Sygeplejersken
Høj puls og store pupiller
De frivillige sygeplejersker på Roskilde Festival får erfaring med stofpåvirkede unge, som de kan bruge i deres daglige arbejde.
Sygeplejersken 2012 nr. 8, s. 14-15
Af:
Signe Lene Christiansen, journalist
Foto: Camilla Stephan
Ekstra Bladet skrev om narkolejre, mens TV2 rapporterede om et åbenlyst hashforbrug. En ung mand døde i begyndelsen af Roskilde Festival efter at have taget stoffer, og det fik medierne til at sætte fokus på forbruget af euforiserende stoffer blandt gæsterne på Roskilde Festival. I år var 238 gæster igennem afrusningen, viser festivalens opgørelse af journaler.
Det er kun lidt flere end sidste år, hvor 226 gæster skulle tilses, fordi de havde drukket for meget eller taget for mange stoffer.
”Der har altid været stoffer på festivalen, ligesom der er i resten af samfundet,” siger koordinerende sygeplejerske, Birgitte Hansen, der har været med som frivillig i 25 år.
Selvom Roskilde Festival er imod stoffer, lukker de ikke øjnene for, at de illegale rusmidler er til stede. Derfor havde afrusningen i år åbent i otte dage, hvor den sidste år var åben i fire dage. Inden festivalen gik i gang, var de frivillige i det medicinske beredskab til et oplæg om narkotikatendenser og symptomer. Her lærte de bl.a., at der ikke findes antidoter mod mange af de almindelige rusmidler.
”Når vi tager imod påvirkede gæster, behandler vi symptomerne så godt, vi kan. Og der er ingen løftede pegefingre,” forklarer Birgitte Hansen.
”Mange af de unge bliver bange, når de har taget stoffer. Derfor har de brug for at blive mødt med omsorg og trøst og ikke skældud. Uanset om det er på festivalen eller skadestuen,” siger anæstesisygeplejerske fra Rigshospitalet, Merete Norup. Hun brugte tidligere på året sine erfaringer fra festivalen, da en masse unge fra en 1. maj-fest fik respirationsbesvær, efter de havde taget stoffet fantasy og måtte indlægges på Rigshospitalet.
Festivalarbejdet giver et bedre kendskab til symptomer på forgiftninger og unges festvaner, fortæller flere af de frivillige sygeplejersker.
Hvor det et år var LSD, der florerede blandt de unge, har det i år været stofferne MDMA, fantasy og nogle enkelte tilfælde af fælgrens og badesalt. Således lærer sygeplejerskerne på festivalen, hvad de nyeste tendenser inden for narkotika er. Alligevel er det ikke altid til at vide, hvad de unge har taget.
Og de primitive arbejdsforhold på festivalen kræver, at sygeplejerskerne må improvisere ved f.eks. at hente is til nedkøling i en bar, forklarer Gerda Bengaard, der til daglig er anæstesisygeplejerske på Roskilde Sygehus.
Hun uddyber: ”Derfor bliver min evne til at observere og behandle symptomerne skærpet.”
Siden 1971 har Dyrskuepladsen i Roskilde hvert år forvandlet sig til et minisamfund, hvor musik, kultur og fest er i centrum, når Roskilde Festival lukker omkring 100.000 gæster ind. Det kræver et medicinsk beredskab på højt niveau, og i alt arbejder ca. 500 læger, sygeplejersker, nødbehandlere og samaritter frivilligt under festivalen for at skabe trygge rammer for gæsterne.
Omkring 100 af de frivillige er sygeplejersker. Gennemsnitsalderen for de frivillige sygeplejersker og læger er 47 år, for udskiftningen i det medicinske beredskab er lav, og ventelisten er lang.
Et plaster på såret, en brækket ankel, angstanfald eller en førstegangsbrandert. Det medicinske beredskab tager sig af det hele, og i 2011 benyttede omkring 10.000 festivalgæster sig af tilbuddet.
Fakta: MedCrew, samaritter og skadestue
Det medicinske beredskab på Roskilde Festival består af samaritter på camping – og musikområder fra Dansk Røde Kors og firmaet EventSafety. Et MedCrew med læger og sygeplejersker arbejder bag de to største scener på festivalen og i et mobilt team, der kan kaldes ud, hvor det er nødvendigt. Ude på campingarealet er der derudover et afrusningstelt med læger og sygeplejersker, en lægevagt med behandlersygeplejersker og et apotek.
”Ressourcerne er fordelt efter, hvor vi tror og forventer, at det er nødvendigt. Men der er intet, der er statisk. Derfor kan vi hele tiden flytte mandskabet rundt,” siger Frank Praefke, der er koordinator for det medicinske beredskab på festivalen.
En beredskabslæge fungerer som bagvagt og sidder klar på festivalens beredskabskontor til at koordinere sundhedsindsatsen i tilfælde af en større hændelse.
Sygeplejersken har under Roskilde Festival 2012 fulgt det medicinske beredskab, der bl.a. består af ca. 100 frivillige sygeplejersker.
Festivalarbejde giver fagligt fortrin
Holdånd fastholder sygeplejersker bag scenen
Synlige sygeplejersker skaber tryghed