Med sødt skal sår bekæmpes

Den særlige Manukahonning har en højere antibakteriel koncentration end almindelig honning og bruges i tre forskellige former i sårbehandlingen på Mændenes Hjem: honningimprægneret netbandage til overfladiske skrammer, hudafskrabninger, rifter mv., honningbandage med tang til væskende sår og flydende honning på tube til dybe sår. Sygeplejerske Christina Aude Lahs renser først såret i saltvand.  Foto: Simon Klein Knudsen

På væggen i sygeplejeklinikken hænger Robert Storm Petersens billede ”Tilbage til naturen”. En lille vagabondlignende mand er malet gående væk fra en stor grå menneskemasse og ud på en landevej. En skæv eksistens i laset tøj, der symboliserer mange af brugerne i Mændenes Hjem på Vesterbro i København.

”Vi er skadestuen i gaden,” siger sygeplejerske Christina Aude Lahs, der i knap ni år både inden for murene og ude på Istedgade har plejet husets brugere. De har typisk problemer med alkohol, stoffer, vold, prostitution, og hvad der følger af et hårdt liv.

”De er nogle bulderbasser,” smiler hun og viser samtidig den overfaldsalarm, hun og kollegerne altid har på sig. Den bliver brugt ca. 20 gange om året.

Størstedelen af arbejdet er relationsdannelse. Der er ingen hvide kitler eller metervis af ringbind på kontoret, for det nytter ikke at emme af system, hvis brugerne skal have tillid til sygeplejerskerne. Derfor var det også med en god portion overtalelse, at hun og kollegerne for to år siden introducerede Manuka-honning til at pleje det største husproblem: De mange venøse og akutte sår, som opstår især pga. injektionsmisbrug og volds- og faldskader.

”De gav udtryk for, at de i hvert fald ikke skulle være prøveklud og slet ikke med noget, de kendte fra deres køleskab,” siger Christina Aude Lahs.

Hun fik alligevel lokket et par stykker til at give det en chance, og det, der startede som et forsøgsprojekt, er i dag blevet en permanent ordning, som næsten alle brugere benytter.

Rens med kalkfjerner og skuresvampe

En af dem, som har haft gavn af honningen, er Brian. ”Av for helvede!” udbryder han og spjætter lidt i behandlerstolen, da Christina Aude Lahs trykker den tykke, harpikslignende substans ud af en tube og ned i et stort, åbent sår på hans venstre lår. Honningen smelter hurtigt i mødet med kropsvarmen. 

”Jeg kan holde til det, for jeg ved, det virker. Desuden er det jo dig, der er chefen,” griner han smørret til Christina Aude Lahs.
Da den værste smerte er overstået, hiver han op i skjorteærmerne for at vise, hvor godt honningen har helet tidligere sår. Armene er spættede af uundgåelige mærker, men det er lyse og forholdsvis diskrete ar.

Når honningen kommer i kontakt med såret, sker der en kemisk proces, der danner en brintoveriltelignende væske, samtidig med at sukkerkoncentrationen via osmose trækker fugtigheden ud af bakterierne, så de går til grunde, forklarer Christina Aude Lahs.
”Det virker lynhurtigt, og hos en gruppe, som i forvejen ikke har den store tålmodighed, er det godt med kortsigtede synlige resultater,”  siger hun.

Før honningen blev introduceret, så Christina Aude Lahs eksempler på, at patienterne tog sagen i egen hånd, og det gav alternative og til tider meget kreative forsøg på at komme sårene til livs.

”Jeg har haft brugere, som har renset deres sår med kalkfjerner og skuresvampe. I dag efterlyser de heldigvis selv honningen, selvom et par stykker af dem er bekymrede for, om det vil betyde, at de bliver overfaldet af bier,” smiler hun.