Sygeplejersken - 2013 - 1

SMERTER. 20 pct. af danskerne lider af kroniske smerter. Sygeplejerskerne spiller en stor rolle i mødet med patienterne.

På Smertecenter Syd i Odense får patienterne det bedre, når de erkender, at lægerne ikke kan gøre mere for dem.

Henning Jeff Larsen har lidt af kroniske smerter hele sit liv, men han skulle blive 47, før han lærte at leve med dem.

En række redskaber kan hjælpe den kroniske smertepatient, læs her hvordan.

Siden 2010 har landets kommuner tilbudt kurser for smertepatienter, hvor nogle af underviserne selv er smertepatienter. Det er en god idé, at der ikke kun er sundhedsfaglige undervisere, mener overlæge ved smertecenter.

På køresedlen står der ”psykisk støtte”, og den studerende føler sig usikker på, hvad det kræver. Men ved at besøge borgeren med nyopdaget cancer finder hun balancen mellem at handle og bare være. Det faglige skøn får kød og blod.

Sygeplejersker er professionelle, og de forventes at reagere, hvis et menneske falder om i deres umiddelbare nærhed. Men hvor professionel skal man være i festligt lag med venner? Det tænker to mandlige sygeplejersker over efter en episode i begyndelsen af december.

I 1940'erne var Danmark foregangsland i kampen mod tuberkulose. I dag er sygdommen på retur, og derfor er der igen brug for tuberkulosesygeplejersker i folkeskolen.

Her kunne jeg kun fortælle faster, hvad min skole gør, når vi sysler med lignende udfordringer. Vi skifter navn. Senest en forvandling til et professionsuniversitet; supermotiverede studerende, evidensbaseret undervisning og fuld gennemførelsesprocent med topkarakterer.

Det skal give mening for alle sygeplejersker at være medlem af Dansk Sygeplejeråd, mener formand Grete Christensen, der det kommende år fortsat vil have som topprioritet at komme ud på sygeplejerskernes arbejdspladser. Hun glæder sig over at være formand for landets mest troværdige faggruppe.

Det er op ad bakke med sundheden i Mozambique, og langt de fleste problemer er sex- og samlivsrelaterede. Men der er enkelte lysglimt i mørket. Sygeplejersken tog med Kronprinsesse Mary på en alvorlig og livsbekræftende rejse igennem Mozambiques sundhedssektor.

I Sønderborg Kommune ligger der standardiserede beskrivelser af fokusområder og handlinger til grund for hjemmesygeplejerskernes arbejde.

1,2 mio. Så mange danskere har alene inden for det seneste år søgt en eller flere former for alternativ behandling, når rygsmerterne skulle lindres, eller kampen mod kræften vindes. Det mærkes naturligvis i det konventionelle sundhedsvæsen, også blandt sygeplejerskerne, hvoraf mange dog ikke føler sig godt nok rustet til mødet med ”den alternative patient”. Omvendt bruger et stigende antal sygeplejersker alternative behandlingsmetoder i deres arbejde i det etablerede sundhedsvæsen og i egne private praksisser. Vi har mødt tre sygeplejersker, der foruden sygeplejen også har uddannet sig inden for akupunktur, massage og musikterapi.

Tværprofessionel studieunit danner rammen om et nyt koncept, der skal øge fysioterapeut- og sygeplejestuderendes kendskab til hinandens fagområder med henblik på at styrke det fremtidige samarbejde.

I Guldborgsund Kommune har man etableret et projekt med tværfaglig tilgang til kompetenceudvikling og forløbsprogrammer. Hensigten er, at borgere med KOL, diabetes og hjerte-kar-sygdom i fremtiden skal opleve sammenhængende patientforløb.

I Danmark findes ca. 120 sygeplejersker med en ph.d.- eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem og har stillet syv spørgsmål om, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Denne gang. Lene Seibæk.

En kortlægning af forskningskompetence på hospitalsområdet udarbejdet af DASYS' Forskningsråd viser, at der er risiko for spredt fægtning indenfor sygeplejeforskning. Mange forskere sidder isoleret uden direkte samarbejdsrelationer til postdocs, og der synes at være få akademisk uddannede sygeplejersker til vurdering og efterfølgende implementering af forskningsresultater.

Socialsygepleje til udsatte borgere, f.eks. hjemløse, psykisk syge eller borgere med misbrug, kan øge borgernes livskvalitet og velbefindende, men det er også økonomisk rentabelt at yde en indsats overfor denne gruppe, som ofte bruger vagtlægen, psykiatrisk eller somatisk skadestue, fordi de grundlæggende er psykisk syge og har behov for hjælp. Forfatteren har en række anbefalinger til en fremtidig indsats.

På Infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital tog en gruppe på 11 sygeplejersker og en social- og sundhedsassistent sagen i egen hånd, da den elektroniske journal-del til sygepleje lod vente på sig. Med opbakning fra ledelsen og hjælp fra en it-afdeling udviklede gruppen en elektronisk journal til sygepleje som en del af den lægefaglige journal. Artiklen beskriver dette arbejde.

Artiklen beskriver, hvordan sygeplejerskeuddannelsen kan profitere af at inddrage fysisk aktivitet og lade de studerende arbejde med udgangspunkt i egen sundhed. Tilsyneladende fremmer det sammenhold, læring og engagement, hvilket er med til at fastholde de studerende i uddannelsen. Artiklen er baseret på et konkret projekt, Sundhed+ klasser, på Institut for Sygepleje, Metropol, København.