Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Projekt Patientsikkert Sygehus – Første positive resultater

PATIENTSIKKERHED. De fem udvalgte modelsygehuse, der er med i Patientsikkert Sygehus, har præsteret de første succeser.

Sygeplejersken 2012 nr. 9, s. 16-17

Af:

Birgit Brunsted, journalist

SY-2012-09-16xx
Attribution 
Foto: Søren Holm
Projekt ”Patientsikkert Sygehus” er nu sikkert forankret på de fem deltagende sygehuse, og de gode resultater, for ikke at sige succeshistorier, er begyndt at vise sig. Flere resultater er på vej, og når de bliver bredt ud til andre hospitaler, har projektet potentiale til at ændre hele det danske sundhedsvæsen.

Når man spørger sygeplejersker og læger, der har deltaget i de tværfaglige team, hvordan det er lykkedes at komme så langt, lyder det samstemmende: Ændring af arbejdskulturen, åbenhed og gennemsigtighed, enkle løsninger, medarbejdernes levende og aktive engagement – og kage, når de gode resultater fejres.