Sygeplejersken
Holdånd fastholder sygeplejersker bag scenen
Is til en forstuvet fod henter de i baren. For sygeplejerskerne i MedCrewet bag Orange Scene kan det være nødvendigt at improvisere, når de plejer festivalsgæster. Forholdene er primitive, men holdånden er veludviklet. Derfor kommer lægerne og sygeplejerskerne igen år efter år.
Sygeplejersken 2012 nr. 8, s. 0
Af:
Signe Lene Christiansen, journalist
Kun som webartikel
Foto: Camilla Stephan
”Please, pas nu på jer selv,” siger forsangerinden i bandet Gossip, der står på Orange Scene foran et hujende publikum.
Det er fredag sidst på eftermiddagen, og lægerne og sygeplejerskerne i MedCrewet bag scenen har netop begyndt deres første vagt.
I et telt bevæbnede med medicin, bårer, saftevand og tuber står de klar til at tilse gæster, der får det dårligt under koncerterne på Roskilde Festivals største scene, der har plads til 60.000 mennesker. Tilsyneladende virker sangerindens opfordring, for bårerne og stolene bag scenen er tomme.
Neongrønne ørepropper er skruet ind i øregangene. Musikken er høj. Det forhindrer dog ikke lægerne og sygeplejerskerne i at klumpe sammen for at snakke om, hvad der er sket siden sidst. Holdene er de samme hvert år, og udskiftningen blandt lægerne og sygeplejerskerne er lav.
”Det er første gang i år, at holdet har vagt sammen, derfor har vi meget at snakke om,” siger Gerda Bengaard, der til daglig er anæstesisygeplejerske på Roskilde Sygehus. Hun har været frivillig på festivalen siden 2007 og meldte sig, da hendes børn begyndte at komme på festivalen.
”Første gang jeg var med, var det hårdt. Det regnede hele ugen, og jeg så virkelig bagsiden af underholdningen ved at se de gæster, der får det rigtig dårligt,” siger Gerda Bengaard, der aldrig havde været på festivalen før og derfor meldte sig som frivillig for at få det afmystificeret. På trods af den svære debut kom hun alligevel tilbage året efter, fordi hun var glad for holdet.
”Og så vil jeg også gerne tage mig af de unge mennesker,” siger hun og fremhæver imponeret, at flere tusinder mennesker i disse dage fester, uden at der sker større ulykker.
Uden hospitalet i ryggen
Typisk kommer gæsterne om til MedCrewet, fordi de er blevet klemt, har drukket for meget eller taget stoffer, er dehydrerede eller har lavt blodsukker. Der skal være mindst to intubationsvante frivillige bag Orange Scene i tilfælde af, at mange gæster bliver klemt, ligesom i år 2000 hvor ni mænd døde under en koncert. Derfor er de fleste sygeplejersker på holdet enten uddannede inden for anæstesi, intensiv eller akutmodtagelse.
Grønne veste med et massivt ’nurse’ trykt foran og bagpå camouflerer jeans, skjorter og t-shirts. Bårerne er linet up på græsset og giver associationer til et felthospital i en krigszone.
”Det er sjovt at bruge sin faglighed under andre forhold. Her står man uden hospitalet i ryggen, og så må man nogle gange improvisere,” siger Gerda Bengaard og forklarer, at de f.eks. må ligge på knæ ved bårerne, bruge pandelamper og hente is til forstuvninger fra en bar. Sygeplejerskerne skal også sørge for at følge de færdigbehandlede gæster ud igen. De bliver nemlig tit hængende, fordi de hygger sig.
”Vi giver dem ’mor-omsorg,’ og de føler sig trygge i hænderne på et par modne sygeplejersker,” siger psykiatrisk sygeplejerske Annette Frandsen, der især bruger sine kompetencer, når hun taler med forskrækkede pårørende, gæster med angstanfald, eller til at vurdere om en gæst er stofpåvirket eller psykotisk.
På den måde er rollerne på holdet fordelt, og det er nødvendigt. For når musikken spiller, kan det være svært at kommunikere med andet end tegnsprog. Derfor er det også en fordel, at lægerne og sygeplejerskerne på holdet efterhånden kender hinanden godt.
”Hvert år aftaler vi på holdet, om vi skal komme tilbage igen. Så når jeg stopper, er det sammen med de andre,” siger Gerda Bengaard.
Siden 1971 har Dyrskuepladsen i Roskilde hvert år forvandlet sig til et minisamfund, hvor musik, kultur og fest er i centrum, når Roskilde Festival lukker omkring 100.000 gæster ind. Det kræver et medicinsk beredskab på højt niveau, og i alt arbejder ca. 500 læger, sygeplejersker, nødbehandlere og samaritter frivilligt under festivalen for at skabe trygge rammer for gæsterne.
Omkring 100 af de frivillige er sygeplejersker. Gennemsnitsalderen for de frivillige sygeplejersker og læger er 47 år, for udskiftningen i det medicinske beredskab er lav, og ventelisten er lang.
Et plaster på såret, en brækket ankel, angstanfald eller en førstegangsbrandert. Det medicinske beredskab tager sig af det hele, og i 2011 benyttede omkring 10.000 festivalgæster sig af tilbuddet.
Fakta: MedCrew, samaritter og skadestue
Det medicinske beredskab på Roskilde Festival består af samaritter på camping – og musikområder fra Dansk Røde Kors og firmaet EventSafety. Et MedCrew med læger og sygeplejersker arbejder bag de to største scener på festivalen og i et mobilt team, der kan kaldes ud, hvor det er nødvendigt. Ude på campingarealet er der derudover et afrusningstelt med læger og sygeplejersker, en lægevagt med behandlersygeplejersker og et apotek.
”Ressourcerne er fordelt efter, hvor vi tror og forventer, at det er nødvendigt. Men der er intet, der er statisk. Derfor kan vi hele tiden flytte mandskabet rundt,” siger Frank Praefke, der er koordinator for det medicinske beredskab på festivalen.
En beredskabslæge fungerer som bagvagt og sidder klar på festivalens beredskabskontor til at koordinere sundhedsindsatsen i tilfælde af en større hændelse.
Sygeplejersken har under Roskilde Festival 2012 fulgt det medicinske beredskab, der bl.a. består af ca. 100 frivillige sygeplejersker.
Festivalarbejde giver fagligt fortrin
Holdånd fastholder sygeplejersker bag scenen
Synlige sygeplejersker skaber tryghed