Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Forberedelsesstue effektiviserer patientforløb

På operationsafdelingen skabte det længere ventetid, når patienten skulle have anlagt regional anæstesi ved ankomsten til operationsstuen. Derfor var der behov for at reorganisere arbejdsgangen for at opnå bedre og mere effektive patientforløb.

Sygeplejersken 2012 nr. 9, s. 54

Af:

Marie Broch, sygeplejerske,

Lisbeth Vilstrup, afdelingssygeplejerske

For at skabe optimale patientforløb for operationspatienter på Hospitalsenheden Horsens blev der tilbage i 2008 oprettet en forberedelsesstue, der, som navnet antyder, tager sig af den præoperative forberedelse af patienterne. Behovet var særlig stort, fordi anvendelse af regional anæstesi i form af ultralydsvejledte, perifere nerveblokader var stigende.

Stuen bliver primært anvendt til de ortopædkirurgiske patienter, som får anlagt ultralydsvejledte nerveblokader, men anvendes også til anlæggelse af epiduralkateter, CVK o.l.

Det er således en logistisk opgave at få prioriteret og planlagt patienterne. På Hospitalsenheden Horsens anvendes I-hospital, det Interaktive Hospital (1), som er et værdifuldt redskab til koordinering og afvikling af operationsprogrammet. Her foregår al kommunikation mellem forberedelsesstuen, operationsstuerne og stamafdelingerne.

Anlæggelse af ultralydsvejledt nerveblokade kræver mere forberedelse præoperativt, da blokaden skal anlægges ca. en halv time før kirurgi, før fuld effekt er opnået. Perifere nerveblokader anvendes enten alene eller som supplement til en generel anæstesi.
Patienterne skal forberedes til operation i regional anæstesi, de skal modtages og klargøres efter gældende retningslinjer (2), og mentalt bliver patienterne gennem nærværende kommunikation grundigt forberedt med information om proceduren, forløbet og eventuelle komplikationer og om fordelen ved, at man postoperativt mindsker behovet for stærk smertestillende medicin.

Forud for blokadeanlæggelsen er det af stor betydning, at sygeplejersken har kendskab til de forskellige blokader, anatomi, virkning og bivirkning, så hun kan forberede og assistere ved de forskellige procedurer. Hun skal administrere sedativa og analgetika, så patienten er afslappet og oplever komfort under proceduren. Det er af stor betydning, at patienten oplever professionalitet og en velordnet struktur for sit forløb, og den øgede anvendelse af regional anæstesi sætter således fokus på de særlige krav, der stilles til sygeplejerskens pleje og omsorg af den vågne patient.

Forberedelsesstuen er en succes, og efter en forsøgsperiode på et år blev ordningen permanent med en fast tilknyttet sygeplejerske. Oprettelsen af forberedelsesstuen har betydet, at anæstesi- og operationsafsnittet har forbedret patientforløbet, øget effektiviteten og nedsat skiftetiderne på operationsstuerne.

Der er samtidig skabt et læringsmiljø, hvor yngre læger kan blive oplært i anlæggelsen af ultralydsvejledte perifere nerveblokader, men også andre procedurer som anlæggelse af epiduralkateter og CVK.

På baggrund af resultater af pilotprojekter har vi en formodning om stor patienttilfredshed samt nedsat indlæggelsestid, hvorfor vi påtænker at iværksætte et kvalitetssikringsprojekt til at belyse tilfredshed, behov, forventninger og postoperative komplikationer i forbindelse med regional anæstesi.

Projekt forberedelsesstue har vakt stor interesse, når det er formidlet på internationale kongresser.

Lisbeth Vilstrup er afdelingssygeplejerske og Marie Broch sygeplejerske på Anæstesiafdelingen, Hospitalsenheden Horsens.

Litteratur

  1. e-dok.rm.dk
  2. www.hospitalsenheden-horsens.dk