Man redder liv på den konto

Kirurgisk Afdeling på Hospitalsenheden Horsens er oppe på at måle 95 pct. af patienternes vitale værdier rutinemæssigt. Hvis man nogle dage ikke har registreret alle seks målinger, tæller det ikke. Det er alt eller intet. Foto: Søren Holm

Hvordan får man tidligt opsporet kritisk sygdom? På Kirurgisk Afdeling på Hospitalsenheden Horsens er midlet rutinemæssige målinger af patientens vitale værdier, der skal opfange faresignaler – også kaldet Early Warning Signs (EWS) – fortæller sygeplejerske Lone Krogh Andersen.

”Vi havde naturligvis foretaget målinger på patienterne før, men ikke systematisk og konsekvent på alle patienter. Og da Patientsikkert Sygehus startede, greb vi muligheden for at arbejde med EWS-pakken, fordi den lægger op til, at man tidligt kan opfange kritisk sygdom og sætte ind med relevant behandling og derved redde menneskeliv,” siger hun og fortæller, at en arbejdsgruppe på Horsens Sygehus allerede var i gang med at udvikle et skema og en handlings-algoritme i forhold til EWS, som også er et krav i Den Danske Kvalitetsmodel.

”Efter tre baselinemålinger begyndte afdelingen at informere personalet om pakken, og allerede der kunne vi se, at der skete en forskel. Vi nåede op på målinger på 60-70 pct. af patienterne på en måned, og efter to måneder var det 95 pct. Der har vi holdt os, efter vi nu har kørt to år.” 

Lone Krogh Andersen pointerer, at hvis man nogle dage ikke har registreret alle seks målinger, tæller det ikke. ”Det er alt eller intet.”

Det blev personligt

I starten var der undervisningssessioner, hvor personalet arbejdede med, hvad målingerne betyder, og hvordan man skal reagere ved afvigelser. Her brugte man journaler fra tidligere indlagte patienter, én hvor det gik godt, og én hvor det gik galt. ”Vi fik sat ansigter på patienterne, og så blev det personligt. Det engagerede følelserne og fik folk til at tage det til sig,” siger Lone Krogh Andersen.

Måling af vitale værdier har bl.a. en afgørende indflydelse på sepsispatienter, for når sepsis opdages tidligt, er der større sandsynlighed for at undgå, at patienten overflyttes til intensiv, da behandling og observation kan klares i afdelingen. Lone Krogh Andersen siger:

”Vi har også oplevelsen af, at de patienter, der alligevel kommer på intensiv, ikke er nær så syge som tidligere. Så vi kan se, at det giver mening. Man redder faktisk folk på den konto.”