og ønske fra forfatterens side om at ændre behandlingspsykiatrien (mine ord).

Selv skriver forfatteren i sit forord, at ”mit overordnede ærinde er at fremme udviklingsmulighederne og livskvaliteten for mennesker med psykiske lidelser.”

Bogen fremstår som en specialeafhandling stringent opbygget ud fra forfatterens påstand, ”at recovery-orienteringen mangler teoretiske forklaringsmodeller, der kan rumme de forskellige kvalitative forskningsresultater om brugeres recovery- processer.”

Forfatteren fremlægger og diskuterer narrativ teori og udviklingsteorier fra den kulturhistoriske skole, som hun mener og påviser, at litteratur om recovery peger på som væsentlige og betydningsfulde.

Disse teorier diskuteres i forhold til behandlingspsykiatrien, hvor vægtningen alene kommer til at hvile på den naturvidenskabelige indfaldsvinkel til psykiatrien som lægeligt speciale.

Selvom både miljøterapi og forskellige terapeutiske retninger inddrages, og såvel den humanistiske som den socialvidenskabelige tilgang nævnes, har præmissen og argumenterne i gennemgangen hovedsagelig udgangspunkt alene i det naturvidenskabeliges favør.

Det ser jeg som en stor begrænsning. Derved fremstår behandlingspsykiatriens grundlag som hvilende på en biologisk opfattelse, og menneskesynet er apparatfejlsmodellen. Patienten inddrages ikke med sin egen opfattelse og forståelse af symptomerne.

Det betyder, at der mangler en nuancering, en bredere vifte af refleksioner til at underbygge, at recovery som begreb kan indgå i psykiatrien uden at smide barnet ud med badevandet, nemlig de humanistiske, sociale og biologiske referencer, som er behandlingspsykiatriens præmis. Med ovenstående in mente kan bogen læses som et udtryk for de forskellige tilgange, der er til recovery.

Den er skrevet med engagement og indsigt i recoveryområdet. Min oplevelse af at læse denne bog efterlader mig desværre med en følelse af at stå over for en diskussion om, hvem der gør det bedst, frem for hvordan vi omsætter vores fælles viden fra behandlingspsykiatri og socialpsykiatri til fælles bedste for brugeren/borgeren/patienten.

Af Susanne Ebling, udviklingsleder på Skovvænget, Socialpsykiatrisk boog rehabiliteringstilbud, Region Hovedstadens Psykiatri.